De mest populære navnene blant nyfødte i Oslo i fjor var Lucas, Jakob og Mohammad, med Mohammad på en klar første plass. 120 babyer fikk navn etter profeten. ”Det illustrerer en utvikling som vil ende med muslimsk flertall i hovedstaden innen få år,” mener Demokratenes leder, Vidar Kleppe, en utvikling han advarer imot.
Over 20% av Oslos befolkning består i dag av innvandrere fra ikke-vestlige land. I 1995 var det 11,5 %. Det store flertallet av disse innvandrerne har muslimsk bakgrunn. I statistikken er det kun regnet med utlendinger og barn av foreldre som kom til Norge fra utlandet. Tredje generasjons innvandrere er regnet som nordmenn. Det gjør at det muslimske befolkningsinnslaget sannsynligvis er enda høyere.
I landet som helhet bor det nå 10% ikke-vestlige innvandrere. Størst er andelen i kommunene rundt Oslo. Drammen har 17% ikke-vestlige innvandrere, Lørenskog 14%, Skedsmo 13% og Askim 12%. I Bergen er det mange nok muslimer til at deres menighet er det største trossamfunnet utenom statskirken.
Alt tyder på at utviklingen mot et muslimsk flertall i landets hovedstad fortsetter med akselererende tempo.
Tallene er gjengitt i en artikkel i Oslo kommunenes avis Oslo Speilet og er hentet fra Oslo Kommunes plandatasbase, med grunnlag i tall fra Statistisk Sentralbyrå og stammer fra 1.januar 2008. I dag er tallene sannsynligvis minst 5% høyere.
Organisasjonen Human Rights Services har ved bruk av tallene til SSB kommet fram til at Oslo vil ha en overvekt innvandrere – mennesker som ikke er etniske norske – innen år 2029.
Det var 1.januar 2008 115 574 innvandrere fra ikke-vestlige land bosatt i Oslo. De utgjorde 20,6 % av befolkningen. Veksten i bosetting av innvandrere med ikke-vestlig bakgrunn har vært mye sterkere enn den generelle befolkningsveksten de siste årene.
I 1995 var det bare to bydeler i Oslo som hadde en innvandrerandel på mer enn 20% fra ikke-vestige land, Gamle Oslo (27,5%) og Søndre Nordstrand (22,4%) I dag er det åtte bydeler, pluss Sentrum, som har flere enn 20% ikke-vestlige innvandrere, Flest innvandrere bor det i Søndre Nordstrand (41,2%), Stovner (38,6), Alna (38,4%) og Grorud (35,8%). Regner man med også barn av andregenerasjon innvandrere, er det ikke usannsynlig at det allerede i dag er et muslimsk flertall i Søndre Nordstrand. Det viser seg nemlig at yngre aldersgrupper har et langt høyere innslag av muslimer enn eldre aldersgrupper. Tall fra 2006 viser at 28% i aldersgruppen under 20 år i Oslo hadde ikke-vestlig bakgrunn. Fra 1995 til 2008 var veksten i befolkningsandelen av ikke-vestlige innvandrere på 107,8 prosent. Sterkest vekst hadde bydelene Bjerke, Grorud, Stovner, Alna, Østensjø og Søndre Nordstrand. Alle på mer enn 120%.
Bare i 2007 vokste befolkningsandelen av ikke-vestlige innvandrere i Oslo med 7,3%. Det må imidlertid nevnes at rundt halvdelen av veksten i 2007 skyldtes arbeidsinnvandrer fra Øst-Europa.
"Oslo Speilet" konkluderer med seks årsaker til at den ikke-vestlige befolkningsgruppen vokser så kraftig:
1: Tilbøyeligheten til å få barn (fertiliteten) er høyere hos kvinner med ikke-vestlig bakgrunn enn hos kvinner som er etnisk norske eller har ikke-vestlig bakgrunn.
2: Alderssammensetningen: Blant de ikke-vestlige innvandrerne er det større andel av kvinner i fødselsdyktig alder enn i befolkningen med norsk bakgrunn.
3: Mottak av flyktninger og asylsøkere.
4: Familiegjenforeninger: Ikke vestlige innvandrere finner ofte ektefellene sine i sine opprinnelige hjemland.
5: Arbeidsinnvandring: De siste årene er det kommet mange arbeidsinnvandrere fra Øst-Europa.
6: Flytting av ikke-vestlige innvandrere fra andre kommuner i Norge til Oslo. Det er også verd å merke seg, at det i 2007 var nesten 4000 mennesker av ikke-vestlig bakgrunn i Oslo som fikk norsk statsborgerskap.
Lederen for Demokratene i Oslo, Haakon Haugen, bor selv i Groruddalen med en betydelig andel ikke-vestlige innvandrere. Han mener at Norge bør ta lærdom av hva som har skjedd i land som Sverige, Danmark og Nederland, og mener at det må taes et krafttak for å stanse innvandringen.
januar 31, 2009
januar 30, 2009
EU angriber lystfiskere
Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, er rystet over, at EU-Kommissionen vil have medlemslandene til at opstille kvoter for lystfiskere og udsætte dem for et omfattende bureaukrati, som blandt andet indebærer, at de skal indhente en særlig erhvervslicens, ligesom de skal rapportere alle deres fangster.Ib Poulsen vil derfor have fødevareminister Eva Kjer Hansen til at lægge pres på sine ministerkolleger, inden forslaget når til afstemning i EU´s ministerråd.
”Jeg har med glæde noteret, at fødevareministeren er modstander af det vanvittige forslag, men hun bør spille en langt mere aktiv rolle over for sine kolleger og gøre dem opmærksom på, hvor vanvittigt det er at indføre den slags overvågning over for en stor gruppe, der fisker en forsvindende lille del af den samlede fiskebestand – hvad lystfiskere fisker på et år, kan en trawler tage på en enkelt tur,” siger Ib Poulsen.
”Eva Kjer Hansens budskab bør foruden den totale afvisning være, at forslaget er endnu et eksempel på, at EU griber ind i de mindste detaljer i borgernes liv, og at selv uskyldige fornøjelser bliver mistænkeliggjort og kriminaliseret. EU-Kommissionen beviser igen, at den har kappet de sidste fortøjninger til de europæiske befolkningers virkelighed. Nu skal der siges klart fra, siger Ib Poulsen.
Kilde: PRESSEMEDDELELSE fra DF fredag den 30. januar 2009
januar 29, 2009
Apropos kondomer til Afrika
Fra Bergens Tidende:
"Farlig befolkningsøkning
Lavere fødselstall i utviklingsland er et nødvendig virkemiddel for å begrense sult og fattigdom.
NESTEN EN MILLIARD mennesker i verden vet ikke hvordan de skal skaffe seg mat når de våkner om morgenen. Det er 100 millioner flere enn for ett år siden. Sulten skyldes ikke bare kriger, naturkatastrofer, klimakriser og høye matvarepriser. Knappe ressurser må også deles på stadig flere.
Mange fattige land har så høye fødselstall at håpet om økt velstand synes uoppnåelig. Likevel er det liten oppmerksomhet om behovet for barnebegrensning. Innblanding fra vestlige land er ofte mistenkeliggjort, politikere og internasjonale hjelpeorganisasjoner har gjerne unnveket problemene.
FN REGNER MED at verdens befolkning vil øke fra 6,7 milliarder mennesker i 2007 til 9,2 milliarder i 2050. Økningen tilsvarer mer enn det dobbelte av Europas nåværende befolkning.
Begrepet «Festung Europa» tilslører behovet for fødselsbegrensning i fattigere land. Selv om Europa er ventet å få en nedgang i sitt samlede folketall på nesten 60 millioner de neste førti årene, er det umulig å forestille seg at Europa og andre utviklede land kan bli tilfluktssted for mer enn en brøkdel av de nye verdensborgerne.
PÅ VERDENSBASIS har fødselsraten gått noe ned de siste årene. Kinas drastiske fødselskontroll har lykkes så godt at landet er i ferd med å gråne. Iran har fått fødselsraten nesten ned på norsk nivå. Men selv Kina har et enormt overskudd av undersysselsatte innbyggere, med tilhørende fare for opprør og omveltninger. Andre land som har opplevd en reduksjon i fødselstallene har enda større sysselsettingsproblem. Store ungdomskull tilsier at disse problemene ikke vil bli mindre i fremtiden.
Hvis nøden og fattigdommen - og klimakrisen - skal bekjempes, må det internasjonale samfunnet bruke mer ressurser på å regulere jordens befolkning. Metodene er mange, og må tilpasses ulike kulturer og sosiale og økonomiske forhold.
FOR DEN RIKE verden bør tiltak for lavere befolkningsvekst være en viktig del av bistandspolitikken, som hjelp til selvhjelp. Presset mot Europas grenser er uverdig for alle parter, og det kan bli ødeleggende for verdensdelens demokratiske verdier.
Hovedansvaret for befolkningspolitikken påhviler likevel regjeringene i de mest utsatte landene. Store ungdomsskarer uten fremtidshåp er en trussel mot all økonomisk og sosial utvikling.
Fødselsratene er gjerne høyest i de aller fattigste landene, der sulten rår. Høy barnedødelighet gjør det bortimot umenneskelig å propagandere for fødselskontroll. Men det er ingen vei utenom.
Uenig med lederen? Si din mening i feltet under! "
Kilde: Bergens Tidende
http://www.bt.no/meninger/leder/article781373.ece?sent=true
Publisert: 28. jan. 2009, 06:00Oppdatert: 28. jan. 2009, 06:22
"Farlig befolkningsøkning
Lavere fødselstall i utviklingsland er et nødvendig virkemiddel for å begrense sult og fattigdom.
NESTEN EN MILLIARD mennesker i verden vet ikke hvordan de skal skaffe seg mat når de våkner om morgenen. Det er 100 millioner flere enn for ett år siden. Sulten skyldes ikke bare kriger, naturkatastrofer, klimakriser og høye matvarepriser. Knappe ressurser må også deles på stadig flere.
Mange fattige land har så høye fødselstall at håpet om økt velstand synes uoppnåelig. Likevel er det liten oppmerksomhet om behovet for barnebegrensning. Innblanding fra vestlige land er ofte mistenkeliggjort, politikere og internasjonale hjelpeorganisasjoner har gjerne unnveket problemene.
FN REGNER MED at verdens befolkning vil øke fra 6,7 milliarder mennesker i 2007 til 9,2 milliarder i 2050. Økningen tilsvarer mer enn det dobbelte av Europas nåværende befolkning.
Begrepet «Festung Europa» tilslører behovet for fødselsbegrensning i fattigere land. Selv om Europa er ventet å få en nedgang i sitt samlede folketall på nesten 60 millioner de neste førti årene, er det umulig å forestille seg at Europa og andre utviklede land kan bli tilfluktssted for mer enn en brøkdel av de nye verdensborgerne.
PÅ VERDENSBASIS har fødselsraten gått noe ned de siste årene. Kinas drastiske fødselskontroll har lykkes så godt at landet er i ferd med å gråne. Iran har fått fødselsraten nesten ned på norsk nivå. Men selv Kina har et enormt overskudd av undersysselsatte innbyggere, med tilhørende fare for opprør og omveltninger. Andre land som har opplevd en reduksjon i fødselstallene har enda større sysselsettingsproblem. Store ungdomskull tilsier at disse problemene ikke vil bli mindre i fremtiden.
Hvis nøden og fattigdommen - og klimakrisen - skal bekjempes, må det internasjonale samfunnet bruke mer ressurser på å regulere jordens befolkning. Metodene er mange, og må tilpasses ulike kulturer og sosiale og økonomiske forhold.
FOR DEN RIKE verden bør tiltak for lavere befolkningsvekst være en viktig del av bistandspolitikken, som hjelp til selvhjelp. Presset mot Europas grenser er uverdig for alle parter, og det kan bli ødeleggende for verdensdelens demokratiske verdier.
Hovedansvaret for befolkningspolitikken påhviler likevel regjeringene i de mest utsatte landene. Store ungdomsskarer uten fremtidshåp er en trussel mot all økonomisk og sosial utvikling.
Fødselsratene er gjerne høyest i de aller fattigste landene, der sulten rår. Høy barnedødelighet gjør det bortimot umenneskelig å propagandere for fødselskontroll. Men det er ingen vei utenom.
Uenig med lederen? Si din mening i feltet under! "
Kilde: Bergens Tidende
http://www.bt.no/meninger/leder/article781373.ece?sent=true
Publisert: 28. jan. 2009, 06:00Oppdatert: 28. jan. 2009, 06:22
Gå ikke med korset!
For at bane vej for det islamiske tørklæde i retslokalerne har nogle jurister foreslået at fjerne korset på toppen af kongekronen i logoet for Danmarks Domstole.Det drejer sig bl.a. om Ole Espersen, Flemming Balvig og Vagn Greve. Med kendskab til deres politiske ståsted vil det ikke undre nogen. Det, der kan undre, er mere, at de beklæder nogen højere stilling i samfundet.
Der har tidligere været forslag fremme om at afskaffe hele kronen i anden logosammenhæng, f.ex. i postvæsenet. Det var ved deres 350-års jubileum i 1974. Til trods for, at teknikken går fremad i alle fag, så hed det sig pludseligt, at postens logo var så indviklet og svært at fremstille! Derfor udskrev man en almen konkurrence for alle landets borgere, hvad enten de kunne tegne eller ej. Om generalpostdirektør Gunnar Pedersen var brugbar naiv, en vante eller kommunist får stå hen.
Med kendskab til de politiske sprogmanipulationer forstod man, hvad meningen med konkurrencen var uden at sige det direkte. Det indprentedes, at posthornet skulle bevares. Det betød, at alt andet behøvede man ikke bevare! Der kom mange forslag, og alle havde de posthorn. Men med hensyn til kongekronen havde arrngørerne nok forregnet sig. Dronning Margrethe var afholdt, og altfor mange ville beholde kongekronen!
Attentatet mod kronen løb ud i sandet. Et prøveskilt uden krone blev hængt op – på Nørrebrogade, så vidt jeg husker.
Men anderledes gik det med DSB´s kongesymbol. Det røg ud!
januar 28, 2009
Ligegyldig leg. Ligegyldigt liv.
Efter at have hørt på TV 28.1.09, at unge næsten står i kø for at blive pornostjerner, er det nok nødvendigt at kikke på udviklingen i Danmark siden 60´erne. Efter hver eftergivenhed kommer der nye tiltag. Efter hver medicinsk teknisk fremgang, der kan lappe på begåede gerninger, er sex bleven en stadig mere ligegyldig ting, som åbenbart hverken kræver kærlighed eller lidenskab.
Her er en kort oversigt:
1965 1. september: P-pillen godkendes af Sundhedsstyrelsen som svangerskabsforebyggende middel.
1966 5. januar: Pornografisag mod forlæggeren Stig Vendelkjær udløser Højesterets beslaglæggelse af bøgerne "Om historie" og "Er pornografi skadelig?"
15. marts: "Gift", en omdiskuteret film af Knud Leif Thomsen, tillades af censuren, efter at vovede scener er blevet tildækket af hvide kryds.
1967 16. januar: Gitte Hænning, dansk sangstjerne, forarger voldsomt, da hun optræder splitternøgen i Gabriel Axels film "Den røde kappe".
10. februar: Jesper Jensen, forfatter og forhenværende redaktør af Politisk Revy, idømmes 14 dagbøder á 40 kroner for at have vist samlejefotos i bladet.
1969 30. maj: Billedpornoen frigives ved Folketingets ophævelse af loven om forbud mod pornografiske billeder.
1. juli: Voksencensur af film ophæves i Danmark.
21. oktober: Første sexmesse i verden, "Sex 69", bliver et tilløbsstykke, da den åbner i KB-hallen, København. (En gentagelse i 1971 blev total fiasko)
1970 2. marts: Omstridt bog filmatiseres. Efter frifindelsen af "Sangen om den røde rubin" som pornografisk bog, skrevet af Agnar Mykle, bliver den filmatiseret og har premiere med bl.a. Ole Søltoft og Lisbeth Lundquist i muntre nøgenscener.
12. juli: Nudister demonstrerer ved Henne Strand i Vestjylland for at få ophævet et forbud mod nøgenbadning.
Kollektiver og gruppesex vinder indpas.
1971 23. maj: Første sex-supermarked i Danmark åbnes på Strøget i København af pornokongen Leo Madsen.
2. juli: Knud Thestrup, konservativ justitsminister, skifter valgkreds fra
Herning til Østerbro af frygt for tab af stemmer på grund af billedpornoens frigivelse.
21. oktober: "Øjet", en dristig vise af Jesper Jensen, fremført i TV af sangerinden Trille, var ikke en overtrædelse af blasfemiparagraffen, afgør retten i Gladsaxe, der frifinder programcheferne Kaj Bruun og Niels-Jørgen Kaiser. Visen handler om, hvordan Guds Øje ser onani.
1972 19. februar: Nøgenballet på Det kongelige Teater. Der er sensation i luften, da Det kongelige Teater har premiere på balletten "Dødens triumf". For første gang i nationalscenens agtværdige historie optræder danserne uden en trævl på kroppen. Men kun få forarges, og både publikum og pressen begejstres over balletten, der er skabt af Flemming Flindt til Anders Koppels musik.
28. juli: Simon Spies, kontroversiel rejsekonge, smider tøjet efter premieren på filmen "Bordellet". Billederne vækker stor opsigt i pressen.
Statsministerfrue optræder som fræk nyhavnspige. Helle Virkner Krags optræden i Bakkens Cirkusrevy vækker opsigt, da billedet af hende som fræk nyhavnspige vises i medierne verden over. Udenlandske journalister undrer sig over, at det ikke får nogle uheldige konsekvenser for hendes mand, statsminister Jens Otto Krag.
1973 5. juli: Jens Jørgen Thorsen får tilsagn om 600.000 kroner støtte til sin omstridte Jesus-film af Det danske Filminstitut.
11. august: Unge Kristne finder Thorsens Jesus-filmprojekt blasfemisk, og ca. 5000 går i protesttog i København.
1. oktober: Loven om fri abort træder i kraft. Som justitsminister i VKR-regeringen i 1968-71 lempede Knud Thestrup pornografiloven og indførte fri abort.
Sexundervisning i skolen kammer over med undervisning direkte i porno, f.ex.. gennem Munksgårds Triviserie. Lærerenes ”metodefrihed”, samt Børnebøger og børneteater benytter ”friheden til” at påtvinge børn adskilligt.
Billeder og tekst i børnebøger er af en sådan art, at de ikke må læses op eller citeres fra talerstole i byråd eller i folketing eller vises på TV, såfoprældre er stort set uvidende om, hvad der foregår.
Modstand mod forholdene laver en bogudstilling for forældre, ”L.I.B.E.R.”. da udstillingens formand inviteres til Australien for at berette om forholdene i Danmark og sender skole- og børnebøger derover, bliver nogle af dem beslaglagt i tolden som pornografiske.
1975 2. juli: Jesus-filmen udsættes, mens man undersøger, om Jens Jørgen Thorsens manuskript strider imod blasfemiloven.
14. december: "Vidunderlige Kælling" bliver et tilløbsstykke på Det Ny Teater, hvor Lone Hertz og andre kendte skuespillere optræder splitternøgne i forestillingen, der er skabt af Flemming Flindt og Knud Poulsen.
1989 27. juni: Jens Jørgen Thorsen bevilges 3,5 millioner kroner af Filminstituttet til sit nye Jesus-filmprojekt.
1. oktober: Første homosexuelle vielse i verden finder sted på Københavns Rådhus, da to mænd i kraft af en ny lov registreres som samlevende par.
1992 13. marts: Jens Jørgen Thorsens gennem flere år meget omtalte Jesus-film fik gennemgående en meget ublid modtagelse ved premieren. I Berlingske Tidende kaldes filmen en pygmænote i dansk filmhistorie, og under overskriften "Vorherre bevares" skriver Det Fri Aktuelt, at filmen er en hjælpeløs dilettantkomedie.
Her er en kort oversigt:
1965 1. september: P-pillen godkendes af Sundhedsstyrelsen som svangerskabsforebyggende middel.
1966 5. januar: Pornografisag mod forlæggeren Stig Vendelkjær udløser Højesterets beslaglæggelse af bøgerne "Om historie" og "Er pornografi skadelig?"
15. marts: "Gift", en omdiskuteret film af Knud Leif Thomsen, tillades af censuren, efter at vovede scener er blevet tildækket af hvide kryds.
1967 16. januar: Gitte Hænning, dansk sangstjerne, forarger voldsomt, da hun optræder splitternøgen i Gabriel Axels film "Den røde kappe".
10. februar: Jesper Jensen, forfatter og forhenværende redaktør af Politisk Revy, idømmes 14 dagbøder á 40 kroner for at have vist samlejefotos i bladet.
1969 30. maj: Billedpornoen frigives ved Folketingets ophævelse af loven om forbud mod pornografiske billeder.
1. juli: Voksencensur af film ophæves i Danmark.
21. oktober: Første sexmesse i verden, "Sex 69", bliver et tilløbsstykke, da den åbner i KB-hallen, København. (En gentagelse i 1971 blev total fiasko)
1970 2. marts: Omstridt bog filmatiseres. Efter frifindelsen af "Sangen om den røde rubin" som pornografisk bog, skrevet af Agnar Mykle, bliver den filmatiseret og har premiere med bl.a. Ole Søltoft og Lisbeth Lundquist i muntre nøgenscener.
12. juli: Nudister demonstrerer ved Henne Strand i Vestjylland for at få ophævet et forbud mod nøgenbadning.
Kollektiver og gruppesex vinder indpas.
1971 23. maj: Første sex-supermarked i Danmark åbnes på Strøget i København af pornokongen Leo Madsen.
2. juli: Knud Thestrup, konservativ justitsminister, skifter valgkreds fra
Herning til Østerbro af frygt for tab af stemmer på grund af billedpornoens frigivelse.
21. oktober: "Øjet", en dristig vise af Jesper Jensen, fremført i TV af sangerinden Trille, var ikke en overtrædelse af blasfemiparagraffen, afgør retten i Gladsaxe, der frifinder programcheferne Kaj Bruun og Niels-Jørgen Kaiser. Visen handler om, hvordan Guds Øje ser onani.
1972 19. februar: Nøgenballet på Det kongelige Teater. Der er sensation i luften, da Det kongelige Teater har premiere på balletten "Dødens triumf". For første gang i nationalscenens agtværdige historie optræder danserne uden en trævl på kroppen. Men kun få forarges, og både publikum og pressen begejstres over balletten, der er skabt af Flemming Flindt til Anders Koppels musik.
28. juli: Simon Spies, kontroversiel rejsekonge, smider tøjet efter premieren på filmen "Bordellet". Billederne vækker stor opsigt i pressen.
Statsministerfrue optræder som fræk nyhavnspige. Helle Virkner Krags optræden i Bakkens Cirkusrevy vækker opsigt, da billedet af hende som fræk nyhavnspige vises i medierne verden over. Udenlandske journalister undrer sig over, at det ikke får nogle uheldige konsekvenser for hendes mand, statsminister Jens Otto Krag.
1973 5. juli: Jens Jørgen Thorsen får tilsagn om 600.000 kroner støtte til sin omstridte Jesus-film af Det danske Filminstitut.
11. august: Unge Kristne finder Thorsens Jesus-filmprojekt blasfemisk, og ca. 5000 går i protesttog i København.
1. oktober: Loven om fri abort træder i kraft. Som justitsminister i VKR-regeringen i 1968-71 lempede Knud Thestrup pornografiloven og indførte fri abort.
Sexundervisning i skolen kammer over med undervisning direkte i porno, f.ex.. gennem Munksgårds Triviserie. Lærerenes ”metodefrihed”, samt Børnebøger og børneteater benytter ”friheden til” at påtvinge børn adskilligt.
Billeder og tekst i børnebøger er af en sådan art, at de ikke må læses op eller citeres fra talerstole i byråd eller i folketing eller vises på TV, såfoprældre er stort set uvidende om, hvad der foregår.
Modstand mod forholdene laver en bogudstilling for forældre, ”L.I.B.E.R.”. da udstillingens formand inviteres til Australien for at berette om forholdene i Danmark og sender skole- og børnebøger derover, bliver nogle af dem beslaglagt i tolden som pornografiske.
1975 2. juli: Jesus-filmen udsættes, mens man undersøger, om Jens Jørgen Thorsens manuskript strider imod blasfemiloven.
14. december: "Vidunderlige Kælling" bliver et tilløbsstykke på Det Ny Teater, hvor Lone Hertz og andre kendte skuespillere optræder splitternøgne i forestillingen, der er skabt af Flemming Flindt og Knud Poulsen.
1989 27. juni: Jens Jørgen Thorsen bevilges 3,5 millioner kroner af Filminstituttet til sit nye Jesus-filmprojekt.
1. oktober: Første homosexuelle vielse i verden finder sted på Københavns Rådhus, da to mænd i kraft af en ny lov registreres som samlevende par.
1992 13. marts: Jens Jørgen Thorsens gennem flere år meget omtalte Jesus-film fik gennemgående en meget ublid modtagelse ved premieren. I Berlingske Tidende kaldes filmen en pygmænote i dansk filmhistorie, og under overskriften "Vorherre bevares" skriver Det Fri Aktuelt, at filmen er en hjælpeløs dilettantkomedie.
Brev sendt til Bertel Haarder
Kære Bertel Haarder
Den Ukorrekte Avis erfarer med beklagelse, at en ny sangbog "Ringe i Vandet" med blandt andet politisk indhold (sange af Natasja) skal uddeles til samtlige skoleelever.
Man har fjernet et vers fra "I Danmark er jeg født".
I forvejen har man fjernet danske sange fra Højskolesangbogen - bl.a. har man fjernet alle flagsange. Det er et groft indgreb i den danske kulturarv og sangskat, og Den Ukorrekte Avis opfordrer til, at der ikke indføres multietniske sange i danske skoler. Det er de fremmede, der skal integreres i dansk kultur. Ikke omvendt.
Den Ukorrekte Avis tager skarpt afstand fra den form for indoktrinering, idet sangbogen har politisk slagside.
Med venlig hilsen
Den Ukorrekte Avis
Åse Clausen Bjerg
http://www.denukorrekteavis.dk/
http://www.kvinderfordanmark.dk/
http://www.anti-humanist.dk/
Den Ukorrekte Avis erfarer med beklagelse, at en ny sangbog "Ringe i Vandet" med blandt andet politisk indhold (sange af Natasja) skal uddeles til samtlige skoleelever.
Man har fjernet et vers fra "I Danmark er jeg født".
I forvejen har man fjernet danske sange fra Højskolesangbogen - bl.a. har man fjernet alle flagsange. Det er et groft indgreb i den danske kulturarv og sangskat, og Den Ukorrekte Avis opfordrer til, at der ikke indføres multietniske sange i danske skoler. Det er de fremmede, der skal integreres i dansk kultur. Ikke omvendt.
Den Ukorrekte Avis tager skarpt afstand fra den form for indoktrinering, idet sangbogen har politisk slagside.
Med venlig hilsen
Den Ukorrekte Avis
Åse Clausen Bjerg
http://www.denukorrekteavis.dk/
http://www.kvinderfordanmark.dk/
http://www.anti-humanist.dk/
januar 27, 2009
"Ung i Dag" skabte nutidens lømler
På tale om gårdagens program her på SPYDPIGEN om Bikubefondens samfundsnedbrydende virksomhed før og nu gennem propaganda til skoleelever, er jeg her kommet over et andet gammelt læserbrev fra Jydske Tidende 14. februar 1975:”Dorte på 12 år får i kommuneskolen regelmæssigt et blad, der fortæller hende om forskellige opbyggelige ting. Der har bl.a. været indlæg imod de tåbelige skoler og lærere og skrækkelige forældre, der underkuer børn, og man har slået til lyd for en farvestrålende gratis plakat i udflippet psykodelisk LSD-stil. Man har skiltet med afskaffelse af mesterlæren og udbredt sig om den røde sanggruppe ”Røde Mor” og det røde forlag ”Demos”.
I narkospørgsmålet stikker man børnene blår i øjnene om, hvor fantastisk dansk indsats er på det område, skønt vi ligger på bunden, og hvad forbrydelser angår, får man at vide, at straf ikke er sagen. En ung mand, der sidder inde for hash-salg citeres for sagens skyld: ”- gid de kunne få fingrene ud af r..hullet og få mig dømt...” etc. (Af hensyn til voksne læsere skal ordet i citatet ikke skrives helt ud, sådan som det er i bladet for børnene).
Kære læser, forstå mig ret. Disse i klassen omdelte blade er ikke fyldt med holdningspropaganda fra A til Z, thi sådan propaganda ville være for tyk. Den lille regelmæssige dråbe, der i sin monotoni sløver, men som udhuler stenen, er den bedste af alle propagandaformer. Man har set det før, man ser det stadigvæk. Yderligere kan propaganda pakkes ind i karamelpapir under påskud af at ”lægge op til debat”, ”at give forslag til diskussion i klassen eller med forældrene” eller ”forslag til stileemner” osv.
Fingrene væk fra vore børn!
Hvem uddeler sådant blad i skolerne?
Spørger De?
Det gør – Sparekasserne!”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Her er mer forklaring til skoleeleverne i Sparekassernes blad ”Ung i Dag” 1975: ”En af de ”Demosgrupper”, som har solgt flest plader, er Røde Mor. Men Røde Mor er nu meget mere end et orkester. Røde Mor er et kunstnerkollektiv, grundlagt 1969. Røde Mors formål er at skabe politisk, proletarisk kunst. Røde Mor består af et orkester og en grafikergruppe, der begge arbejder med kollektiv kunst.”
Der fortælles videre om DKP´eren Troels Triers Røde Mor-musik - dengang da han var begejstret for de røde kmeer: Sangene ”vil mere end underholde...Politisk musik vil have lytterne til at tage stilling. Og for at det ikke skal misforstås, hvad sagen drejer sig om, er fremstillingen forenklet.”
Som ringe i vandet...
Der fortælles videre om DKP´eren Troels Triers Røde Mor-musik - dengang da han var begejstret for de røde kmeer: Sangene ”vil mere end underholde...Politisk musik vil have lytterne til at tage stilling. Og for at det ikke skal misforstås, hvad sagen drejer sig om, er fremstillingen forenklet.”
Som ringe i vandet...
januar 26, 2009
Bikuben fortsætter tidligere samfundsundergravning
Det fremgår af en pressemeddelelse fra DF´s uddannelsesordfører Martin Henriksen, at de samfundsundergravende kræfter fra 68´ernes revolutionære verden stadig existerer og er aktive.
Sparekassen Bikubens fond ”Bikubefonden” støtter udgivelsen af en politiserende sangbog, "Ringe i Vandet", som vil blive sendt til alle landets folkeskoleelever. DF har tidligere påtalt det uanstændige i, at visse politiserende ”skolebøger hetzer og indoktrinerer” (Kenneth Kristensen: ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen”). Men ligesom i 70´erne synes vore myndigheder at sove i det og lade stå til.
Det er længe siden, at Sparekasserne mistede deres uskyld og lod bladet ”Sparegrisen” afløse af ”Ung i Dag”, som var anderledes med på noderne i ungdoms”kulturen”.
Under overskriften ”Sparekassen undergraver” røbede en læser i Gentofte Bladet 30. okt. 1973, hvordan det stod til:
”Som forælder og skatteborger kan jeg ikke acceptere, at sparekasserne til skolebørn landet over uddeler et ungdomsblad, der gør mindste propaganda – direkte eller indirekte – for samfundsnedbrydende virksomhed. Jeg tænker her på velvillig omtale af ”Børnemagt” i sidste septembernummer af ”Ung i Dag”. BRIS og Børnemagt opfordrer direkte børn til at pjække fra skole og løbe hjemmefra og gør alt for at grave eller uddybe generationskløfter, hvilket indgår i deres politiske muldvarpearbejde. Hvorfor ikke en venlig omtale af bankrøverne i Stockholm, og hvornår kommer der en anvisning på indbrud i en af sparekassens filialer?
Sover man på redaktionen? Eller er man – både i redaktionen og i Sparekassernes hovedbestyrelse – i den grad med på noderne, at man i – åh! – så liberal tolerance godtager forældre- og familiefjendsk politisk progressiv undergravning af det, sparekasserne har bygget op.”
Danmarks Sparekasseforening forsøgte at rette op på renomméet med et valent brev fra en Carsten Winkler, der røbede mandens ukendskab til hvad 68´erne havde i gang i samfundet:
”De er ikke den eneste, der har protesteret mod artiklen om Børnemagt i ”Ung i Dag”. Og det skal indrømmes, at vi har begået en fejl i denne forbindelse. (- men alligevel tolererende:) Ikke ved at bringe artiklen, men ved at lade den stå alene....” og bla, bla, bla.
”Ung i Dag” havde en del mere på samvittigheden end det her nævnte.
Sparekassen Bikubens fond ”Bikubefonden” støtter udgivelsen af en politiserende sangbog, "Ringe i Vandet", som vil blive sendt til alle landets folkeskoleelever. DF har tidligere påtalt det uanstændige i, at visse politiserende ”skolebøger hetzer og indoktrinerer” (Kenneth Kristensen: ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen”). Men ligesom i 70´erne synes vore myndigheder at sove i det og lade stå til.
Det er længe siden, at Sparekasserne mistede deres uskyld og lod bladet ”Sparegrisen” afløse af ”Ung i Dag”, som var anderledes med på noderne i ungdoms”kulturen”.
Under overskriften ”Sparekassen undergraver” røbede en læser i Gentofte Bladet 30. okt. 1973, hvordan det stod til:
”Som forælder og skatteborger kan jeg ikke acceptere, at sparekasserne til skolebørn landet over uddeler et ungdomsblad, der gør mindste propaganda – direkte eller indirekte – for samfundsnedbrydende virksomhed. Jeg tænker her på velvillig omtale af ”Børnemagt” i sidste septembernummer af ”Ung i Dag”. BRIS og Børnemagt opfordrer direkte børn til at pjække fra skole og løbe hjemmefra og gør alt for at grave eller uddybe generationskløfter, hvilket indgår i deres politiske muldvarpearbejde. Hvorfor ikke en venlig omtale af bankrøverne i Stockholm, og hvornår kommer der en anvisning på indbrud i en af sparekassens filialer?
Sover man på redaktionen? Eller er man – både i redaktionen og i Sparekassernes hovedbestyrelse – i den grad med på noderne, at man i – åh! – så liberal tolerance godtager forældre- og familiefjendsk politisk progressiv undergravning af det, sparekasserne har bygget op.”
Danmarks Sparekasseforening forsøgte at rette op på renomméet med et valent brev fra en Carsten Winkler, der røbede mandens ukendskab til hvad 68´erne havde i gang i samfundet:
”De er ikke den eneste, der har protesteret mod artiklen om Børnemagt i ”Ung i Dag”. Og det skal indrømmes, at vi har begået en fejl i denne forbindelse. (- men alligevel tolererende:) Ikke ved at bringe artiklen, men ved at lade den stå alene....” og bla, bla, bla.
”Ung i Dag” havde en del mere på samvittigheden end det her nævnte.
Danske forskere skaber et akademisk Sovjetunionen
skriver lederen i bladet Ingeniøren
I stedet tilbyder private og kommercielt drevne virksomheder videre rammer og egentlig forskerfrihed. Man får, hvad man måler. I en situation, hvor universitetslovens effekter accelerer i takt med at konkurrencen om universitetsmidlerne forøges – nu en tredjedel, i 2010 er det halvdelen, der skal konkurreres om – er det på tide at ændre kurs i en kompliceret situation, hvor politikere og forskere taler forbi hinanden, mens befolkningen er koblet af:
Universiteterne er ved at blive ødelagt. Forskere kues i et planøkonomisk system, verden ikke har set siden sovjettiden. Den sandhedssøgende videnskab er ved at uddø til fordel for politisk styrede skønmalerier.
Anderledes kan man ikke opfatte hovedpointerne i en hvidbog udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og netop præsenteret for videnskabsminister Helge Sander.
Anledningen er en påtænkt revision af universitetsloven, som blev indført i 2003. Og selv om de seks forfattere fra det fine selskab talrige gange i løbet af de 80 sider understreger, at hvidbogen er skrevet med respekt for politikernes tanker og ønsker og uden generel utilfredshed med lovens intentioner, så er der tale om en sønderlemmende kritik af den reform, der skulle bringe dansk forskning i verdenseliten.Selskabet redegør for, at universitetsloven i praksis demotiverer forskerne og flytter forskningsfriheden væk fra den enkelte.
Det beskrives, hvorledes indførelsen af en stærkt hierarkisk organisationskultur med ensrettede kommandoveje og masser af kontrol- og måleforanstaltninger forvandler universiteterne til tunge bureaukratier, der arbejder som ministerier – hvor markant øgede forskningsbevillinger får universiteter til at konkurrere mod hinanden frem for at samarbejde og indvikles rundt i kasser og uigennemsigtige systemer, der kunne hive Kafka op af graven for at skrive en fortsættelse til Processen.Forskerne mener, at styring med hyrdebreve og totalstrategier, der ensretter adfærd på alle niveauer, får universiteterne til at ligne et akademisk Sovjetunionen.
I stedet tilbyder private og kommercielt drevne virksomheder videre rammer og egentlig forskerfrihed. Man får, hvad man måler. I en situation, hvor universitetslovens effekter accelerer i takt med at konkurrencen om universitetsmidlerne forøges – nu en tredjedel, i 2010 er det halvdelen, der skal konkurreres om – er det på tide at ændre kurs i en kompliceret situation, hvor politikere og forskere taler forbi hinanden, mens befolkningen er koblet af:
Skab rene linjer ved at trække sektorforskningen fri af universiteterne og send Rigsrevisionen på uanmeldt besøg på institutter for at sikre fornuftig brug af borgernes skattemidler. Eller mener vi virkelig at et politisk bureaukrati bringer os i den absolutte forskningselite?
Arne R. Steinmark 23.1.09
Kilde: http://ing.dk/artikel/95101-leder-danske-forskere-skaber-et-akademisk-sovjetunionen
Hvad foregår der....?
Sikkert har mange mennesker inden for de sidste år – og ikke mindst nu under bank-krise-tiden –spurgt sig selv: hvad foregår der egentlig…???????
Spørgsmålet er så omfattende, at også svaret bliver omfattende, hvorfor jeg – hvis man da virkelig er interesseret – henviser til nedenstående to lænker:
http://euro-med.dk/?p=782 fra den 18. april 2008
”Lissabon Traktaten gør EU-Diktatur med dødsstraf ”lovligt”.
Og fra "Bakom kulisserna" (nr. 1 på "Top 1000 politik" i Finland)
http://www.nyapolitiken.biz/usa/madoffsvindeln.html
Lørdag 24 januari, 2009
”Är hela världens finanssystem en enda stor Madoff-svindel?”
Spørgsmålet er så omfattende, at også svaret bliver omfattende, hvorfor jeg – hvis man da virkelig er interesseret – henviser til nedenstående to lænker:
http://euro-med.dk/?p=782 fra den 18. april 2008
”Lissabon Traktaten gør EU-Diktatur med dødsstraf ”lovligt”.
Og fra "Bakom kulisserna" (nr. 1 på "Top 1000 politik" i Finland)
http://www.nyapolitiken.biz/usa/madoffsvindeln.html
Lørdag 24 januari, 2009
”Är hela världens finanssystem en enda stor Madoff-svindel?”
januar 25, 2009
Vort retskafne retsvæsen!
På tale om det islamiske shariatørklæde i retslokalerne, berømmede advokat Georg Lett det danske retsvæsens retskaffenhed og upolitiskhed. Hans ræsonnement var, at når en muslimsk kvinde havde læst jura i Danmark, ville hun naturligvis overholde loven og lægge sine religiøse tanker til side.
Det bør tages med en skovlfuld vejsalt!
Danmarkshistorien rummer adskillige tvivlsomme historier i dansk retsvæsen med såkaldte politiske domme. Da general von Hanneken kom for retten lige efter krigens afslutning, fik hans forsvarer mundtligt at høre, at sagen skulle tabes!
Var det samme tilfældet, da Glistrup kom for retten og ikke selv måtte føre sit forsvar?
Her er lidt mere nedenfor. Skulle jeg mod forventning tage fejl, så må advokat Lett korrigere mig. Jura er ikke noget soleklart fag. En dygtig advokat kan – set med lægmand øjne - ofte få tingene vendt på hovedet!
”Den dømmende magt” er uafhængig af ”den lovgivende magt”, hedder det. Ja - så vidt muligt! Men dommere ønsker også karriere i samfundet...
Christiania blev kendt ulovlig af alle tre retsinstanser fra byret til højesteret. Det skulle römmes. Den socialdemokratiske regeringen noterede det med kommentaren: at der ikke var angivet forfaldsdato, så det hele kunne bare fortsætte.....
Psykolog Karen Berntsen var ansat ved Landsforeningen for Mentalhygiejnes behandling af narkomaner. Hun kom i krambolage med loven (o. 1974), fordi hun fortiede kendskab til kriminalitet. Hun blev dømt både ved byretten i Frederiksværk og ved Østre Landsret. Hun ville gå videre til Højesteret, men inden hun kom så langt, kom der regeringsskifte, hvor socialdemokratiet og de mentalhygiejniske kredse kom til magten igen. Den ny socialminister, Orla Møller greb ind, standsede retssagen og ophævede retskendelserne.
Der blev gjort voldsom propaganda for kommunismen under den kolde krig, bl.a. i undervisnigssektoren fra børnehavebørn til universitetsstuderende. Således også blandt de vordende jurister, bla. gennem tidsskriftet for marxistisk retsvidenskab, ”Retfærd”, og vi fik da også en portion jurister, for hvem politik var vigtigere end alt andet, og som i dag sidder på professorstillinger o.l.
Hvorfor i himlens navn tror advokat Georg Lett, at de muslimske kvinder, der går så meget op i shariareligionen, at de skilter med det, skulle træde ud af deres eget jeg, når de sidder i dommersædet, når ikke danske jurister på venstrefløjen gør det?
Det bør tages med en skovlfuld vejsalt!
Danmarkshistorien rummer adskillige tvivlsomme historier i dansk retsvæsen med såkaldte politiske domme. Da general von Hanneken kom for retten lige efter krigens afslutning, fik hans forsvarer mundtligt at høre, at sagen skulle tabes!
Var det samme tilfældet, da Glistrup kom for retten og ikke selv måtte føre sit forsvar?
Her er lidt mere nedenfor. Skulle jeg mod forventning tage fejl, så må advokat Lett korrigere mig. Jura er ikke noget soleklart fag. En dygtig advokat kan – set med lægmand øjne - ofte få tingene vendt på hovedet!
”Den dømmende magt” er uafhængig af ”den lovgivende magt”, hedder det. Ja - så vidt muligt! Men dommere ønsker også karriere i samfundet...
Christiania blev kendt ulovlig af alle tre retsinstanser fra byret til højesteret. Det skulle römmes. Den socialdemokratiske regeringen noterede det med kommentaren: at der ikke var angivet forfaldsdato, så det hele kunne bare fortsætte.....
Psykolog Karen Berntsen var ansat ved Landsforeningen for Mentalhygiejnes behandling af narkomaner. Hun kom i krambolage med loven (o. 1974), fordi hun fortiede kendskab til kriminalitet. Hun blev dømt både ved byretten i Frederiksværk og ved Østre Landsret. Hun ville gå videre til Højesteret, men inden hun kom så langt, kom der regeringsskifte, hvor socialdemokratiet og de mentalhygiejniske kredse kom til magten igen. Den ny socialminister, Orla Møller greb ind, standsede retssagen og ophævede retskendelserne.
Der blev gjort voldsom propaganda for kommunismen under den kolde krig, bl.a. i undervisnigssektoren fra børnehavebørn til universitetsstuderende. Således også blandt de vordende jurister, bla. gennem tidsskriftet for marxistisk retsvidenskab, ”Retfærd”, og vi fik da også en portion jurister, for hvem politik var vigtigere end alt andet, og som i dag sidder på professorstillinger o.l.
Hvorfor i himlens navn tror advokat Georg Lett, at de muslimske kvinder, der går så meget op i shariareligionen, at de skilter med det, skulle træde ud af deres eget jeg, når de sidder i dommersædet, når ikke danske jurister på venstrefløjen gør det?
Tvang? og diskriminering?
For nogle dage siden var der et indslag i svensk TV angående folkeskolens undervisning. Ifølge den svenske skolelov skal eleverne have undervisning i en række fag. Får de ikke det, kan de ikke fortsætte i gymnasiet.
De skal bl.a. have musikundervisning. Men det imødegås af nogle muhammedanske forældre, eftersom koranen formaner sine proselytter til ikke at lytte til musik.
Jeg tænkte på det, da jeg for en uge siden så indvielsen af den meget smukke koncertsal. Når man så ned i den, var det som at se ned i en fin chocoladebutik, hvor de forskellige chokolader (de festklædte tilskuere) præsenteredes i små nydelige afdelinger rundt om scenen i midten. Og hvilken pragtfuld musik!
Kan Allah virkelig fordømme den? tænkte jeg. Det er jo absurd! Det er uforstand og brist på kultur. Det er jo en himmelsk musik! (Jeg kunne bedre have forstået det, hvis det havde været den europæiske subkultur, f.ex. DR´s P3´s guldpriste rockmusik!!!).
I den svenske TV-skolediskussion var der en muhammedansk mor, som ikke vidste, hvordan hun skulle forene Allahs modvilje mod musik med den svenske skolelov. Men – ligesom DR altid har Abdul Wahid Petersen ved hånden som ”expert”, hvis meninger de åbenbart deler – så har svensk radio og TV Karlsson fra Eskilstuna, der som imam kalder sig Abd al Haqq Kielan.
Han forklarede seerne, at muhammedanerne var religiøst forfulgt i verden, og når de så kom til Sverige skulle de tvangsindlægges til visse fag i skolen. Det var ganske urimeligt og ren disrimination, hvis man ikke kunne komme i gymnasiet uden at have modtaget musikundervisning (og andre fag).
Ræsonnementet er interessant, eftersom vi gennem hele vort liv stilles over for valg, som indebærer krav. Hvad med køreprøven f.ex.: Man tvinges der til undervisning med efterfølgende prøve. Får man ikke den, får man ikke kørkortet.
Er det diskrimination? Rend og hop, Kielan!
De skal bl.a. have musikundervisning. Men det imødegås af nogle muhammedanske forældre, eftersom koranen formaner sine proselytter til ikke at lytte til musik.
Jeg tænkte på det, da jeg for en uge siden så indvielsen af den meget smukke koncertsal. Når man så ned i den, var det som at se ned i en fin chocoladebutik, hvor de forskellige chokolader (de festklædte tilskuere) præsenteredes i små nydelige afdelinger rundt om scenen i midten. Og hvilken pragtfuld musik!
Kan Allah virkelig fordømme den? tænkte jeg. Det er jo absurd! Det er uforstand og brist på kultur. Det er jo en himmelsk musik! (Jeg kunne bedre have forstået det, hvis det havde været den europæiske subkultur, f.ex. DR´s P3´s guldpriste rockmusik!!!).
I den svenske TV-skolediskussion var der en muhammedansk mor, som ikke vidste, hvordan hun skulle forene Allahs modvilje mod musik med den svenske skolelov. Men – ligesom DR altid har Abdul Wahid Petersen ved hånden som ”expert”, hvis meninger de åbenbart deler – så har svensk radio og TV Karlsson fra Eskilstuna, der som imam kalder sig Abd al Haqq Kielan.
Han forklarede seerne, at muhammedanerne var religiøst forfulgt i verden, og når de så kom til Sverige skulle de tvangsindlægges til visse fag i skolen. Det var ganske urimeligt og ren disrimination, hvis man ikke kunne komme i gymnasiet uden at have modtaget musikundervisning (og andre fag).
Ræsonnementet er interessant, eftersom vi gennem hele vort liv stilles over for valg, som indebærer krav. Hvad med køreprøven f.ex.: Man tvinges der til undervisning med efterfølgende prøve. Får man ikke den, får man ikke kørkortet.
Er det diskrimination? Rend og hop, Kielan!
Uden ytringsfriheden ingen demokrati!
Geert Wilders er blevet anklaget af den hollandske regering for ”hatespeech”, fordi han sammenligner islamisme med nazisme. Det er da ellers en ganske naturlig og ligetil sammenligning. Der er uhyggeligt mange lighedspunkter mellem islamisme og nazisme!
Det bliver en dyr retssag. Geert Wilders og hans parti har givetvis brug for al den støtte han kan få fra os andre europæere. Samfundsdebatør Ivan Broe har lagt for ved at sende ham 50 euro og opfordrer alle her, som har mulighed for at støtte økonomisk, til at gøre det. Sagen er for vigtig til at blive tabt på gulvet på grund af pengemangel. Linket til donation er her: http://www.pvv.nl/ Man kan også støtte Geert Wilders ved at underskrive en global petition til den hollandske regering. Linket er her: http://www.petitiononline.com/mod_perl/signed.cgi?wilders&1
Det bliver en dyr retssag. Geert Wilders og hans parti har givetvis brug for al den støtte han kan få fra os andre europæere. Samfundsdebatør Ivan Broe har lagt for ved at sende ham 50 euro og opfordrer alle her, som har mulighed for at støtte økonomisk, til at gøre det. Sagen er for vigtig til at blive tabt på gulvet på grund af pengemangel. Linket til donation er her: http://www.pvv.nl/ Man kan også støtte Geert Wilders ved at underskrive en global petition til den hollandske regering. Linket er her: http://www.petitiononline.com/mod_perl/signed.cgi?wilders&1
januar 24, 2009
Forslag om obligatorisk morgensang i folkeskolen
Dansk Folkeparti har i dag stillet forslag om at indføre obligatorisk morgensang på samtlige danske folkeskoler. Uddannelsesordfører Martin Henriksen mener, at forslaget er et væsentligt element i en vellykket integration af indvandrere og efterkommere i det danske samfund.- Sange fra højskolesangbogen og salmebogen fortæller sammen historien om Danmark og danskheden. Det er en alternativ indgangsvinkel til at skabe fortrolighed med Danmark og det danske, og dermed vil morgensang i folkeskolen kunne medvirke til at styrke integrationen. Rent bortset herfra må vi desværre også konstatere, at mange danske unge ikke er fortrolige med den danske sangskat, og det er en skam, siger Martin Henriksen.
Martin Henriksen fæstner sig ved, at indførelse af morgensang vil bygge naturlig bro mellem flere forskellige fag i folkeskolen.
- Ud over at øge kendskabet til den danske sangskat og dermed dansk kulturhistorie, så vil morgensang også være en oplagt lejlighed til at etablere forbindelse mellem den de praktisk-musiske fag og fagene historie, dansk, samfundsfag og kristendomskundskab, påpeger Martin Henriksen.
Martin Henriksen påpeger også, at det i videst muligt omfang bør være op til den enkelte skole at bestemme, hvilke sange, der skal afsynges. Der er kun et krav. Sangene skal afsynges på dansk.
- Det er klart, at der skal være plads til både nye og gamle sange. Der skal være plads både til H.C. Andersen og Kim Larsen, slutter Martin Henriksen.
Kilde: PRESSEMEDDELELSE fra DF Christiansborg, den 23. januar 2008/kkb
Hvad med at samle ind til Grønlænderbørnene?
DF indkalder statsministeren til forespørgselsdebat om sultende grønlandske børn
Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, reagerer skarpt på oplysningerne om, at næsten hver femte grønlandske barn sulter. Dansk Folkeparti indkalder derfor statsministeren til en forespørgselsdebat, hvor statsministeren skal redegøre for, hvordan han hurtigst muligt vil løse problemet, så de grønlandske børn kan blive behandlet ordentligt.
- Grønlandske børn udgør en ligeværdig del af rigsfællesskabet og har naturligvis krav på den samme sociale beskyttelse, som børn, der er født i selve Danmark. Jeg kan derfor ikke stiltiende se til, at grønlandske børn - for op i mod en femtedels vedkommende - synes at gå sultne i seng, hvorfor jeg indkalder statsministeren til en forespørgselsdebat, hvor man/han må redegøre for, hvordan problemet løses hurtigst muligt, siger Søren Espersen.
- Det er åbenlyst for de fleste, at der er store sociale problemer på Grønland, og vi er naturligvis forpligtigede til fra dansk side at hjælpe dem bedst muligt, men det virker som om det nuværende landsstyre, hverken har evnerne eller viljen til at håndtere problemerne, hvorfor det virker påfaldende, at de ønsker større uafhængighed fra Danmark, især set i lyset af, hvor mange grønlandske børn, der i dag må gå sultne i seng, slutter Søren Espersen.
Kilde: pressemeddelelse fra DF Christiansborg, lørdag den 24. januar 2009/KE
Selvfølgelig har Danmark en forpligtelse overfor de grønlandske børn, ikke mindst da Danmark bærer sin del af skylden for de triste sociale forhold, der er en naturlig følge af et kultursammenstød. Det begyndte under Anden Verdenskrig og derpå fortsattes i voldsommere grad lige efter krigen. Kultursammenstødet kunne givetvis - med lidt omtanke - have være om ikke forhindret, så da i hvert fald mildnet!
Selvom meget givetvis er blevet fortiet for almenheden, hersker der vist ikke tvivl om, at Danmark kunne have gjort mange ting bedre i Grønland
Før krigen havde man skånet grønlænderne for mange negative sider af Vestens såkaldte civilisation (alkohol, narko m.m.) ved at holde Grønland temmelig lukket for omverdenens galskab.
Har Rusland nu rollen som kristenhedens beskytter?
Fra "Antijihad Norge" (tilfældigvis på jomfru Marias undfangelsesdag:) 8. desember 2008Gud velsigne Russland!
Vi har omtalt hvordan saudiarabere kommer med velfylte pengesekker og vil bygge prangende moskeer i en rekke byer i Vesten. Et av de seneste eksemplene på det er Tromsø. Penger for å hjelpe bulgarske muslimer til å hindre at de må stenge ca 200 av sine moskeer har imidlertid disse islamske ”velgjørerne” ikke.
I Moskva bor det faktisk så mange som ca 2 millioner muslimer. Byen har imidlertid bare 4 – FIRE – moskeer. Hvis islam hadde vært en religion, og ikke organisert kriminalitet forkledd som religion, ville det slett ikke vært urimelig om det ble bygget flere moskeer i Moskva. Russiske myndighetene har imidlertid så langt, på forskjellig vis satt en effektivt stopper for bygging av flere.
Nå har imidlertid saudiaraberne dukket opp også der med et lass med penger, og vil bygge en moske og et såkalt islamsk senter (les: terroristhøyskole). Svaret på det fra russiske myndigheter er imidlertid noe som Vesten kunne hatt mye, SVÆRT mye, å lære av. Russerne setter som betingelse at de får bygge en russisk-ortodoks kirke i Saudi-Arabia. Det er i praksis å si blankt nei. Den dagen det bygges en kirke i Saudi-Arabia står ikke verden til Ramadan.
Dette russiske svaret bekrefter bare nok en gang det vi har hevdet en rekke ganger, nemlig at Russland har overtatt rollen som kristenhetens sentrum og høye beskytter. Et slikt islamsk senter som det islamofascistene nå vil bygge i Moskva har eksistert i Washington DC i en årrekke. Til tross for USAs såkalte ”nære allianse” med Saudi-Arabia, og til tross for at de kaller seg ”God’s own country” har ikke amerikanerne klart å utvirke at det blir bygget en kirke i Saudi-Arabia.
Illustration: Ikon fra 1400-tallet fra den ortodoxe kirke: Anna, Maria og Jesus.
januar 23, 2009
Lemlæstelse af småpiger
Apropos retssagen mod et muslimsk ægtepar, der er anklaget for at have ladet deres to dötre omskære i Sudan, bringer jeg her en forklarende tegning, som jeg har lånt fra Hodjas blog http://hodja.wordpress.com , hvor den blev offentliggjort på Verdensdagen for genital lemlæstelse, den 7. februar 2008.
En stor tak til Hodja, som også bragte et kort over, hvor denne lemlæstelse (FGM) foregår i Afika:
Psykisk overgreb og voldtægt
Korporlig mishandling og voldtægt af børn anses hos menigmand for den groveste forbrydelse, man kan begå.
Hvad med åndelig overgreb og voldtægt af børn?
Hvad skal en god børnebog indeholde?
”Vel skal der være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men OK: så er det et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”
Torben Weinreich i forfattervejledning til forlaget Borgens børnebogskonkurrence 1976.
Torben Weinreich startede sin karriere ved Askovgården på Nørrebro 1966. Efter lærerexamen var han nogle år pædagogmedarbejder ved Roskilde Amts skolecentral (i dansk og dramatik), desuden ansat ved skoleradioen og medredaktør af det socialistiske blad BIXEN (om miljøer og medier for børn). Han blev cand. pæd. 1974 og kastede sig over børnelitteratursociologi.
I tidsskriften AKTION nr. 2, 1978, fortælles om hans overgreb på børn, gengivet her nedenfor. Det førte ham til elitens top som professor i børnelitteratur.
Han har skrevet børnebogen ”Arbejdsløs” (tegninger af Claus Deleuran) m.m. og flere bøger om dramatik, bl.a. ”Dramatik i Orienteringsundervisningen”, udgivet af Børnehaveklasseforeningen i samarbejde med Pædagogisk Landsforening for Orientering (PLO). Heri gøres rede for målet: dramatik skal ikke bare øge sanse- og kropsbevidstheden, men ”denne bevidsthed må bruges til noget f.eks. til at bryde ”det autoritære og kommercielle mønster””. Ifølge nævnte bog når børnene individuel frigjorthed ved ”en mere styret arbejdsform i starten”, hvorved de snart vil føle ”at have mulighed for at indgå i den aktuelle sammenhæng på linie med de andre.” Dramatik skal føre til udadvendt aktivitet, thi ”formålet må være individets frigørelse i en proces, der indebærer arbejdsklassens frigørelse.”
Sammen med Søren Vinterberg fra Mentalhygiejnens organisation BRIS har Torben Weinreich skrevet ”Børnelitteratur-Klassekultur” og meget andet om samme emner´, bl.a. i BIXEN, eller gennem eget forlag TIU og som børnebogsanmelder ved Brugsforeningens blad SAMVIRKE.
På tale om tegneserier, som brugtes i danskundervisningen er det tankevækkende at se, med hvor stor ihærdighed han påtaler den triste leflen for lave instinkter gennem beskrivelser af vold, kriminalitet, penge- og sexbegær osv., samtidigt med, at han selv og hans medarbejdere i kamp mod folkestyret og forældre bevidst bruger og anbefaler sådanne ting uden nogen som helst skrupler over for børnene eller deres forældre (se nedenfor!).
I bogen ”Børne og Ungdomsbogen i Lokalsamfundet” beretter Torben Weinreich om sit Osted-projekt, der ikke opnåede den ønskede kulturstøtte, da den fornødne tillid til hans arbejde ikke syntes at være til stede. I samme bog gør Weinreich rede for, hvordan man kan omgå den forældrestyrede og beskyttede opdragelse ved at lade omtale og anbefalinger af børnebøger nå frem til børnene via æteren, altså gennem børneprogrammerne i radio og TV.
”Hvordan får vi bedre børnebøger”, spørger han i Samvirke, 1976. Spørgsmålet lyder som en vittighed på baggrund af Weinreichs forfattervejledning til BORGENs børnebogskonkurrence. Bent Haller viste sig som et skrupelløst redskab, der fulgte anvisningerne fra Torben Weinreich og Søren Vinterberg, der sammen med to trosfæller, IbenMelbye og Borgens direktør, Ole Thestrup, udgjorde dommerkomitéen. Haller havde således alle chancer for at vinde - og vandt da også med bogen KATAMARANEN. Den vakte forældreharme og postyr i flere kommuner, hvor bibliotekarerne indkøbte den eller lærere tog den i brug.
I nævnte forfattervejledning opfordredes børnebogsforfattere til at skrive om politiske aktioner på arbejdspladserne, revolutioner, terror, politisk arbejde af forskellig art, f.eks. elevrådsarbejde, landproletariatet (= husmænd som specialarbejdere), massagepiger, homosexuelle drenge, hor og vold. ”Vel skal der være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men OK: så er det et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”
Weinreich og hans extremist-venner sigtede mod et bestemt politisk mål. Det skulle nås. Med anstændige eller uanstændige midler! Han brugte Mentalhygiejnens ideologiske taktik: han greb fat i børnene bag forældrenes ryg.
En pjece fra den forældrefjendske organisation BRIS (kaldet ”BørneRov I Samfundet) hovererede med, at de havde ”kontakt til børnebogsforlag”.
BORGEN !
Kilde: Tidsskriftet AKTION 1977 og 1978
Hvad med åndelig overgreb og voldtægt af børn?
Hvad skal en god børnebog indeholde?
”Vel skal der være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men OK: så er det et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”
Torben Weinreich i forfattervejledning til forlaget Borgens børnebogskonkurrence 1976.
Torben Weinreich startede sin karriere ved Askovgården på Nørrebro 1966. Efter lærerexamen var han nogle år pædagogmedarbejder ved Roskilde Amts skolecentral (i dansk og dramatik), desuden ansat ved skoleradioen og medredaktør af det socialistiske blad BIXEN (om miljøer og medier for børn). Han blev cand. pæd. 1974 og kastede sig over børnelitteratursociologi.
I tidsskriften AKTION nr. 2, 1978, fortælles om hans overgreb på børn, gengivet her nedenfor. Det førte ham til elitens top som professor i børnelitteratur.
Han har skrevet børnebogen ”Arbejdsløs” (tegninger af Claus Deleuran) m.m. og flere bøger om dramatik, bl.a. ”Dramatik i Orienteringsundervisningen”, udgivet af Børnehaveklasseforeningen i samarbejde med Pædagogisk Landsforening for Orientering (PLO). Heri gøres rede for målet: dramatik skal ikke bare øge sanse- og kropsbevidstheden, men ”denne bevidsthed må bruges til noget f.eks. til at bryde ”det autoritære og kommercielle mønster””. Ifølge nævnte bog når børnene individuel frigjorthed ved ”en mere styret arbejdsform i starten”, hvorved de snart vil føle ”at have mulighed for at indgå i den aktuelle sammenhæng på linie med de andre.” Dramatik skal føre til udadvendt aktivitet, thi ”formålet må være individets frigørelse i en proces, der indebærer arbejdsklassens frigørelse.”
Sammen med Søren Vinterberg fra Mentalhygiejnens organisation BRIS har Torben Weinreich skrevet ”Børnelitteratur-Klassekultur” og meget andet om samme emner´, bl.a. i BIXEN, eller gennem eget forlag TIU og som børnebogsanmelder ved Brugsforeningens blad SAMVIRKE.
På tale om tegneserier, som brugtes i danskundervisningen er det tankevækkende at se, med hvor stor ihærdighed han påtaler den triste leflen for lave instinkter gennem beskrivelser af vold, kriminalitet, penge- og sexbegær osv., samtidigt med, at han selv og hans medarbejdere i kamp mod folkestyret og forældre bevidst bruger og anbefaler sådanne ting uden nogen som helst skrupler over for børnene eller deres forældre (se nedenfor!).
I bogen ”Børne og Ungdomsbogen i Lokalsamfundet” beretter Torben Weinreich om sit Osted-projekt, der ikke opnåede den ønskede kulturstøtte, da den fornødne tillid til hans arbejde ikke syntes at være til stede. I samme bog gør Weinreich rede for, hvordan man kan omgå den forældrestyrede og beskyttede opdragelse ved at lade omtale og anbefalinger af børnebøger nå frem til børnene via æteren, altså gennem børneprogrammerne i radio og TV.
”Hvordan får vi bedre børnebøger”, spørger han i Samvirke, 1976. Spørgsmålet lyder som en vittighed på baggrund af Weinreichs forfattervejledning til BORGENs børnebogskonkurrence. Bent Haller viste sig som et skrupelløst redskab, der fulgte anvisningerne fra Torben Weinreich og Søren Vinterberg, der sammen med to trosfæller, IbenMelbye og Borgens direktør, Ole Thestrup, udgjorde dommerkomitéen. Haller havde således alle chancer for at vinde - og vandt da også med bogen KATAMARANEN. Den vakte forældreharme og postyr i flere kommuner, hvor bibliotekarerne indkøbte den eller lærere tog den i brug.
I nævnte forfattervejledning opfordredes børnebogsforfattere til at skrive om politiske aktioner på arbejdspladserne, revolutioner, terror, politisk arbejde af forskellig art, f.eks. elevrådsarbejde, landproletariatet (= husmænd som specialarbejdere), massagepiger, homosexuelle drenge, hor og vold. ”Vel skal der være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men OK: så er det et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”
Weinreich og hans extremist-venner sigtede mod et bestemt politisk mål. Det skulle nås. Med anstændige eller uanstændige midler! Han brugte Mentalhygiejnens ideologiske taktik: han greb fat i børnene bag forældrenes ryg.
En pjece fra den forældrefjendske organisation BRIS (kaldet ”BørneRov I Samfundet) hovererede med, at de havde ”kontakt til børnebogsforlag”.
BORGEN !
Kilde: Tidsskriftet AKTION 1977 og 1978
januar 22, 2009
Apropos retssag i Glostrup: Også kurdere!
Vi vil aldri slutte med Kjønnslemlestelse
“Vi vet ikke hvorfor vi gjør det, men vi vil aldri slutte med det fordi islam og våre eldre krever det.” Uttalelsen handler om kjønnslemlestelse og tilhører en kurdisk mor nord i Irak. Opp mot 95 prosent av jenter i områder nord i Irak lemlestes. Folk kan ikke huske at kjønnslemlestelse ikke har vært en rotfestet del av kulturen der. Men i Norge skal ikke kurdiske jenter få tilbud om helseundersøkelser, slik eksempelvis somaliske jenter skal få. Hvorfor? Vår Barneminister Anniken Huitfeldt svarte selv på spørsmålet på en pressekonferanse før jul. Det vil si; hun visste åpenbart ikke at også kurdiske jenter risikerer å bli utsatt for barberbladet.
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: det norske Human Rights Service 22.01.2009 Siste gang redigert: 22.01.2009
--------------------------------------------------------------------------------
Hege Storhaug, HRS
Washington Post har besøkt kurdiske Irak og rapporterer om kjønnslemlestelse av jenter. Praksisen er ikke ukjent for oss, all den tid den tyske organisasjonen Wadi allerede i 2004 rapporterte om over 60 prosent lemlestelse av kurdiske jenter generelt i Nord-Irak (samt sør i Tyrkia, deler av Syria og Saudi-Arabia). Men at dette var ukjent for regjeringen, kom frem med all tydelighet på en pressekonferanse om kjønnslemlestelse i november i fjor. Jeg stilte statsråd Anniken Huitfeldt følgende spørsmål:
Hvorfor er ikke en utsatt gruppe som kurdiske jenter fra eksempelvis Nord-Irak, der undersøkelse viser at 60 prosent lemlestes, inkludert i risikogruppen?
Huitfeldt trakk en overrakende og fortvilet grimas. Hun visste åpenbart ikke at disse jentene er utsatt for lemlesting, i alle fall ikke i et slikt omfang. Hun kom seg noenlunde i land med å love at risikogruppens ”medlemmer” skulle vurderes utvidet ved behov.
En utbredt myte i kurdiske Nord-Irak er at jenter som ikke er lemlestet er urene og at man derfor ikke spiser mat som de har tilberedt. I tillegg er folk overbevist om at islam krever lemlestelse, hvilket langt på vei stemmer, all den til kurdere følger same lovskole innen sunniislam som somaliere, shafiskolen. Denne lovskolen påbyr kjønnslemlestelse.
Vanlig alder for kjønnslemlestelse blant kurdere I Nord-Irak er rundt syv år. Ritualet er også fotodokumenter av Washington Post.
“Vi vet ikke hvorfor vi gjør det, men vi vil aldri slutte med det fordi islam og våre eldre krever det.” Uttalelsen handler om kjønnslemlestelse og tilhører en kurdisk mor nord i Irak. Opp mot 95 prosent av jenter i områder nord i Irak lemlestes. Folk kan ikke huske at kjønnslemlestelse ikke har vært en rotfestet del av kulturen der. Men i Norge skal ikke kurdiske jenter få tilbud om helseundersøkelser, slik eksempelvis somaliske jenter skal få. Hvorfor? Vår Barneminister Anniken Huitfeldt svarte selv på spørsmålet på en pressekonferanse før jul. Det vil si; hun visste åpenbart ikke at også kurdiske jenter risikerer å bli utsatt for barberbladet.
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: det norske Human Rights Service 22.01.2009 Siste gang redigert: 22.01.2009
--------------------------------------------------------------------------------
Hege Storhaug, HRS
Washington Post har besøkt kurdiske Irak og rapporterer om kjønnslemlestelse av jenter. Praksisen er ikke ukjent for oss, all den tid den tyske organisasjonen Wadi allerede i 2004 rapporterte om over 60 prosent lemlestelse av kurdiske jenter generelt i Nord-Irak (samt sør i Tyrkia, deler av Syria og Saudi-Arabia). Men at dette var ukjent for regjeringen, kom frem med all tydelighet på en pressekonferanse om kjønnslemlestelse i november i fjor. Jeg stilte statsråd Anniken Huitfeldt følgende spørsmål:
Hvorfor er ikke en utsatt gruppe som kurdiske jenter fra eksempelvis Nord-Irak, der undersøkelse viser at 60 prosent lemlestes, inkludert i risikogruppen?
Huitfeldt trakk en overrakende og fortvilet grimas. Hun visste åpenbart ikke at disse jentene er utsatt for lemlesting, i alle fall ikke i et slikt omfang. Hun kom seg noenlunde i land med å love at risikogruppens ”medlemmer” skulle vurderes utvidet ved behov.
En utbredt myte i kurdiske Nord-Irak er at jenter som ikke er lemlestet er urene og at man derfor ikke spiser mat som de har tilberedt. I tillegg er folk overbevist om at islam krever lemlestelse, hvilket langt på vei stemmer, all den til kurdere følger same lovskole innen sunniislam som somaliere, shafiskolen. Denne lovskolen påbyr kjønnslemlestelse.
Vanlig alder for kjønnslemlestelse blant kurdere I Nord-Irak er rundt syv år. Ritualet er også fotodokumenter av Washington Post.
HJÆLP
http://www.petitiononline.com/wilders/petition.html
Den hollandske politiker, Geert Wilders, som lavede filmen "Fitna", hvor muhammedanerne viser deres sande jeg...
og som hele tiden tydeligt har talt demokratiets og ytringsfrihedens sag...
skal nu trækkes for retten i Holland for hets mod folkegruppe.
Læs om navneindsamling pro Wilders gennem ovenstående link
SKRIV UNDER og opfordr andre til at skrive under !
SPRED DETTE
Ting skal sløres
Jeg har modtaget:
EU's Menneskerettighedsdomstol skal nu bruges til at kvæle menneskerettighederne i Europa, og det er ikke engang en overraskelse mere.
Siden kommunismens fald har islam igen overtaget pladsen som den største trussel mod menneskers liv og tilværelse (herunder ikke mindst muslimernes), men i dag må man forstå, at islam kun kan udgøre denne trussel, fordi alle uvidende kræfter i det politisk korrekte vestlige system bakker op om ondskaben med fuld musik. Se bare vestens fordømmelse af israelerne, når de går ind i nødværgeoperationer!
Længe har man debatteret politisk slør i danske retssale på dommerindernes hoveder. Man kalder det ganske vist religiøst, men det er kun, fordi man ikke ved, hvad islam er for en størrelse. Religion har det nemlig aldrig været.
Den tanke, at man overhovedet kan lade en muslimsk dommer optræde i en dansk domstol, er så grotesk, at det skriger til himlen. Sløret viser, at man er imod demokrati - uanset hvad man vil påstå - og at man går ind for sharialoven. Denne lov har næppe været overgået af selv de værste rædselskabinetter i middelalderborgenes torturkamre.
Advokat Georg Lett er nu så bekymret for terrorens herboende forsvarere, at han på advokaternes vegne vil bringe sagen op i EU-domstolen, så han kan få Danmark dømt. Advokaternes job plejer vel egentlig at være at finde frem til sandheden gennem undersøgelse og bevisførelse - medmindre man er forsvarsadvokat, der har samme krav hængende over hovedet som muslimer, nemlig at benægte fakta, hvis det kan tjene klientens interesser (her islams interesser, der tjenes lovligt gennem løgnesystemet ”taqiyya”).
Advokater, dommere, humanister og radikale politikere burde pålægges et studium af islam, dog ikke med hjælp fra universiteternes såkaldte islamforskere eller flere af vore biskopper, der heller ikke har fattet en lyd. Der skal ikke bruges mange timer på sagen, før man ved, hvor megen vægt der ligger bag Muhammeds ”åbenbaringer”.
Når dette er på plads, vil de fleste kunne se, at islam er et begreb, der skal bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Her tænkes ikke på soldater, der skal erklære sin ærefrygt for og kærlighed til islam, som EkstraBladet lige nu forlanger af vore udsendte. Dette er en vind eller forsvind-kamp.
I verden af i dag er der to kæmpestore problemer: global is-nedsmeltning og global is-lamisering. Førstnævnte is-emne optager alle med hiv og sving, for det krænker ikke nogens overbevisning på ”religiøst plan”. Det andet emne er så farligt på alle punkter, fordi ingen tør røre ved det. I Europas storbyer ligger den reelle magt allerede i indvandrerkvartererne. Begås der mord efter profetens sædvane på de oprindelige borgere, tør man ikke længere fortælle det i avisen eller i tv.
Hvis man ikke får løst islamiseringsproblemet, kan det andet problem være fuldstændig ligegyldigt. Vi vil nok hellere dø af hedeslag end ved overskæring af halsen.
EU har netop vedtaget en lov, der forbyder kritiske udtalelser om islam. Man får det oven i købet puttet ind under begrebet racisme. Hvordan det hænger sammen, kan kun folk fra Saudi Arabien forklare.
Poul Berg
- - - - - - - - -
Nævnte advokat Georg Lett er født: 25.9.1946 i København 
Juridisk kandidateksamen fra Københavns Universitet 1972.
Praktikant hos EU-kommissionen 1974. Bestalling 1976.
Forretningsområder: Selskabs- og erhvervsret
Retssager og voldgiftssager
EU- og konkurrenceret
Forsikrings- og erstatningsret
Bank- og finansieringsret
Juridisk kandidateksamen fra Københavns Universitet 1972.
Praktikant hos EU-kommissionen 1974. Bestalling 1976.
Forretningsområder: Selskabs- og erhvervsret
Retssager og voldgiftssager
EU- og konkurrenceret
Forsikrings- og erstatningsret
Bank- og finansieringsret
januar 21, 2009
Lemlæstelse
Det er givetvis ikke nemt at føre retssag om forældres skyld i en omskærelse, der er foregået i Afrika, selvom handlingen medicinskt er bevist. Muhammedanere erklærer sig i reglen uskyldige i al kriminalitet, selvom de også bliver grebet på fersk gerning.
Løgnebegrebet taquia har det formål at forvirre de vantro, og er den begåede kriminalitet Allah velbehagelig, så er det næppe kriminalitet.
Der er uklarheder i avisreferaterne. Årstallene stemmer ikke overens. Faderen flygtede fra Sudan o. 1998 eller før, angiveligt bl.a. på grund af modvilje mod omskærelse (NB ikke påtvunget!). I flygtningepapirerne står ´af politiske årsager´. Hvordan kunne han så i 2006 på de ”danske” muhammedaners hetsrejse sammen med Abu Laban ´forklare Sudans regering om situationen i Danmark´?
Faderen, der er lærer ved en arabisk skole, hævder at have været uvidende om omskærelsen. Hvordan kunne det forties over for ham? Børn snakker, og kvindelig omskærelse er en smertefuld ting, som næppe kan skjules.
Moderen er universitetsuddannet og støtter farens forklaring. Hun havde ikke fortalt ham om indgrebet. Det angik ikke mænd!
Hun har indrømmet, at hun accepterede, at forhuden til klitoris blev skåret bort, men det ´er ikke omskæring´, mener hun. Det var deres tante, som tog dem med til en slags vacciation og ormekur, men hvorfor undersøgte moderen ikke sagen, da børnene kom hjem og naturligvs har grædt og fortalt...
Og hvorfor fortiede hun noget så neutralt som en ormekur for sin mand?
Der har – efter international konference i Sidney om omskæring år 2000 – været talt og debatteret meget om, hvordan man skulle få stop på denne kvindelige lemlæstelse, så det er temmelig usandsynligt at en – tilmed universitetsuddannet – mor ikke skulle have hørt om, at der var voksende uvilje mod omskæring og dermed også indførtes forbud mod det.
Forældrenes påståede uskyld og manglende kendskab til vor lovgivning virker ikke trolig
Med alt forbehold over for avisreferaternes rigtighed!
Løgnebegrebet taquia har det formål at forvirre de vantro, og er den begåede kriminalitet Allah velbehagelig, så er det næppe kriminalitet.
Der er uklarheder i avisreferaterne. Årstallene stemmer ikke overens. Faderen flygtede fra Sudan o. 1998 eller før, angiveligt bl.a. på grund af modvilje mod omskærelse (NB ikke påtvunget!). I flygtningepapirerne står ´af politiske årsager´. Hvordan kunne han så i 2006 på de ”danske” muhammedaners hetsrejse sammen med Abu Laban ´forklare Sudans regering om situationen i Danmark´?
Faderen, der er lærer ved en arabisk skole, hævder at have været uvidende om omskærelsen. Hvordan kunne det forties over for ham? Børn snakker, og kvindelig omskærelse er en smertefuld ting, som næppe kan skjules.
Moderen er universitetsuddannet og støtter farens forklaring. Hun havde ikke fortalt ham om indgrebet. Det angik ikke mænd!
Hun har indrømmet, at hun accepterede, at forhuden til klitoris blev skåret bort, men det ´er ikke omskæring´, mener hun. Det var deres tante, som tog dem med til en slags vacciation og ormekur, men hvorfor undersøgte moderen ikke sagen, da børnene kom hjem og naturligvs har grædt og fortalt...
Og hvorfor fortiede hun noget så neutralt som en ormekur for sin mand?
Der har – efter international konference i Sidney om omskæring år 2000 – været talt og debatteret meget om, hvordan man skulle få stop på denne kvindelige lemlæstelse, så det er temmelig usandsynligt at en – tilmed universitetsuddannet – mor ikke skulle have hørt om, at der var voksende uvilje mod omskæring og dermed også indførtes forbud mod det.
Forældrenes påståede uskyld og manglende kendskab til vor lovgivning virker ikke trolig
Med alt forbehold over for avisreferaternes rigtighed!
Frugtbart
Flere supermarkeder i Sverige har solgt israelsk frugt under dække af, at det var importeret fra Spanien og Kenya. Beklagelig fejl, siger butikschefer.
Mon de nu også synes, at det er så "beklageligt". Erfaringen siger mig, at langt de fleste erhvervsfolk kun har een interesse: at tjene penge og flere penge, og den falske angivelse af hjemland må altså bero på ønsket om at sælge fmest mulig frugt og intet andet.
De to supermarkedskæder tyske Lidl og svenske Ica har ændret på varebeskrivelsen af frugt fra Israel, skriver gratisavisen Metro i Sverige.
De to supermarkedskæder tyske Lidl og svenske Ica har ændret på varebeskrivelsen af frugt fra Israel, skriver gratisavisen Metro i Sverige. Lidl-butikker i både Malmø og Gøteborg har på det seneste solgt sharonfrugter, der i virkeligheden er importeret fra Israel, men som butikken betegner som spanske. En Ica-butik i Malmø har desuden solgt avocado, der siges at komme fra Kenya, selvom det på selve indpakningen tydeligt fremgår, at frugterne stammer fra Israel. Også i Stockholm reklamerer en Ica-butik med spanske avocado, mens kassen, de ligger i, tydeligt er mærket "Israel".
Ifølge Lidls chef i Sverige, Mathias Kivikoski, skyldes de fejlagtige beskrivelser af varernes
oprindelsesland, at "butikkens interne rutiner ikke har fungeret", mens kvalitetschef i Ica, Mats Ovegård, siger, at det er et tilfælde, at det kun er israelske varer, som er blevet fejlbetegnet.
Fødevarestyrelsen i Sverige vil snarest muligt undersøge sagen.
Kilde: Svenske Metro 20. jan 2009
Retfærdighed i Islams hus
Hendes forbrydelse bestod i, at hun var alene med en fremmed mand i bilen og lod sig voldtage af ham og hans fem venner. Derfor blev den 19-årige kvinde i Saudiarabien oprindelig dømt til 90 piskeslag.
Men det var ikke nok.Hun havde den frækhed at henvende sig til almenheden angående dommen, og netop derfor fik hun extra 110 piskeslag, plus seks måneders fængsel. Det skulle være hende en lære.
Hun er jo kun en kvinde, og tilmed en misbrugt, en voldtagen. Og de tæller ingenting i islam.Og når så de 200 piskeslag rigtig er trængt ind, så vil hun sikkert føle sig meget bedre og sikrere bag et slør.
Sharialov! – så hun kan forstå, at hun ikke er noget værd.
Kilde: oversat fra bloggen Politically incorrect 17.1.09.
Men det var ikke nok.Hun havde den frækhed at henvende sig til almenheden angående dommen, og netop derfor fik hun extra 110 piskeslag, plus seks måneders fængsel. Det skulle være hende en lære.
Hun er jo kun en kvinde, og tilmed en misbrugt, en voldtagen. Og de tæller ingenting i islam.Og når så de 200 piskeslag rigtig er trængt ind, så vil hun sikkert føle sig meget bedre og sikrere bag et slør.
Sharialov! – så hun kan forstå, at hun ikke er noget værd.
Kilde: oversat fra bloggen Politically incorrect 17.1.09.
januar 20, 2009
Er det odiøst?
Da Ekstrabladet i Politikens Hus næppe tager imod læserbreve fra mig, så bruger jeg bloggen Spydpigen www.spydet.blogspot.dk
Ekstrabladet breder sig mandag 19.1.09 over to sider med mistænkeliggørelse af danske soldater i Mellemøsten. Bag denne artikel står journalisterne Thomas Gøsta Svensson og Rasmus Wind - sammen med en af de mest kendte autonome fra spektaklerne på Nørrebro – om Ungdomshuset på Jagtvejen. Hærværk og vold, afbrænding af containere og folks biler, smadrede ruder. Jo han er en fin fyr, René Karpantschof. Han startede sin karriere blandt BZ´erne og kalder sig ”sociolog”, hvad hvem som helst kan gøre. Karpantschofs raseri mod samfundet er vel en del af hans ”forskning” i sociale bevægelser? Hvornår skriver han doktordisputats?
Jo, sådan ”forskning” kender jeg. Den består bl.a. i at løbe rundt og spørge sine kammerater, hvad de mener om dit og dat.
Artiklen lægger op til, at nogle soldater ikke skulle være loyale i tjenesten? Fordi de er imod islamisering af Danmark: de ønsker ikke, at imamer skal styre Danmark og tvinge deres kærester eller koner til at gå tilhyllet, hugge hænderne af tyveknægte og skære halsen over på dem, der skifter religion...
Ekstrabladets journalister er så ivrige for at sværte soldaterne til, at de helt glemmer, at der er Fanden til forskel på det at lade vort land islamisere og ødelægge gennem tvang og propaganda, - og situationen i de islamiske lande, hvor vor regering – nok i naivitet – tror at kunne forbedre forholdene...
Og der er også Fanden til forskel mellem det at tage afstand fra en uhyrlig religiøs ideologi og tage afstand fra de mennesker, der er vokset op i denne ideologi og lever under dette åg.
Rimeligvis gør de fleste soldater sig sine tanker om islam, når de er udstationeret i Mellemøsten, og Gud vide, om ikke de fleste vil komme til det resultat, at de sætter pris på den personlige frihed, de har i det lille Danmark og derfor ikke ønsker Danmark under islamisk eller arabisk herredømme. Er der noget odiøst i det?
Kilde: Ekstrabladet
Ekstrabladet breder sig mandag 19.1.09 over to sider med mistænkeliggørelse af danske soldater i Mellemøsten. Bag denne artikel står journalisterne Thomas Gøsta Svensson og Rasmus Wind - sammen med en af de mest kendte autonome fra spektaklerne på Nørrebro – om Ungdomshuset på Jagtvejen. Hærværk og vold, afbrænding af containere og folks biler, smadrede ruder. Jo han er en fin fyr, René Karpantschof. Han startede sin karriere blandt BZ´erne og kalder sig ”sociolog”, hvad hvem som helst kan gøre. Karpantschofs raseri mod samfundet er vel en del af hans ”forskning” i sociale bevægelser? Hvornår skriver han doktordisputats?
Jo, sådan ”forskning” kender jeg. Den består bl.a. i at løbe rundt og spørge sine kammerater, hvad de mener om dit og dat.
Artiklen lægger op til, at nogle soldater ikke skulle være loyale i tjenesten? Fordi de er imod islamisering af Danmark: de ønsker ikke, at imamer skal styre Danmark og tvinge deres kærester eller koner til at gå tilhyllet, hugge hænderne af tyveknægte og skære halsen over på dem, der skifter religion...
Ekstrabladets journalister er så ivrige for at sværte soldaterne til, at de helt glemmer, at der er Fanden til forskel på det at lade vort land islamisere og ødelægge gennem tvang og propaganda, - og situationen i de islamiske lande, hvor vor regering – nok i naivitet – tror at kunne forbedre forholdene...
Og der er også Fanden til forskel mellem det at tage afstand fra en uhyrlig religiøs ideologi og tage afstand fra de mennesker, der er vokset op i denne ideologi og lever under dette åg.
Rimeligvis gør de fleste soldater sig sine tanker om islam, når de er udstationeret i Mellemøsten, og Gud vide, om ikke de fleste vil komme til det resultat, at de sætter pris på den personlige frihed, de har i det lille Danmark og derfor ikke ønsker Danmark under islamisk eller arabisk herredømme. Er der noget odiøst i det?
Kilde: Ekstrabladet
januar 19, 2009
”Alle jøder skal ha´ gas!”
Ved besøg i Rotterdam udtalte Geert Wilders sig utvetydigt mod de godtroende Islamvenlige. ”Jeg er her for at støtte Rotterdammerne, de enkelte kvinder og mænd i deres modstand mod usikkerheden på gaden og imod den videregående islamisering. Mennesker genkender ikke længer deres by.
På spørgsmålet om, hvad han mente om, at ungdommens gik over gevind imod Israel, sagde Wilders:
”Jeg finder det virkeligt afskyeligt. Man lever i Rotterdam, man går gennem byen eller sidder i sporvognen, som vugger hid og did, og man hører mennesker råbe: ”Hamas, hamas, alle jøder skal ha´gas.” Og man ser, at politiet ikke gør noget.”
”Opråb til mord på jøder er ikke drengestreger! Der er mere end 30 knægte, det er ren gadeterror og derfor må borgmesteren gribe ind. Men det lod han ikke politiet gøre!”
”At det ”ikke er så slemt”, er forkert. Jeg har fået en masse reaktioner og har også læst artikler i aviserne om, hvad der bliver sagt, og hvad der er sket. Hvis det ”ikke er så slemt”, så kender jeg ikke Holland længere! Jeg kender ikke Rotterdam igen. Rotterdam må gives tilbage til Rotterdammerne.”
”Rotterdam er ikke en besat by, men et usikkert område. Jeg finder det virkelig sat på spidsen, når en socialarbejder kalder det ”besat område”. Hvis noget bliver besat, så er det gennem gadespektakler, alle de marokkanske gadeterrorister, som gør kvarterene usikre. Og som sætter Rabat som mål for Rotterdam. Det må laves om. Det må blive mere sikkert!”
På spørgsmålet om, hvad han mente om, at ungdommens gik over gevind imod Israel, sagde Wilders:
”Jeg finder det virkeligt afskyeligt. Man lever i Rotterdam, man går gennem byen eller sidder i sporvognen, som vugger hid og did, og man hører mennesker råbe: ”Hamas, hamas, alle jøder skal ha´gas.” Og man ser, at politiet ikke gør noget.”
”Opråb til mord på jøder er ikke drengestreger! Der er mere end 30 knægte, det er ren gadeterror og derfor må borgmesteren gribe ind. Men det lod han ikke politiet gøre!”
”At det ”ikke er så slemt”, er forkert. Jeg har fået en masse reaktioner og har også læst artikler i aviserne om, hvad der bliver sagt, og hvad der er sket. Hvis det ”ikke er så slemt”, så kender jeg ikke Holland længere! Jeg kender ikke Rotterdam igen. Rotterdam må gives tilbage til Rotterdammerne.”
”Rotterdam er ikke en besat by, men et usikkert område. Jeg finder det virkelig sat på spidsen, når en socialarbejder kalder det ”besat område”. Hvis noget bliver besat, så er det gennem gadespektakler, alle de marokkanske gadeterrorister, som gør kvarterene usikre. Og som sætter Rabat som mål for Rotterdam. Det må laves om. Det må blive mere sikkert!”
Dræbte palestinensere udgør værdifuld propaganda
Jeg har modtaget dette fra Sverige:
I U.S. News & World Report gör Mortimer Zuckerman den 15 jan följande konklusion:
“Det enda Hamas önskar hellre än döda judar är - döda palestinier!”
Det träffar Hamas cyniska agerande på pricken.
De vet att de inte kan besegra Israel. Med de döda palestinierna som argument, har de hittills varit lyckosamma i att vända naiva västerlänningar mot Israel. De räknar med att EU och USA skall göra jobbet åt dem att betvinga Israel.
Med den beräkningen provocerade de Israel med intensifierad raketbeskjutning för att få igång kriget igen. De VILLE ha krig. Är det sådana man kallar krigshetsare ?
I flera svenska städer har vi idag sett tusentals svenska föregivna demokrater demonstrera i solidaritet med den värsta diktatoriska förbrytarregim världen sett på länge. En solidaritet med allt de säger sig kämpa emot: Förtyck, rasism (alla judar skall ju utrotas), krigsförbrytelser av alla slag och ständiga lögner i propagandan.
Hur kan svenska demokrater göra så? Är de alla egentligen rasister som inte gillar judar ?
”Det eneste Hamas ønsker mere end døde jøder er - døde palestinier!”
Lyder det ikke som løgnagtigt, ondskabsfuldt propaganda?
Skulle de ønske død over deres eget folk?
Ja, hvorfor ikke. Når vi ser, at de lærer selv små børn at håndtere våben! For ikke at tale om, at de kan finde på at ofre deres kvinder og børn ved at give dem terrorbælter med sprængstof om livet for at gå ind i fjendens rækker og sprænge dem og sig selv i stykker! Lønnen er paradiset!
Man skal sandelig være stærk i troen!
Kilde: U.S. News & World Report via den svenske blog Säfflemannen
I U.S. News & World Report gör Mortimer Zuckerman den 15 jan följande konklusion:
“Det enda Hamas önskar hellre än döda judar är - döda palestinier!”
Det träffar Hamas cyniska agerande på pricken.
De vet att de inte kan besegra Israel. Med de döda palestinierna som argument, har de hittills varit lyckosamma i att vända naiva västerlänningar mot Israel. De räknar med att EU och USA skall göra jobbet åt dem att betvinga Israel.
Med den beräkningen provocerade de Israel med intensifierad raketbeskjutning för att få igång kriget igen. De VILLE ha krig. Är det sådana man kallar krigshetsare ?
I flera svenska städer har vi idag sett tusentals svenska föregivna demokrater demonstrera i solidaritet med den värsta diktatoriska förbrytarregim världen sett på länge. En solidaritet med allt de säger sig kämpa emot: Förtyck, rasism (alla judar skall ju utrotas), krigsförbrytelser av alla slag och ständiga lögner i propagandan.
Hur kan svenska demokrater göra så? Är de alla egentligen rasister som inte gillar judar ?
”Det eneste Hamas ønsker mere end døde jøder er - døde palestinier!”
Lyder det ikke som løgnagtigt, ondskabsfuldt propaganda?
Skulle de ønske død over deres eget folk?
Ja, hvorfor ikke. Når vi ser, at de lærer selv små børn at håndtere våben! For ikke at tale om, at de kan finde på at ofre deres kvinder og børn ved at give dem terrorbælter med sprængstof om livet for at gå ind i fjendens rækker og sprænge dem og sig selv i stykker! Lønnen er paradiset!
Man skal sandelig være stærk i troen!
Kilde: U.S. News & World Report via den svenske blog Säfflemannen
En belærende oplevelse på Rådhuspladsen.10.1.09
Jeg har fået nedenstående tilsendt:
Lørdag den 10 januar 2009 deltog jeg sammen med 400-600 andre i en demostation til støtte for Israel`s ret til at forsvare sig over for militante grupper, der fra Gaza striben smider raketter ned over det sydlige Israel.
Demonstrationen var fredelig, men rundt om os stod der et stort opbud af politi, også et par af talerne gjorde opmærksom på at det var beskæmmende at pøbelen, i form af autonome og Palæstinensiske forvirrede unge, de fleste mellem 12-18 år, prøvede at lave en mod demonstration, og i deres medbragte råbere, skreg igen og igen ud over Rådhuspladsen; " DØD over Israel, Hamas i mit hjerte Israel under min fod"" igen og igen lød det råb, samtidig med at de strakte deres højre arm frem i en vinkel på ca, 45-50 grader, til deres hilsen, dog hørte jeg ikke nogle ”Sieg Heil” råb.
Politiet omringede disse så frimodige unge og gennede dem over på den anden side af Rådhuspladsen og andre om bag ved den - i Københavnerslanget såkaldte - sorte ”Øjenbæ” (den grimme turist info/billet bygning).
Efter demonstrationen gik jeg sammen med andre deltagere over for tage bussen hjem, da en lille fed og ulækker dame, med et stort skilt, med påskriften, stop myrderiet af børn og kvinder i Gaza, begyndte at yppe kiv med nogle af de ventende buspassagerer. En af disse, en mand, begyndte at tale til den fede dame, og straks skreg denne, her er et af svinene, og som ud af den blå luft kom der 6-8 unge, velklædte palæstinensiske, arabisk udseende knægte, og overfald den mand der havde bedt den fede dame om at tie stille, hvorefter han satte sig på bænken ved siden af mig.
De arabisk-udseende unge, begyndte uden varsel at slå løs på den ca. 40 årige, med slag og spark.
Det lykkedes mig at gribe en ung lømmel og låse hans arme fast på ryggen og 2 andre gode danskere gik imellem angriberne og den overfaldne. Selv om episoden kun tog ca. 20-30 sekunder, var den overfaldne forslået over hele ansigtet, især omkring øjne var der dybe rifter og på kinderne, disse læsioner stammede fra nøgle bundter som overfaldsmændene havde i hånden.
Ca. 1 minut efter kom politiet og optog rapport. Jeg blev spurgt om den unge mand, jeg holdt fast, havde deltaget i overfaldet, hertil kunne jeg kun svare "Nej, jeg greb fat i ham, da angrebet begyndte. Om han evt. ville have deltaget, kunne jeg kun gisne. Politiet fik hans navn og adresse, og lod ham derefter løbe.
Da den ”unge mand” fik lov at gå, vendte han sig om mod mig og sagde "Tak fordi du var ærlig”. Han løftede hånden og forsvandt.
Nøglebundter som våben - skjult i hånden!
Lørdag den 10 januar 2009 deltog jeg sammen med 400-600 andre i en demostation til støtte for Israel`s ret til at forsvare sig over for militante grupper, der fra Gaza striben smider raketter ned over det sydlige Israel.
Demonstrationen var fredelig, men rundt om os stod der et stort opbud af politi, også et par af talerne gjorde opmærksom på at det var beskæmmende at pøbelen, i form af autonome og Palæstinensiske forvirrede unge, de fleste mellem 12-18 år, prøvede at lave en mod demonstration, og i deres medbragte råbere, skreg igen og igen ud over Rådhuspladsen; " DØD over Israel, Hamas i mit hjerte Israel under min fod"" igen og igen lød det råb, samtidig med at de strakte deres højre arm frem i en vinkel på ca, 45-50 grader, til deres hilsen, dog hørte jeg ikke nogle ”Sieg Heil” råb.
Politiet omringede disse så frimodige unge og gennede dem over på den anden side af Rådhuspladsen og andre om bag ved den - i Københavnerslanget såkaldte - sorte ”Øjenbæ” (den grimme turist info/billet bygning).
Efter demonstrationen gik jeg sammen med andre deltagere over for tage bussen hjem, da en lille fed og ulækker dame, med et stort skilt, med påskriften, stop myrderiet af børn og kvinder i Gaza, begyndte at yppe kiv med nogle af de ventende buspassagerer. En af disse, en mand, begyndte at tale til den fede dame, og straks skreg denne, her er et af svinene, og som ud af den blå luft kom der 6-8 unge, velklædte palæstinensiske, arabisk udseende knægte, og overfald den mand der havde bedt den fede dame om at tie stille, hvorefter han satte sig på bænken ved siden af mig.
De arabisk-udseende unge, begyndte uden varsel at slå løs på den ca. 40 årige, med slag og spark.
Det lykkedes mig at gribe en ung lømmel og låse hans arme fast på ryggen og 2 andre gode danskere gik imellem angriberne og den overfaldne. Selv om episoden kun tog ca. 20-30 sekunder, var den overfaldne forslået over hele ansigtet, især omkring øjne var der dybe rifter og på kinderne, disse læsioner stammede fra nøgle bundter som overfaldsmændene havde i hånden.
Ca. 1 minut efter kom politiet og optog rapport. Jeg blev spurgt om den unge mand, jeg holdt fast, havde deltaget i overfaldet, hertil kunne jeg kun svare "Nej, jeg greb fat i ham, da angrebet begyndte. Om han evt. ville have deltaget, kunne jeg kun gisne. Politiet fik hans navn og adresse, og lod ham derefter løbe.
Da den ”unge mand” fik lov at gå, vendte han sig om mod mig og sagde "Tak fordi du var ærlig”. Han løftede hånden og forsvandt.
Nøglebundter som våben - skjult i hånden!
januar 18, 2009
Dansk Pen i rød højborg !
Blandt husene på Christianshavn har Dronningensgade nr. 14 gjort sig særlig bemærket.Det tilhørte nu afdøde velhaver, civilingeniør Niels Munk Plum, som – alt efter iagttagerens synspunkt - har gjort sig berømt eller herostratisk berygtet ved at fortsætte sin modstandskamp fra besættelsen med marxistisk undergravning af samfundet og støtte 117 forskellige røde aktiviteter og aktioner fra blad- og bog udgivelser til Afrikas Anti-apartheid.
Her arbejdede græsrodsgruppen ”Støt Christiania” med Ole Espersen som sekretær (!), Mandebevægelsen, Socialistisk Kulturfront og Socialistisk Lytter- og Fjernseerforbund. Her kunne man også tidligere finde ”Politisk Revy” og ”Tidsskriftcentret”, som senere flyttede til Projekthus i Rådhusstræde.
I 1981 ændredes Plumfonden til Fredsfonden som udover Dronningensgade 14 også ejer ”Fredsfondens Hus” i Nyhavn. Til bestyrelse valgtes røde navne som Ritt Bjerregaard, Tine Bryld, Toni Liversage, Henrik Zahle m.fl., mens Niels Munk Plums datter, Camilla Plum, blev formand. Snart efter oprettedes fondens vennekreds, hvis formål syntes at være at dække over selve fondens ræverødhed med navne, der hovedsagelig var rekrutteret fra socialdemokratiske og radikale kredse under Ritt Bjerregaards formandsskab. Hendes engagement i den Sovjet-påvirkede fredsbevægelse faldt flere socialdemokrater for brystet og der hørtes barske ord imod Fredsfonden og Ritt Bjerregaard: ”Ritt er en højrøvet kyniker, infam giftsnog og tarvelig gadetøs”.
Ud over Fredsfonden huser ejendommen græsrodsforeninger og
organisationer, der virker inden for fondens formål, bl.a.
Militærnægterforeningen, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og Danske
Flygtningevenner.
Fondens sekretariat deles iøvrigt med Dansk PEN, den danske afdeling af den
internationale forfattersammenslutning for ytringsfrihed.
En betingelse for at bruge huset er, at de pågældende foreninger m.v.
er uafhængige af politiske partier og interesseorganisationer. Fredsfonden
har intet ansvar for de aktiviteter husets brugere er engageret i og
fonden deler ikke nødvendigvis de holdninger de pågældende måtte udtrykke,
ligesom det omvendte heller ikke er tilfældet. (Her modsiger de da deres egen erklæring lige ovenfor: ”der virker inden for fondens formål”)
”Dansk Pen”, som officielt arbejder for ytringsfrihed, deler altså sekretariat med selve Fredsfonden. Ytringsfrihed bruges usædvanligt ivrigt og højlydt på venstrefløjen, ikke mindst blandt de autonome, mens de samme ”brugere” af denne menneskeret angriber og overfalder alle andre, der vover at sige noget andet.
Hvad gør ”Dansk Pen” ved det? Ikke en disse! De synes indforstået med forholdene. Det vakte opsigt og harme, da de nægtede historikeren, journalist Lars Hedegaard medlemsskab i ”Dansk Pen” med den begrundelse, at han gav sig af med ”hadefuld tale”.
Hedegaard havde benyttet sin ytringsfrihed til at advare mod den meget farlige ideologi, der kalder sig islam.
Hedegaard stiftede så ”Trykkefrihedsselskabet”, og det har vind i sejlene.
Bestyrelsen i Dansk Pen udgøres af:
Anders Jerichow (Præsident), journalist ved PolitikenHanne Marie Svendsen (Vicepræsident)Anne Marie Ejrnæs, der i 70´erne var knyttet til det røde blad ”SKUB” (trykt hos ”Krim-tryk
og Socialistisk Dagblad) og fik udgivet bog på det røde forlag ”Tiderne
skifter”Morten Hesseldahl (Kasserer)Benn Q. Holm, tidligere ansat ved AKTUELTNiels Ivar Larsen, ansat på InformationJens Lohmann )Iben Melbye ) – se nedenfor!Klaus Slavensky ) Michael SvennevigMarianne Østergaard
Journalist Jens Lohmann har været tilknyttet Information og har skrevet flere bøger om Latinamerika, udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, Information og FN-Forbundet. (Sidstnævnte organisation har ikke noget med FN at gøre).
Iben Melbye er børnebogsforfatter og børnebibliotekar med tilknytning til børneradioen.
Hun har skrevet flere bøger i Skorpionklubs-serien, udgivet af de røde forlag ”Spar 2” eller ”Spar Knægt”.
”Den som kaster den første sten” udgivet af Modtryk.
Hun var engageret i Torben Weinreich´s projekt til skabelse og spredning af uanstændige børnebøger og var dommer i Borgens børnebogskonkurrence sammen med Weinreich, Vinterberg og Thestrup , hvor ”Katamaranen” vandt.
Hun oversatte Vestins ”Den røda Bok om små Barn”, anmeldt i UNGE PÆD. 9/1970 ved Claus Bjerring.
Under retssagen mod Christiania 1976 udkom hendes børnebilledbog ”Længe leve Christiania” på forlaget Spar Knægt,
Hun holdt foredrag for 6-12-årige børn på Gentofte Bibliotek den 14.3. og 15.3.1978.
.
Iben skrev under på ”spionen” Arne Herløv Petersens fredsappel 1981 og deltog i international Forfatter-fredskonference i forsommeren 82 i Køln, hvorom hun skrev i Politiken 18.7.82.
Klaus Slavensky er gammel DKP´er. I 70´erne sad han i ledelsen af Vesterbro Lejerforening, som involverede sig i en fagforeningkonflikt imod borgmester Pelle Jarmer.
Slavensky deltog i den Sovjet-styrede fredsbevægelse, bl.a. i fredskonferencen i Aalborg 1981 som repræsentant for Vesterbro Lejerforening. Hans teaterstykke ”Fredsmosaik” spredtes bl.a. gennem partikammeraten Sussi Handberg* på RUC. Han skrev også stykker til politiske teatre som Fiolteatret og Skifteholdet.
Slavensky blev indvandrerkonsulent i Ishøj og medlem af græsrods-landsstyrelsen og sekretariatet for ”Folkebevægelsen mod Fremmedhad” (FMF) i 80´erne.
Siden har han som informationschef for det røde, omstridte Menneskerettighedscenter tit givet udtryk for sine marxistiske holdninger.
Ligesom andre venstreextreme var han en tid forment adgang til Tyrkiet på grund af hans interesse for kurder, men udpegedes siden af EU og Europarådet til at overvåge deres storstilede kampagne for demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet.
*) Sussi Handberg var tidligere ansat i Sømandsforbundet og underviste på Marxistisk Oplysningsforbund (MOF). Hun engagerede sig ivrigt i havnestrejker og fiskeridemonstrationer, og gav som socialrådgiver information om, hvordan havnearbejderne - gennem bistandsloven - kunne få økonomisk hjælp til aktioner etc.
januar 17, 2009
Nægter at føre krig mod trosfæller
Soldater med indvandrerbaggrund vil kun gå i krig mod ikke-muslimer. Svenska Dagbladet rapporterer den 15. januar, at et antal franske militærfolk med indvandrerbaggrund nu risikerer hårde disciplinære tiltag og afsked, eftersom de har nægtet at tilslutte sig de franske tropper i Afghanistan. Baggrunden for deres nægten af tjenesten er at de mener, at deres tro kun tillader dem at gå i krig mod ikke-muslimer.
Kilde: Svenska Dagbladet og SD-Kuriren 16.1.09
Dette er ikke spor overraskende - undtagen åbenbart for naive militærfolk i Europa! Som åbenbart ikke kender til Den anden Form for Krig, hvor man listelig overtager andres land – ofte med hjälp fra landets egne indbyggere!!! Strategien turde i dag være a
lmen kendt og synlig!
Med undren har man set, at der hverves indvandrere til forsvar for de europæiske lande. Også i Danmark søger man flere indvandrere til forsvaret. Man har bl.a. diskuteret, om fremmede soldater i hæren kan bære turban?På forsvarskommandoen i Vedbæk har man i over tyve år haft en pakistansk kvinde ansat som kontormedhjælper på chefens kontor. Selvom man gerne vil tro det bedste, bør man alligevel skærpe sin opmærksomhed, ikke mindst da hun nu har fået indrettet et bederum. Løber hun i øvrigt ikke selv en stor risiko for at få halsen skåret over af sine trosfæller?
Både i Danmark og Sverige har man hørt om plyndringer af militære våbendepoter, undertiden med antydninger af, at der måske foreligger insiderviden.
Hvem plyndrer? Går våbnene til kriminelle bander eller til kommende borgerkrig?
Kilde: Svenska Dagbladet og SD-Kuriren 16.1.09
Dette er ikke spor overraskende - undtagen åbenbart for naive militærfolk i Europa! Som åbenbart ikke kender til Den anden Form for Krig, hvor man listelig overtager andres land – ofte med hjälp fra landets egne indbyggere!!! Strategien turde i dag være a
lmen kendt og synlig!Med undren har man set, at der hverves indvandrere til forsvar for de europæiske lande. Også i Danmark søger man flere indvandrere til forsvaret. Man har bl.a. diskuteret, om fremmede soldater i hæren kan bære turban?På forsvarskommandoen i Vedbæk har man i over tyve år haft en pakistansk kvinde ansat som kontormedhjælper på chefens kontor. Selvom man gerne vil tro det bedste, bør man alligevel skærpe sin opmærksomhed, ikke mindst da hun nu har fået indrettet et bederum. Løber hun i øvrigt ikke selv en stor risiko for at få halsen skåret over af sine trosfæller?
Både i Danmark og Sverige har man hørt om plyndringer af militære våbendepoter, undertiden med antydninger af, at der måske foreligger insiderviden.
Hvem plyndrer? Går våbnene til kriminelle bander eller til kommende borgerkrig?
Ein Volk, ein Reich, ein Führer!
Da Kaliffen af Køln, Metin Kaplan, ti år efter oprettelsen af den forfatningsfjendtlige Kalifatstat, blev udvist til livslangt fængsel i Tyrkiet, vidste ”experter” med sikkerhed, hvordan man fremover skulle kunne forhindre sådanne kriminelle excesser: Muslimerne måtte ud af baggårdene, måtte have samfundsanerkendelse og repræsentative moskéer, så ville de af sig selv blive ”kølniseret” (? tysk slangord: eingekölscht ?) sådan som overborgmesteren i Køln benævnte integrationen.
Fire år, nogle hundreder politiske experter og kvalitetsmedier og talrige islamkonferencer og underkastelsesdialoger senere, kommer der ikke mere - som på Kaplans tid - nogle hundreder, men nu titusinder væltende ud på gaden fra de nye stormoskeer som f.ex. i Duisburg. Ud over at skråle ”Slå jøderne ihjel” lyder der også stadigvæk råb om kalifat, koranens verdensdiktatur som løsning på alle problemer. ”En ummah, et kalifat!”
Det lyder ligesom det gamle ”Et Rige, et Folk, en Fører!” og er netop sådan ment. I Berlin kunne man iagttage den fascistiske karaktér i den muslimske stordemonstration. Hvad der hører sammen, sluttede sig dér sammen: forskellige marxistiske grupper, der var begejs
tret ved tanken om demokratiets endeligt! Ved at støtte islam, bygger de selv de kraner, hvor de siden vil blive klynget op.
Kilde: bloggen Politically incorrect 17.1.09 http://www.pi-news.net
Fire år, nogle hundreder politiske experter og kvalitetsmedier og talrige islamkonferencer og underkastelsesdialoger senere, kommer der ikke mere - som på Kaplans tid - nogle hundreder, men nu titusinder væltende ud på gaden fra de nye stormoskeer som f.ex. i Duisburg. Ud over at skråle ”Slå jøderne ihjel” lyder der også stadigvæk råb om kalifat, koranens verdensdiktatur som løsning på alle problemer. ”En ummah, et kalifat!”
Det lyder ligesom det gamle ”Et Rige, et Folk, en Fører!” og er netop sådan ment. I Berlin kunne man iagttage den fascistiske karaktér i den muslimske stordemonstration. Hvad der hører sammen, sluttede sig dér sammen: forskellige marxistiske grupper, der var begejs
tret ved tanken om demokratiets endeligt! Ved at støtte islam, bygger de selv de kraner, hvor de siden vil blive klynget op.Kilde: bloggen Politically incorrect 17.1.09 http://www.pi-news.net
januar 16, 2009
Advarsel til kristne kvinder
Den portugisiske kardinal Jose da Cruz Policarpo advarer kristne kvinder
mod ægteskab med muslimer. ”Tænk alvorligt over det i tide, for det fører en masse ærgrelser med sig, og ikke engang Allah kan sige, hvordan det ender”.
Holde dialog med muslimer kan man i grunden ikke, fordi de slet ikke er alvorlig forberedt på det.
De, der har øren, kan lytte til kardinalen.
Kilde: ”Politically incorrect”
Tyrkisk Børneexport
Her er et gammelt citat, NB fra 1993, som jeg fandt på Sonias blog DANMARK 9.1.09
Suleyman Demirel, Tyrkiet til Helmuth Schmidt (Soc.dem.), Tyskland:“Forstår De, Herr Schmidt, til slutningen af dette århundrede må vi eksportere endnu femten million
er tyrker til Tyskland … … Vi producerer børnene, og I skal nok komme til at aftage dem!”
er tyrker til Tyskland … … Vi producerer børnene, og I skal nok komme til at aftage dem!” Kilde: Helmuth Schmidt i ZEIT-Punkte nr. 1/1993 s. 29 udgivet af DIE ZEIT, Tyskland
januar 15, 2009
EU-retten sætter sig over grundloven
NB: Artikel fra august 1995:
EU-domstolen i Luxemburg har tiltaget sig magt som lovgiver, idet den ikke holder sig tilbage for at afsige kendelser, der mangler et konkret EU-lovgrundlag. Og i henhold til EU-traktaten har dens kendelser umiddelbart retskraft i alle EU-lande, uden at sagen skal igennem de nationale parlamenter. EU-domstolen holder sig heller ikke tilbage, når den kommer ind på områder, der dækkes af medlemslandenes forfatninger. Vi må derfor konstatere, at EU-domstolen finder, at den har kompetence til at tilsidesætte den danske grundlov.
I praksis har vi set EU-anslag mod vor grundlov i sagen om forbud mod tobaksreklamer og kvoteordningen for TV-programmer, der kræver, at en vis procentdel skal have oprindelse i EU. Begge forslag berører ytringsfriheden. Kulturelle kvoteordninger er i øvrigt en opfindelse fra DDR, hvor man forbød underholdningsorkestre at spille mere end en vis mængde vestlig musik.
Men én ting er EU-ret. Noget andet kan være at få de nationale domstole til at følge EU-domstolens afgørelser. I Tyskland har forfatningsdomstolen sagt fra. Man vil ikke acceptere indgreb, som rammer forfatningen. I Danmark har vi derimod et problem, for vore domstole har ingen tradition for at sætte politikerne på plads - tværtimod.
I øvrigt må det konstateres, at den danske tilslutning til unionstraktaten ikke giver mulighed for at overføre forfatningsmæssige kompetence til EU-myndigheder. Grundloven er danskernes ukrænkelige ejendom og paragraf 20, som bruges ved overdragelse af suverænitet til EU, siger netop: “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder”. Det præciseres altså, at suverænitetsafgivelse skal ske inden for grundlovens rammer - og ikke herudover.
Det har heller ikke på noget tidspunkt i 1953, da grundloven fik den nye paragraf 20, været på tale at åbne mulighed for afgivelse af forfatningsmæssige kompetence. Dette har det danske folk ikke diskuteret og stemt om.
Det er derfor magtpåliggende, at danske myndigheder også tilkendegiver, at Bruxelles ikke kan gribe ind i danske grundlovsmæssige forhold.
Ole Gerstrøm
http://www.frp.dk/
Citeret med fuld kildeangivelse:
Fra Fremskridtspartiets medlemsblad ”Fremskridt” nr. 06-07-08
August 1995
23. årgang
EU-domstolen i Luxemburg har tiltaget sig magt som lovgiver, idet den ikke holder sig tilbage for at afsige kendelser, der mangler et konkret EU-lovgrundlag. Og i henhold til EU-traktaten har dens kendelser umiddelbart retskraft i alle EU-lande, uden at sagen skal igennem de nationale parlamenter. EU-domstolen holder sig heller ikke tilbage, når den kommer ind på områder, der dækkes af medlemslandenes forfatninger. Vi må derfor konstatere, at EU-domstolen finder, at den har kompetence til at tilsidesætte den danske grundlov.
I praksis har vi set EU-anslag mod vor grundlov i sagen om forbud mod tobaksreklamer og kvoteordningen for TV-programmer, der kræver, at en vis procentdel skal have oprindelse i EU. Begge forslag berører ytringsfriheden. Kulturelle kvoteordninger er i øvrigt en opfindelse fra DDR, hvor man forbød underholdningsorkestre at spille mere end en vis mængde vestlig musik.
Men én ting er EU-ret. Noget andet kan være at få de nationale domstole til at følge EU-domstolens afgørelser. I Tyskland har forfatningsdomstolen sagt fra. Man vil ikke acceptere indgreb, som rammer forfatningen. I Danmark har vi derimod et problem, for vore domstole har ingen tradition for at sætte politikerne på plads - tværtimod.
I øvrigt må det konstateres, at den danske tilslutning til unionstraktaten ikke giver mulighed for at overføre forfatningsmæssige kompetence til EU-myndigheder. Grundloven er danskernes ukrænkelige ejendom og paragraf 20, som bruges ved overdragelse af suverænitet til EU, siger netop: “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder”. Det præciseres altså, at suverænitetsafgivelse skal ske inden for grundlovens rammer - og ikke herudover.
Det har heller ikke på noget tidspunkt i 1953, da grundloven fik den nye paragraf 20, været på tale at åbne mulighed for afgivelse af forfatningsmæssige kompetence. Dette har det danske folk ikke diskuteret og stemt om.
Det er derfor magtpåliggende, at danske myndigheder også tilkendegiver, at Bruxelles ikke kan gribe ind i danske grundlovsmæssige forhold.
Ole Gerstrøm
http://www.frp.dk/
Citeret med fuld kildeangivelse:
Fra Fremskridtspartiets medlemsblad ”Fremskridt” nr. 06-07-08
August 1995
23. årgang
En bunke forvirrede høns
Dette er oversat fra ”Östra Ölands fria horisont” 11.1.09
Den svenske udenrigsminister Bildt - fantastisk naiv!
(Citat fra Bildts egen blog:) ”Til mine samtalepartnere i dag hørte – lidt mindre almindeligt – Irans udenrigsminister Mottaki. Han forsikrede mig om, at også Iran vil bidrage til en fredelig løsning i overensstemmelse med det, som angives i resolutionen i Sikkerhedsrådet.”
Dette kan læses på Carl Bildts blogg i dag – det er jo helt vidunerligt naivt, og man kan fundere på, om Bildt forstår, hvad det er, han laver.
Mottaki er altså repræsentant for en stat, som vil ”udslette Israel fra kortet” og med sådan en forhandler Bildt! Det er politisk umoral, så det basker.
Jeg kunne have lyst at sammenligne dette med følgende: en svensk udenrigsminister som under
Den svenske udenrigsminister Bildt - fantastisk naiv!
(Citat fra Bildts egen blog:) ”Til mine samtalepartnere i dag hørte – lidt mindre almindeligt – Irans udenrigsminister Mottaki. Han forsikrede mig om, at også Iran vil bidrage til en fredelig løsning i overensstemmelse med det, som angives i resolutionen i Sikkerhedsrådet.”
Dette kan læses på Carl Bildts blogg i dag – det er jo helt vidunerligt naivt, og man kan fundere på, om Bildt forstår, hvad det er, han laver.
Mottaki er altså repræsentant for en stat, som vil ”udslette Israel fra kortet” og med sådan en forhandler Bildt! Det er politisk umoral, så det basker.
Jeg kunne have lyst at sammenligne dette med følgende: en svensk udenrigsminister som under
anden verdenskrig ville forsøge at mægle til fred mellem England og Tyskland ved samtale med Nazitysklands udenrigsminister Ribbentrop – hvilken samtale! hvilken fred!
Det som sker i Gaza er jo Irans krig, Irans krig gennem fuldmagt – Hamas, som er både finansieret og våbenudrustet gennem Iran.
Efter dette gad jeg vide, om Carl Bildt overhovdet kan spille nogen rolle i denne konflikt eller om han overhovedet bliver modtaget i Israel.
I øvrigt beskrives EU-mæglerne, hvor Bildt deltog i international presse, som en hoben forvirrede høns, hvor den ene delegation ikke vidste, hvad den anden gjorde.
Kilde: Östra Ölands fria horisont 11.1.09
Det som sker i Gaza er jo Irans krig, Irans krig gennem fuldmagt – Hamas, som er både finansieret og våbenudrustet gennem Iran.
Efter dette gad jeg vide, om Carl Bildt overhovdet kan spille nogen rolle i denne konflikt eller om han overhovedet bliver modtaget i Israel.
I øvrigt beskrives EU-mæglerne, hvor Bildt deltog i international presse, som en hoben forvirrede høns, hvor den ene delegation ikke vidste, hvad den anden gjorde.
Kilde: Östra Ölands fria horisont 11.1.09
januar 14, 2009
Europas rådne hjerte
Midt i den verdensomspændende økonomiske krise fejrede man tirsdag den 13. januar EURO´ens tiårs jubileum. Det vil sige EU-politikerne i magtens top fejrede den, ikke folket!
Kan gentagne festligheder og champagneproppernes knalden mon overbevise de stadig mere skeptiske befolkninger om, at dette er den rette vej?
Hvorfor ikke kikke tilbage et øjeblik:
Bernhard Connolly blev ansat i EU-kommissionen 1978. Han blev leder af kommissionens afdeling for økonomiske oplysninger, men blev så chockeret over hemmelighedskræmmeriet og hændelserne i magtens elfenbenstårn, at han – der var troende kristen og ikke moralsk fordærvet – følte sig tvunget til at afsløre korruptionen, koste hvad det ville.
1995 udkom hans bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”) om det ”økonomisk og politisk perverterede samarbejde”, som skulle lede till EMU.
Han var den første, der rigtig gennemskuede de rævestreger, man var i gang med i Europa gennem Bilderberg og Stålunionen. ”Europas rådne Hjerte” var så afslørende, at han omgående blev fyret fra sin revisorstilling i EU.
Om EU-projektets primus-motor bankmanden Jean Monnet skrev han:
"Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa så der skabtes et kraftfelt, hvori en union ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontrovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt ikke kunne føres tilbage igen. Det sikredes ved traktat-doktrinen acquis communautaire: al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov, idet de samtidigt tages ud af medlemslandenes nationale love."
Kan gentagne festligheder og champagneproppernes knalden mon overbevise de stadig mere skeptiske befolkninger om, at dette er den rette vej?
Hvorfor ikke kikke tilbage et øjeblik:
Bernhard Connolly blev ansat i EU-kommissionen 1978. Han blev leder af kommissionens afdeling for økonomiske oplysninger, men blev så chockeret over hemmelighedskræmmeriet og hændelserne i magtens elfenbenstårn, at han – der var troende kristen og ikke moralsk fordærvet – følte sig tvunget til at afsløre korruptionen, koste hvad det ville.
1995 udkom hans bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”) om det ”økonomisk og politisk perverterede samarbejde”, som skulle lede till EMU.
Han var den første, der rigtig gennemskuede de rævestreger, man var i gang med i Europa gennem Bilderberg og Stålunionen. ”Europas rådne Hjerte” var så afslørende, at han omgående blev fyret fra sin revisorstilling i EU.
Om EU-projektets primus-motor bankmanden Jean Monnet skrev han:
"Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa så der skabtes et kraftfelt, hvori en union ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontrovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt ikke kunne føres tilbage igen. Det sikredes ved traktat-doktrinen acquis communautaire: al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov, idet de samtidigt tages ud af medlemslandenes nationale love."
Svenska Kyrkan
Den svenske Kirkes religionsopfattelse har længe været udsat for angreb fra de magtfulde organisationer RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande og RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning, og kirken synes ikke at kunne finde sine egne ben.Nedenstående har jeg oversat fra journalist Kurt Lundgrens blog ”Östra Ölands fria horisont” NB 11.1.2009:
Ordet ”Kirke” kan blive forbudt eftersom det kan virke stødende.
Er der nogen, der kan begribe denne forhexelse ved homosexeriet?
Den kristelige avis ”Dagen” skrev: ”Ordet ”ægteskab” forsvinder nu fra den Svenske Kirkes vielsesordning. Dermed åbner kirken for en ordning, som også kan bruges af homosexuelle.
Et forslag herom skal behandles mandag den 12. januar i kirkestyrelsen. Hvis det godtages dér, går ærendet sammen med andre forslag videre til remis til lærenævnet, domkapitlet og menighederne. Derefter tages der beslutning om en ny vielsesordning ved kirkemødet til efteråret.”
Det spiller naturligvis ingen rolle, hvordan den svenske kirke manipulerer/forbyder/forbander/udelukker et eller andet ord –
Ægteskabet er og forbliver en forbindelse mellem mand og kvinde, forhåbentlig baseret på kærlighed, men hvor det endelige formål, livets mål og mening, er, at små børn skal komme til verden. Det går ikke altid sådan, men det er i hvert fald meningen med ægteskabet mellem mand og kvinde. Ikke alle hverken kan eller orker at leve i en livslang forbindelse. Jeg selv mislykkedes, men man bør stræbe efter det, synes jeg.
Jeg gad vide, om det nogensinde før er sket, at en kirke, et trossamfund, har fjernet et ord, forbudt det og kastet det på den verbale losseplads for at give plads til noget nyt, der strider mod egen opfattelse. Orwelleriet har fået sin egen kirke, den svenske!
Bliver ordet ”ægteskab” nu forbudt?
Bliver man straffet, hvis man siger det? Andre ord, som kan blive forbudt , eftersom de vækker forargelse, er Jesus, Kristus, Korset og selv ordet ”Kirke” – indeholder det ikke også en erklæring, som kan virke stødende på folk med ømtålelige nerver? Så er der ordet ”Ærkebiskop”* – hvadfornoget ”ærke”? Findes der ”ærkejournalister og er jeg i så fald sådan en?
Hvornår begynder kirken at velsigne polygami?: ´alle I 16, som står her foran alterringen er nu viede til hinanden som ægtefolk´.
Bortset fra alt andet, så forstår jeg hverken kirkens eller politikernes fuldstændige forhexelse og besættelse af homosexeriet – det er trods alt en lille afvigende gruppe, som det gælder.
Alle må vel leve deres liv, ”leben und leben lassen”.
Kirken kommer definitivt til at sprække ved det her, og især når det viser sig, at alle præster, som vægrer at deltage i homosexvelsignelser, bliver fyret, for sådan vil det gå, tro mig!
Jeg hørte ”ærken” Wejrud tale om alt dette i radioens P1 i går – han er sandelig snømosets, fejghedens og eftergivenhedens moderne spostel – han er definitivt den rette mand i vor tid.
Hele fyren er en rævehule – der er otte udgange i alt, hvad han siger!
*) Sverige har -modsat Danmark - en ærkebiskop.
(Illustrationerne kommer ikke fra den svenske blog, men fra Spydpigen. "Kristne for Socialisme" er en dansk organisation. - Fanden iklæder sig ofte en maske.)
Abonner på:
Opslag (Atom)