Reservedelsbarn er en farlig udvikling.

Mennesker risikerer at forvandles til reservedelslager, når man skaber söskende for at hjälpe andre börn. Det mener overläge på börnecancerkliniken i Uppsala, Britt-Marie Frost. ”I virkeligheden handler det om et fejlagtigt menneskesyn, siger hun.
Britt-Marie Frost, som også er forsker ved kvinders og börns sundhed på Uppsala Universitet, er bekymret for de kommende börns udvikling.

Det er ikke ukompliceret at väre donator. Og det her er ikke noget, som barnet selv välger at blive. Jeg er urolig for barnets psykologiske udvikling, når man bliver klar over, at man er blevet til for at väre donator. Det er ikke alltid sikkert, at en bror eller söster bliver rask af de nye stamceller fra navlestrengen eller at bare en transplantation alene er nok, mener hun.

Debatten om at designe börn for at passe et andet menneske har taget ny fart. I torsdags rapporterede Sveriges radio nemlig, at nu gör man for förste gang i Sverige - efter lovändringen 2006 – forsög på at tage börn frem med den såkaldte PGD-HLA-teknik for at väre donator for en söskende.
Til de familier, som kämper for at hjälpe sine börn, kan jeg kun önske det bedste. Jeg synes det er vigtigt, og jeg arbejder selv som börneläge. Men spörgsmålet handler porincipielt ikke om foräldrene, men er et samfundsspörgsmål. I grunden handler det om et fejlagtigt menneskesyn, hvor vi anvender näste generation for at forbedre for den her generation, siger Frost.
På längere sigt risikerer man at se på mennesker som et reservedelslager, mener hun.
Det her er at passere en gränse. I og med det her bliver mennesket et middel for et andet menneske. Der er også risiko for, at man lokkes til at anvende flere organer og at PGD-HLA til og med anvendes tilat hjälpe voksne.

Reservedelsbarn er en farlig udvikling.
Mennesker risikerer at forvandles til reservedelslager, når man skaber söskende for at hjälpe sine andre börn. Det mener overläge på börnecancerkliniken i Uppsala, Britt-Marie Frost,. ”I virkeligheden handler det om et fejlagtigt menneskesyn," siger hun.
Britt-Marie Frost, som også er forsker ved kvinders og börns sundhed på Uppsala Universitet, er bekymret for de kommende börns udvikling.

Det er ikke ukompliceret at väre donator. Og det her er ikke noget, som barnet selv välger at blive. Jeg er urolig for barnets psykologiske udvikling, når man bliver klar over, at man er blevet til - for at väre donator! Det er ikke alltid sikkert, at en bror eller söster bliver rask af de nye stamceller fra navlestrengen eller at bare en transplantation alene räkker, mener hun.

Debatten om at designe börn for at passe et andet menneske har taget ny fart. I torsdags rapporterede Sveriges radio nemlig, at nu gör man for förste gang i Sverige - efter lovändringen 2006 – forsög på at tage börn frem med den såkaldte PGD-HLA-teknik for at väre donator for en söskende.
Til de familier, som kämper for at hjälpe sine börn, kan jeg kun önske det bedste. Jeg synes det er vigtigt, og jeg arbejder selv som börneläge. Men spörgsmålet handler principielt ikke om foräldrene, men er et samfundsspörgsmål. I grunden handler det om et fejlagtigt menneskesyn, hvor vi anvender näste generation for at forbedre for den her generation, siger Frost.

På längere sigt risikerer man at se på mennesker som et reservedellager, mener hun.
Det her er at passerer en gränse. I og med det her bliver mennesket et middel for et andet menneske. Der er også risiko for, at man lokkes til at anvende flere organer og at PGD-HLA til og med anvendes tilat hjälpe voksne.
Vi behöver mere kommunikation mellem medicin og humanisme. Der burde väre etiker og ikke bare enkelte forskere i de beslutningstagende positioner, når det gälder sådanne her spörgsmål. Flere mennesker burde deltage i diskussionen, siger Britt-Marie Frost.