Så er det 68 år siden at de danske politikere grundigt sveg det danske folk. De sveg først og fremmest de værnepligtige soldater, som stod på vagt uden at ane, hvad der få timer efter skulle ske dem, når den ny dag gryede.
De skulle ofres for at alt skulle se hæderligt ud. De skulle skydes ned for at vore politikere kunne vaske deres hænder og give udlandet det rette indtryk, at det lille land Danmark aldeles uforberedt blev overfaldet af Hitlers tropper.
Og på denne mindernes dag sveg folketingets præsidium nu igen det danske folk, og først og fremmest den halvdel af folket som udgøres af kvinderne.
Vi har alt, alt for længe bildt os selv ind og troet på, at fjenden var islam. Det er det også, men ikke hovedfjenden. Hovedfjenden er de politiske bagmænd. Nærmest os er det organisationen EU, som allerede tidligt viste sig at være meget lukket og udemokratisk i sin handlemåde, så udemokratisk at de selv har måttet indrømme det. De lavede aftaler med de mest forhærdede diktaturer i Mellemøsten, hvor befolkningerne er gennemsyret af den værste diktatoriske tankegang, man kan tænke sig, ved deres evigt cirkulerende tvangstanker om den guddommelige koran. EU-aftalerne åbnede Europas grænser på vid gab for alle, der ville indvandre i Europa, uden kontrol og med løfter om at Europæerne ville fremme og sprede islam.
Det har politikerne da også flittigt levet op til uden mindste hensyntagen til Europas befolkninger. Fejge og krybende har de givet efter skridt for skridt i henhold til EU´s program om ”Eurabia” – det sammensmeltede Europa og ”Arabistan” fra Iran eller Afghanistan i øst til og med Marokko i vest.
Nu har vort hjemlige folketings præsidium rettet et alvorligt stød mod de danske kvinder.
Vi kan ikke længere blive ved at finde os i, at fjenden som står i landet både som danskere med medfødt statborgerskab og med indkaldte hjælpetropper fra Mellemøsten, bliver ved at underkue os.
Det må stoppe og vi må hurtigst muligt ud af ”The rotten heart of Europe”, som EU tidligere blev kaldt af deres revisor Connolly, en af de mest kyndige i hvad der foregik inden for væggene allerede dengang.
