I malerisamlingen på Christiansborg hænger der et maleri af Sofus Høgsbro, malet på hans gamle dage. Han var medlem af folketinget en lang periode og i fire år tilmed formand for folketinget.
Han bærer kalot. Oh, hvilken åbenbaring i en aktuel kulturpolitisk diskussion!
Hvilken chance!
Engelbreth Larsen kaster sig over den 78-årige. Han kan bruges!
”Folketinget har haft en formand, der konsekvent og permanent bar religiøs hovedbeklædning - oven i købet også på det officielle portrætmaleri af ham,” skriver Engelbreth Larsen glad for at kunne støtte Asmaas islamiske krav
Høgsbro var theolog og højskoleforstander, og Engelbreth Larsen finder det derfor opportunt at kalde Høgsbros kalot en ”præstekalot”. Derved gør han den ”religiøs”! Og så kan den bruges som argument for, at Asmaa må kunne gennemtrumfe en islamisk mærkevare i Folketinget.
Når Høgsbro kunne, kan hun også!
Engelbreth kunne endda have sammenflettet læsernes tanker om Høgsbros og Asmaas hovedtøj med hinanden ved at citere Nordisk Familjebok: ”Hos de fleste østerlandske folk bruges kalot ofte omgivet af en turban.” Vi kender den lille jødiske kalot, som er blevet livsfarlig at gå med i dagens Danmark. På kalkmalerier i vore kirker ses en helt anden, nu forsvunden type jødehat.
Men Høgsbro var ikke jøde, og hans kalot har intet med Mellemøsten at gøre.
Kalotten som hovedtøj kendes fra renæssancens Italien og på 1600-tallet var den almindelig i borgerlige og adelige kredse her i Norden (f.ex. maleri af den til Sverige indvandrede vallonske industrimand Louis de Geer eller forstanderen for Herlufsholm Skole Jørgen Rosenkrantz - for ikke at nævne Danmarks hidtil mest kendte landsforræder Corfitz Ulfeldt!).
I den romersk-katolske kirke hører kalotten med til præsteskabet: sort for almindelige præster, violet for biskopper, rød for kardinaler, mens pavens er rød med hermelinskindskant.
Men den sorte kalot, som kom i brug på 1800-tallet har hverken noget specielt med præsteskab eller folketing at gøre, og Høgsbro var ikke præst. Kalotten kunne man hygge sig med både indendørs og udendørs. I modsætning til den lidt foragtede nathue var den et ærværdigt hovedttøj. I de dengang dårligere opvarmede huse har ældre mennesker sikkert haft brug for noget på hovedet for varmens skyld, især hvis man var blevet lidt tyndhåret.
Den sorte kalot er ikke noget religiøst symbol, selvom theologen og folkloristen H.F.Feilberg bærer sådan en på Erik Henningsens maleri fra Askov Højskole. På det kendte billede af den grundlovgivende forsamling 1848 ses professor i botanik J.F.Schouw (medstifter af Trykkefrihedsselskabet!) med kalot - ligesom også på Sonnes frise sammen med andre kendte ansigter. Videre kan nævnes Constantin Hansens portræt af kunsthistorikeren N.L.Høyen, og man vil sikkert kunnne finde mange flere på vore museer.
Og her i mit hjem hænger min farfar, som
var købmand og bar kalot.