april 09, 2008

OS-faklen

med den evige ild fra Olympia kvæles og tændes, mens tibetanerne får bank og en
kendt Kinakritiker, juristen Hu Jia, dømmes til 3½ års fængsel for at have lagt information ud på internettet og have talt med udenlandske journalister. Han er en kendt kritiker, som har engageret sig i mange problemer: aids, miljø, Tibet og demokratiske frihedsrettigheder. Han havde allerede siddet 2oo dage i husarrest med sin kone og barn, da han blev arresteret nu i december.
Amnesty International mener, at undertrykkelsen i Kina forstærkes som følge af OS, da myndighederne forsøger at bringe oppositionen til tavshed inden legene begynder for at give alle fremmede indtryk af fred og harmoni i det store rige. Den olympiske Komité får også på hovedet for at have ladet diktaturlandet stå for OS.

Kilde: Världen idag 4.4.08