Jeg nævnte den 5. april, at Sveriges rigsdag ville fejre det Arabiske Forbunds Dag den 8. april. Det har de så gjort, og det blev som man kunne forvente!
Ingen har vel kunnet undgå at bemærke, at islam er blevet mere og mere pågående. Og taler mere og mere hånligt og uforskammet til de europæiske lande. EU og vore EU-politikere tager ikke ordentligt til genmæle, men finder sig åbenbart i at vore ”vantro” befolkninger krænkes som de svin og aber, de er i henhold til Koranen. EU har som bekendt sluttet venskabstraktat med de islamiske lande og åbnet Europa for dem. Derfor kan vi ikke forvente nogen hjælp fra EU´s side, og de har da også nærmest undladt at beskytte vor ”grundlovssikrede” ytringsfrihed, skønt den er en forudsætning for demokratiets overlevelse.
Den svenske Rigsdags arrangement med arabiske ambassadører etc. på det Arabiske Forbunds dag den 8. april var et godt exempel på krav og krænkelser fra islamisk side. Hvilket ikke er overraskende for dem, der har fulgt med i udviklingen.
”Der har været meget fin snak. Men vi vil have handling!” Ægyptens ambassadør Samah Mohamed Sotouhi bruger mund og stiller en mængde krav til de svenske politikere. Han taler om hånlige offentliggørelser og forlanger, at Sverige ”kriminaliserer” modviljen mod islam
(”islamofobi”). Han spørger hvornår man vil modernisere ”ytringsfrihedslovene”, så internet ikke skal bære ved til internationale kriser. Og han undrer sig over, hvorfor svenskerne – som højtideligholder holocausten mod jøderne – ikke mindes ”andre folkedrab”og hentyder dermed til palæstinenserne. Israels agerende ”ligner nazisternes forbrydelser”, mener han.
Da rigsdagen for første gang i verdenshistorien ville fejre ”Arabforbundets dag 8/4” sigtede de i ukyndighed og naivitet på ”Dialog, demokrati og menneskerettigheder” – åbenbart uden at vide, at muhammedansk dialog betyder monolog, idet intet i islam kan diskuteres og udsættes for forskellige meninger i en debat. De sidder inde med den endegyldige sandhed, og sandhed kan ikke diskuteres.
Algeriets ambassadør Merzak Bedjaoui mener, at stormagter ikke skal anvende ”menneskerettigheder” for at påtvinge svagere lande sine egne kulturer. Kuwaits ambassadør Sami Mohammed Al-Sulaiman fortsætter i samme spor og fastslår, at ”vestlige opfattelser om demokrati” ikke uden videre kan indføres i arabverdenen uden at tage hensyn til de lokale kulturer.
Helena Benaoouda, ordførende for Sveriges muslimske råd, falder også ind i ”dialogen”. Hun påstår, at muslimer udsættes for ”en slags udryddelse”, og at muslimerne er urolige over, om stemningen i Sverige skal lede til en ”holocaust”.
Og Ægyptens ambassadør går til frontalangreb på rigsdagen og grundloven.
Sveriges egne politikere er ifølge Svenska Dagbladet ”forbløffende følgagtige”, da ordet gives frit. Alf Svensson fra Kristdemokraterne taler om respekt og vurderinger. Annelie Enochson fra samme parti påpeger, at Israel ikke er repræsenteret, og at landet derfor må holdes uden for diskussionen. Og Ulrika Karlsson fra Moderaterne påpeger klogt, at demokratiets vurderinger er universelle.
Men en anonym mand, længst tilbage i salen, stiller i hvert fald spørgsmålet: ”Hvad har Arabforbundet nogensinde gjort for demokrati og menneskerettighederne?”
Det er ønskværdigt at have dialog med arabstaterne. Men skal vi ”fejre” Arabforbundets dag, kræves det, at nogen taler imod, når det udarter sammenligning med Hitlers holocaust. Diktaturerne tåler nok, at vi tager den konflikt.
Ovenstående var et referat fra Svenska Dagbladet.
De svenske politikere fik åbenbart, som de havde fortjent med deres bundløse naivitet og ukendskab til islam. De burde hurtigst muligt læse Helle Merete Brix´s nylig udkomne bog om ”Det muslimske Broderskab” og dets 5. kolonne virksomhed i Europa, som vil føre til den europæiske kulturs endeligt.
