Den tidligere chefanklager ved FN´s krigsforbryderdomstol i Haag, schweizeren Carla del Ponte, anklager i sin bog, ”La caccia – Io e i criminali di guerra”* kosovoalbanere for organhandel. De tog organer fra serbiske fanger og solgte dem via højtstående personer i Kosovos befrielseshær (UCK) til kliniker i andre lande, bl.a. i Tyrkiet. Den schweiziske Ruth Gaby Vermot-Mangeld, som står for Europarådets undersøgelse af organhandelen, anser det ikke for umuligt.
I 1999 førtes o. 300 serbiske fanger fra Kosovo til Albanien, hvor man opererede organer ud. Stadig i live lukkedes de igen inde i barakkerne i venten på evt. flere operationer, inden de til slut myrdedes. Derved fik andre fanger rede på, hvad der ventede dem, og rædselsslagne bad de om at blive slået ihjel med det samme.
Del Pontes bog har vakt furore både i Haagdomstolen, i Schweiz, Serbien og Kosovo. Da den schweiziske regering i mellemtiden havde udnævnt hende i januar i år til ambassadør for Schweiz i Argentina, har hun fået ordre hjemmefra om at holde mund og ikke kommentere sin bog. Da hun nu skulle til Milano i anledning af udgivelsen af bogen, opfordrede regeringen hende til, at hun afstod fra det og omgående rejste tilbage til Argentina.
Er del Pontes påstand en skrøne eller - ? Myter, skrøner, fortielser og falske udsagn etc. trives som aldrig før i en konfliktfuld verden. Kan man have fuld tillid til politikere og politiske domstole? Del Ponte hævder, at oplysningerne kommer fra flere pålidelige kilder, som hun dog ikke nævner, og som Haagdomstolen ikke har fundet tilstrækkelige bevis for. Fornylig frikendtes 3 ledende UCK´er for mord, tortur og voldtægt til serbernes forbitrelse.
Derfor kan del pontes påstande godt være sande. Det må hun jo være overbevist om selv. Men spørgsmålet er, om de nogensinde kan bevises. Verdenshistorien er ikke ukendt med sådanne sager, som til sidst efter få år eller århundreders forløb kommer frem i lyset. Albanerne er kendt for – gudbevares langt mindre, men dog umoralske handlinger – for at skaffe penge til deres lokale krigsførelse, nemlig udstrakt narkohandel i Europa.
*) Bogen - ”Jagten - mig og krigsforbryderne” er endnu ikke oversat til dansk
I 1999 førtes o. 300 serbiske fanger fra Kosovo til Albanien, hvor man opererede organer ud. Stadig i live lukkedes de igen inde i barakkerne i venten på evt. flere operationer, inden de til slut myrdedes. Derved fik andre fanger rede på, hvad der ventede dem, og rædselsslagne bad de om at blive slået ihjel med det samme.
Del Pontes bog har vakt furore både i Haagdomstolen, i Schweiz, Serbien og Kosovo. Da den schweiziske regering i mellemtiden havde udnævnt hende i januar i år til ambassadør for Schweiz i Argentina, har hun fået ordre hjemmefra om at holde mund og ikke kommentere sin bog. Da hun nu skulle til Milano i anledning af udgivelsen af bogen, opfordrede regeringen hende til, at hun afstod fra det og omgående rejste tilbage til Argentina.
Er del Pontes påstand en skrøne eller - ? Myter, skrøner, fortielser og falske udsagn etc. trives som aldrig før i en konfliktfuld verden. Kan man have fuld tillid til politikere og politiske domstole? Del Ponte hævder, at oplysningerne kommer fra flere pålidelige kilder, som hun dog ikke nævner, og som Haagdomstolen ikke har fundet tilstrækkelige bevis for. Fornylig frikendtes 3 ledende UCK´er for mord, tortur og voldtægt til serbernes forbitrelse.
Derfor kan del pontes påstande godt være sande. Det må hun jo være overbevist om selv. Men spørgsmålet er, om de nogensinde kan bevises. Verdenshistorien er ikke ukendt med sådanne sager, som til sidst efter få år eller århundreders forløb kommer frem i lyset. Albanerne er kendt for – gudbevares langt mindre, men dog umoralske handlinger – for at skaffe penge til deres lokale krigsførelse, nemlig udstrakt narkohandel i Europa.
*) Bogen - ”Jagten - mig og krigsforbryderne” er endnu ikke oversat til dansk
