”Vi har ingen tradition for folkeafstemninger” siger Sveriges EU-minister Cecilia Malmstrøm, og det er jo ikke helt forkert sagt, når man tænker tilbage på de uhyrlige tiltag, som regeringen har gjort uden at have egentlig mandat for det, f.ex. da riksdagen uden videre erklærede Sverige for en multikulturel stat.
I EU er der tradition for fortielser, korruption, direkte løgn og gentagelser af folkeafstemninger, indtil man får det JA, man vil have.
Se nu bare på EU-forfatningen. Den har rod i løgnagtighed: EU betød bare samarbejde Fællesmarkedslandene imellem og siden EU-landene imellem, ikke nogen Forenede Stater som i Amerika, ikke nogen fasttømret union, og da abolut ikke nogen stat...
Nu er vi så- trods alverdens beroligende forsikringer over for befolkningerne - nået til en feudalstat, hvis love NB står over alle vasalstaternes love, og som dikterer både dit og dat. Forfatningforslaget faldt på gulvet, da franskmænd og hollændere læste mellem linjerne og gennemskuede rævekagen og stemte NEJ.
Om igen. Fjerne flaget med de 12 stjerner fra jomfru Marias himmelkrone. Vælge lidt andre ord, smøre levertran i mundvigene og snakke om ”demokrati” og ”åbenhed”. Bede borgerne indsende deres meninger og ønsker. De statslige papirkurve er store, og man behøver ikke altid svare borgerne.
Nu skal man så have en præsident. Bare en titel naturligvis, en talsmand, en ordfører...
Ikke andet.
Når de enkelte landes vetoret forsvinder, bliver EU mere effektriv, siger Malmstrøm. Ja naturligvis! Diktaturer har altid været mere effektive end demokratier. Og har man først diktatur, er borgerne først bundet på hænder og fødder, så kan man gerne åbne lidt for information, den smule de nu kan tåle...
Vasalstaternes aftale med EU er helt forskellig fra andre aftaler. De opgiver deres egne grudlove til fordel for en EU-grundlov og afgiver lovgivningsmagten til EU, hvad der jo er noget helt andet end en handelsaftale eller en FN-aftale. Svenskerne har givet rigsdagen den opgave at vedtage love, men de har ikke givet den mandat til at videregive denne magt til EU. Nu har Sverige – bid for bid – overført lovgivningsmagten til EU.
EU-politikerne ønsker ingen folkeafstemning. De lever af EU og vil bevare deres job.
Men politikere er befolkningernes talsmænd, ikke deres formyndere!
Vi vil ha´ folkeafstemning!
I EU er der tradition for fortielser, korruption, direkte løgn og gentagelser af folkeafstemninger, indtil man får det JA, man vil have.
Se nu bare på EU-forfatningen. Den har rod i løgnagtighed: EU betød bare samarbejde Fællesmarkedslandene imellem og siden EU-landene imellem, ikke nogen Forenede Stater som i Amerika, ikke nogen fasttømret union, og da abolut ikke nogen stat...
Nu er vi så- trods alverdens beroligende forsikringer over for befolkningerne - nået til en feudalstat, hvis love NB står over alle vasalstaternes love, og som dikterer både dit og dat. Forfatningforslaget faldt på gulvet, da franskmænd og hollændere læste mellem linjerne og gennemskuede rævekagen og stemte NEJ.
Om igen. Fjerne flaget med de 12 stjerner fra jomfru Marias himmelkrone. Vælge lidt andre ord, smøre levertran i mundvigene og snakke om ”demokrati” og ”åbenhed”. Bede borgerne indsende deres meninger og ønsker. De statslige papirkurve er store, og man behøver ikke altid svare borgerne.
Nu skal man så have en præsident. Bare en titel naturligvis, en talsmand, en ordfører...
Ikke andet.
Når de enkelte landes vetoret forsvinder, bliver EU mere effektriv, siger Malmstrøm. Ja naturligvis! Diktaturer har altid været mere effektive end demokratier. Og har man først diktatur, er borgerne først bundet på hænder og fødder, så kan man gerne åbne lidt for information, den smule de nu kan tåle...
Vasalstaternes aftale med EU er helt forskellig fra andre aftaler. De opgiver deres egne grudlove til fordel for en EU-grundlov og afgiver lovgivningsmagten til EU, hvad der jo er noget helt andet end en handelsaftale eller en FN-aftale. Svenskerne har givet rigsdagen den opgave at vedtage love, men de har ikke givet den mandat til at videregive denne magt til EU. Nu har Sverige – bid for bid – overført lovgivningsmagten til EU.
EU-politikerne ønsker ingen folkeafstemning. De lever af EU og vil bevare deres job.
Men politikere er befolkningernes talsmænd, ikke deres formyndere!
Vi vil ha´ folkeafstemning!
