skriver i sin biografiske bog* ”Et gyldent bur” om sin svoger, Usama Bin Laden. Han var hendes mands lillebror i en enorm søskendeflok. ”- da jeg (Carmen) boede i Saudiarabien var Usama bare en fjern bekendt. Dengang var han endnu en helt ung mand, men havde allerede udviklet en reel pondus. Han var høj og statelig og barsk, og hans rabiate gudsfrygtighed opfattedes selv af familiens mere religiøse medlemmer som skræmmende.
I de år jeg levede med klanen Bin Ladin i Saudiarabien blev Usama Bin Ladin selve symbolet på alt, hvad jeg fandt frastødende i dette uigennemtrængelige og ugæstvenlige land – de dogmatiske vurderinger, som styrede livet for os alle, saudiarabernes arrogance, hovmodighed og deres manglende respekt for mennesker, som ikke delte deres opfattelse. Det var saudiarabernes foragt for fremmede og deres urokkelige ortodokse meninger, som ansporede mig til i fjorten år at kæmpe for at give mine børn et liv i den frie verden.
I min kamp for at bryde båndene med Sasudiarabien begyndte jeg at samle oplysninger om klanen Bin Ladin. Jeg så, hvordan Usama stadig blev mægtigere og mere anset og fortabte sig i blodtørstigt raseri mod USA fra sit gemmested i Afghanistan.
Usama var en krigsherre som støttede rebellerne i Afghanistan i kampen mod den sovjetiske okkupationsmagt. Da Sovjet forlod Afghanistan vendte Usama tilbage til Saudiarabien. Allerede da var han en helt i mange menneskers øjne.
Da Irak invaderede Kuwait 1990 blev Usama ude af sig selv over, at amerikanske styrker måske ville anvende Saudiarabien som militær base. Han henvendte sig til den saudiarabiske kong Fahd for at stille sine afghanske krigere til rådighed i kampen mod Saddam Hussein. Nogle af de mere religiøse prinser syntes, at hans forslag indebar visse fordele, men kong Fadh sagde nej.”
*) ISBN 91-7002-206-2 udgivet på svensk, trykt i Danmark 2005.
