Pavens dåb af en tidligere muslim, ægypteren Magdi Allam, under påskens forventningsfulde vågen indfor Jesu genopstandelse, har vakt harme hos mange muhammedanere, der anser det for en provokation.
Begivenheden er blevet omtalt i aviser i Marokko, Saudiarabien, Algeriet og i Hamasavisen i Pakæstina. En gruppe muslimske akademikere, som fører diskussioner med kristne grupper i Italien, er fortørnede, da de jo netop “arbejder ihærdigt” på at finde “et fælles ord” (A common word) for menneskeheden for fredens og samexistensens skyld. Gruppens ordfører, Aref Ali Nayed, var en af de 138 underskrivere, der i oktober 2007 sendte et fredsbrev til den kristne verden, og foreløbigt har man aftalt en fælles dialogkonference i november.
Vatikanets avis “Den romerske observatør” afviser beskyldningerne om provokation og udtaler, at Paves beslutning om personligt at døbe den kendte journalist og viceredaktør fra den store Milanoavis Corriere della sera har en “vigtig betydning”, eftersom den på en mild og klar måde bekræfter religionsfriheden “uden nogen som helst fjendtlig hensigt imod islam.” I en leder i avisen forklarer Gian Maria Vian, at religionsfrihed “også er friheden til at skifte religion, sådan som det blev understreget i erklæringen om menneskerettighederne i 1948.” Således har enhver, der uden tvang måtte bede om dåb, ret til at modtage den, tilføjer han.
Dønninger fra døbefonten har ikke bare berørt forskelligt troende, men har også kunnet mærkes i den åbne debat, der fulgte, og i udtalelser fra Italiens politikere. Efter dåben skal Magdi Allam have slået fast, at “det onde sidder i et islam, som fysisk er voldeligt og historisk set stridbart.” Og i en artikel i sin avis påskesøndag angreb han igen islam. En politiker fra Lega Nord siger: “Magdi Allam har ret, når han siger, at der ikke findes noget moderat islam. I dag kan vi – takket være Benedikt 16. – sige, at Vesten endelig har fundet en stærk pave, der er motiveret og besluttet på at forsvare vor religion, dens værdier og dens tusindårige historie, uden angst for reaktionerne fra islamisterne. “
Begivenheden er blevet omtalt i aviser i Marokko, Saudiarabien, Algeriet og i Hamasavisen i Pakæstina. En gruppe muslimske akademikere, som fører diskussioner med kristne grupper i Italien, er fortørnede, da de jo netop “arbejder ihærdigt” på at finde “et fælles ord” (A common word) for menneskeheden for fredens og samexistensens skyld. Gruppens ordfører, Aref Ali Nayed, var en af de 138 underskrivere, der i oktober 2007 sendte et fredsbrev til den kristne verden, og foreløbigt har man aftalt en fælles dialogkonference i november.
Vatikanets avis “Den romerske observatør” afviser beskyldningerne om provokation og udtaler, at Paves beslutning om personligt at døbe den kendte journalist og viceredaktør fra den store Milanoavis Corriere della sera har en “vigtig betydning”, eftersom den på en mild og klar måde bekræfter religionsfriheden “uden nogen som helst fjendtlig hensigt imod islam.” I en leder i avisen forklarer Gian Maria Vian, at religionsfrihed “også er friheden til at skifte religion, sådan som det blev understreget i erklæringen om menneskerettighederne i 1948.” Således har enhver, der uden tvang måtte bede om dåb, ret til at modtage den, tilføjer han.
Dønninger fra døbefonten har ikke bare berørt forskelligt troende, men har også kunnet mærkes i den åbne debat, der fulgte, og i udtalelser fra Italiens politikere. Efter dåben skal Magdi Allam have slået fast, at “det onde sidder i et islam, som fysisk er voldeligt og historisk set stridbart.” Og i en artikel i sin avis påskesøndag angreb han igen islam. En politiker fra Lega Nord siger: “Magdi Allam har ret, når han siger, at der ikke findes noget moderat islam. I dag kan vi – takket være Benedikt 16. – sige, at Vesten endelig har fundet en stærk pave, der er motiveret og besluttet på at forsvare vor religion, dens værdier og dens tusindårige historie, uden angst for reaktionerne fra islamisterne. “
Kilde: Corriere della sera og Kristeligt Dagblad.
