Via Drokles på bloggen Monokultur blev jeg opmærksom på, at Egon Clausen har rullet sig ud i Politiken påskesøndag, netop den dag, der for mange kristne er den største højtid. Er det tilfældigt? Hans opvækst i det indremissionske Vestjylland fyldte ham tilsyneladende med had til al religion, rettesnore og kanontænkning.
”Kanon er et raffineret sorteringsmiddel, der giver et skær af velopdragen dannelse til en infam proces, der skiller de rigtige fra de forkerte,”siger han
.....
”Kanon er et ord, der er gennemvædet med blod. Knap havde man således vedtaget den første kristne kanon, før kætterbålene begyndte at flamme. Siden er millioner af vantro, frafaldne, afvigere, dissidenter og protestanter fulgt efter. Vandringen til retterstedet blev altid begrundet med velformulerede forklaringer om betydningen af at bevare troens enhed og renhed. Sådan var det dengang, og sådan er det såmænd også i vore dage.”
Ja, se f.ex. på Saudiarabiens barske wahabisme-kanon, hvor moralpoliti pisker løs på kvinder på åben gade, hvis man aner en blottet ankel under tøjteltet. Og hvem kan glemme historien om, hvordan man hindrede skolepiger i at undslippe en brand, fordi de ikke var klædt efter forskrifterne? Etc.etc. håndsafhugninger, hængninger og henrettelser ...
Men hvordan er det med Clausen selv? Agerede han ikke selv den store kanon blandt 68-kanonerne for at vise det forbaskede borgerskab, hvordan man skulle leve? ”Kanon er et raffineret sorteringsmiddel, ....der skiller de rigtige fra de forkerte.”
Her er exempler på Egon Clausens kanon med tegninger for voksne og børn, mens han rakkede ned på Jørgen Clevins populære skitser.
Kilde: Tidsskriftet AKTION nr. 8, 1979
