Tænk alle de besværligheder og store og små (uløselige) problemer Europas lande er havnet i på grund af EU´s gennemtrumfning af forbrødringen med de islamiske lande.
Den svenske folkeskole har haft en mulighed for fritagelse for visse skolefag. Det gjaldt især gymnastik, svømning og sexualundervisning, men nu foreslår ligestillingsminister Nyamko Sabuni og skoleminister Jan Bjørklund, begge fra Folkpartiet, at sådanne fritagelser skal ophøre. Guderne må vide, hvordan det reelt skulle kunne gennemføres? Skal politiet hente ungerne? Og er de to ministre overhovedet klar over, hvordan sexualundervisningen kan flippe helt ud? Tror de, at den altid er sober og reel? Forældrene behøver hverken at være muhammedanere, indremissionske eller sippenippede for at tage afstand fra undervisningen, når den går over uskrevne grænser.
Den i Danmark meget brugte bog af svenskeren Bengt Claësson, "Dreng pige, mand kvinde", underviste i fællesonani og -masturbation, zoosex etc.
Nogle lærere i Danmark mente, at det var vigtigt at indvie skoleleverne i pornografiens verden. En skolebog opfordrede skoleklassen til at købe et sæt rigtige pornohefter for at gennemgå dem. Det er derfor fuldt berettiget af redaktør Carin Stenström i avisen "Världen idag"opfordrer Folkpartiet til at fundere lidt over, om ikke den undervisning, der tilbydes i sex og samliv i sig selv er et overgreb, ikke bare på muslimske vurderinger, men på de vurderinger og normer som omfattes af en lang række helt almindelige sekulariserede familier. Er det ikke et overgreb at opmuntre børn og unge til tidlige sexuelle experimenter og forbindelser? Eller at undlade at fortælle om de psykiske problemer efter en abort?