Endelig lykkedes det at få sat et stop for socialdemokraternes demokratur i Sverige. Alt magt korrumperer, siger man. Og nu håber man på mere demokratiske forhold i Sverige.
For mange sympatisører af de evigt bagtalte Sverigedemokrater var valget et dilemma. De stemte gerne på Sverigedemokraterne på kommunalt eller amtsplan, men når det gjaldt rigsdagen stod man over for problemet: vil de have mulighed for at komme ind, eller er det en spildt stemme? Det er vigtigt, at tingene ændres, så måske er det bedre at stemme på de borgerlige partiers alliance. Og det gjorde givetvis en del Sverigedemokrat-tilhængere.
Så vandt den borgerlige alliance, og Svenkerne kunne vinke farvel til Göran Persson.
De moderates leder, Fredrik Reinfeld, bliver den nye statsminister.
I Markaryd har vi ham i god erindring. I Smålands store skove bor mange mennesker ensomt. I 2003-4 myrdedes fire ensomt boende personer. Den første var en meget åben og venlig bonde i Sjøboda, Traryds Sogn, Yngve, som passede kanofarernes lejrplads ved Lagan-åen. Nogle asylsøgere havde hørt rygter om, at han var velhavende. Og det var han sikkert set med deres øjne, for han havde jo et par køer. De købte mælk hos ham for at orientere sig om huset og manden. Næste dag kom de igen ved aftenstide”for at købe mælk”. Venligt lukkede ham dem ind, 3-4 stykker. De overfaldt ham. Han kunne ikke fortælle, hvor han havde gemt de penge, han ikke ejede.
De mishandlede ham på det grusommeste, men han kunne ikke hjælpe dem.
Til sidst kvaltes han af det tape, de satte over hans mund, så stramt, at tungen blev tvunget tilbage og blokerede for åndingen.
Dette og de efterfølgende tre mord vakte vrede og frygt. Politi er der meget lidt af. Og man henvendte sig til justitsminister Bodstrøm for at få ændret forholdene og mere tryghed, men Bodstrøm var ligeglad.
Så var det, at moderaternes leder, Fredrik Reinfeld viste, at ville ikke Bodstrøm mødes med bønderne, så ville han. Han rejste ned til Småland og hørte på befolkningen. Og han lyttede.
Behøver jeg at sige, at Bodstrøm vågnede op, og at han nødtvungent tog til Markaryd og medbragte sin lille datter på to år som følelsespropaganda og iøvrigt var arrogant mod lokalbefolkningen.
Skovbønderne, som næsten alle er jægere, forstod, at de var prisgivne uden politi og måtte forsvare sig selv, hvis…
(Til historien hører også, at rovmorderne havde myrdet den forkerte. Rygtet om rigdom gjaldt - naboen!)