The Middle East Fastival er een eneste stor propagandahalløj for islam - i nært samarbejde med Saudiarabien. Trods det og trods sin tydelige tale i Rabat 2005 om, at aftalerne mellem EU og de islamiske stater (Eurabiaprojektet) nu skulle sættes i værk så hurtigt som muligt, forsøger festivalarrangøren Olaf Gerlach Hansen at glide udenom: han er sandelig imod islamister. Ja, han har endog oplevet at en nærstående ven blev myrdet af dem...
Men han kan ikke angive nogen grænse mellem islamister og almindelige muhammedanere, for ingen kan jo se på dem, om de er det ene eller det andet. Det så vi sidst ved arrestationen i Vollsmose.
Skulle politiets beviser i Vollsmose ikke være tilstrækkelige, så er de på den anden side heller ikke ensbetydende med den store uskyldighed, ellers var politiet næppe gået i aktion.
Men i Fyens Stiftstidende 7/9 tyer Assim straks til den kendte offerrolle for at vække medynk med de terroristmistænkte:
"Det er for vildt. Min bror er en fredelig religiøs mand. Jeg har også hørt, at de har fundet
sprængstoffer hos ham, og det fatter jeg ikke. Og tror ikke på det. Politiet har heller ikke
bekræftet det. Ved anholdelsen blev der trukket en pose ned over hovedet på min bror, og hans arme bundet på ryggen. Han blev ført ud, og siden har hverken hans kone eller andre af os set ham."
"De små piger græd meget, og den ældste måtte omkring lægevagten. Min brors kone turde slet ikke tage dem tilbage til lejligheden. - Børnene er fem år, to et halvt og otte måneder. De er helt ude af den over politiets voldsomme angreb på deres lejlighed om natten, og de vil ikke snakke om det."
Konen har fået krisehjælp både til sig selv og til pigerne, men de bliver nu alle hos hendes svoger Assim.
"Børnene og deres mor sad hele dagen på politistationen. Fra tidlig morgen til sen aften. Sammen med andre familier, der var i samme situation.
Hvordan kan politiet i Danmark tillade sig at behandle mennesker og uskyldige børn på den måde?"