For en tid siden kunne man høre ellers forstandige folk juble over, at EU-Beates kontrolkontor mod racisme, fremmedangst og diskriminering i Wien skulle lukke. Det siger sig selv, at EU, der ufortrødent arbejder på samme projekt som udtænkt i efterkrigstiden (eller tidligere?), nemlig at sammenflette og sammensmelte Europa med de islamiske lande, ikke kvitter et for projektet så vigtigt kontor!
Dets opgave var at overvåge enhver opposition i EU imod nævnte EU-projekt, det være sig massemedierne, politiske partier eller enkeltpersoner. Overvågningen skete gennem et netværk i alle de enkelte lande i EU.
Måske var rapporterne fra Beates kontrolkontor så fagligt lavmålte, at man efter saglig kritik måtte lukke det og ommøblere.
Benita Ferrero-Waldner er EU-kommissionær for EU´s Externe forhold og det Europeiske Naboskabs Policy. Hun fortsætter Beates kamp mod demokratiet, alt sammen i den gamle skure, uden nogen videnskabelig basis og definition af ordene ”racisme” og ”fremmedfjendtlighed”.
Den 22. maj 2006 holdt hun i Wien en tale ved et Seminar om Racisme, Fremmedfjendtlighed og Massemedierne som en fortsættelse af tidligere diskussioner om ”Euromed og medierne” angående pressefriheden. Hun indledte derfor med en tak for hidtidig ”entusiasme og pligttroskab”: ”Jeres bidrag vil gøre Euro-Middelhavspartnerskabet stærkere end nogensinde”.
Hun kørte løs med den forvrøvlede påstand, vi har hørt til ulidelighed: `Racisme og fremmedfjendtlighed kommer af frygt for det ukendte`. Derfor må vi kæmpe for lighed, tolerance, forskellighed, integration og fredelig dialog. Vi må bekæmpe racisme og fremmedhad. I næste måned vil vi mødes i Wien for at diskutere straffelovgivning for ”racistisk adfærd” m.m.
”Europa kæmper stadig med at overvinde ”det ældste had”: antisemitismen. Og spektaklerne omkring Muhammedtegningerne afslører dybden af uvidenhed i meget af Europa om, hvad andre kan finde krænkende.”
Vi har lært, at ”intet land kan gøre krav på moralsk overlegenhed”.
Vi må derfor alle ”bekæmpe fordomme i medierne og samfundet som helhed”.
Så lad mig i dag opfordre til handling: ”Alle parter i hvert samfund har ansvar for at modarbejde racisme og fremmedhad. Men medierne har en særligt afgørende rolle at spille i betragtning af jeres magt til at danne meninger. Medieprofessionelle må være klar over virkningen af deres ord og billeder”. ”Vi har brug for, at I helhjertet engagerer jer i kampen for gensidig respekt og forståelse”.
”Ytringsfrihed er fundamental for Europas værdier og traditioner, men dens bevarelse afhænger af enkeltpersoners ansvarlige optræden”.
Det er ”uacceptabelt, at nogen gruppe i samfundet – kristen, muslimsk, jødisk eller verdslig – søger eneret på at fastsætte grænserne”. ”Respekt og forståelse” er nøgleord. Det kan ikke præciseres, men enhver må tage ansvar for sine handlinger. Derfor ”tror vi ikke, at medierne skal styres udefra, men snarere, at I finder måder at censurere jer selv”.
”Ytringsfrihed er ikke frihed til at fornærme og krænke”. ”Derfor skal I diskutere indbyrdes som medieprofessionelle”. ”Sammen skal I træffe afgørelser om den bedste fremgangsmåde”.
Med hensyn til ”selvcensur vil jeg også bede jer tænke over behovet for overvågning inden for jeres egne professionelle rækker”.
Lad mig slutte af med at minde jer om andre EU-initiativer til at fremme tolerance: tidligere i denne måned besøgte jeg ”Anna Lindh Fonden for Dialog mellem Kulturer, som er ved at udvikle et vidt spektrum af programmer med sigte på ungdommen: projekter med popmusik, skoleblade og opmuntrende videnskabs- og informationsteknologi ud over hele regionen vil bringe vore unge nærmere sammen og fremme gensidig respekt og forståelse”.
”2008 er Det Europeiske År for Mellemfolkelig Dialog, og jeg er besluttet på, at vi inden da skal have gjort betydelige forbedringer med hensyn til gensidig respekt og forståelse, som vore samfund har for hinanden”.
”I de kommende måneder og år må vi nå ud over eliten til manden og kvinden på gaden. Det er en livsvigtig del af kampen mod racisme og fremmedhad. Og I vil være nøglen til at opnå det. Gennem jer kan rigdommen i vore kulturer, ligheder og forskelle mellem os blive fejret”.
Læs Benita Ferrero- Waldners tale