I Sverige arbejder nogle indvandrere målbevidst på at forfladige eller tilintetgøre svensk sprog.
Børn i ghettokvarterer (2. eller 3. generation efter mere eller mindre analfabetiske indvandrere - forskønnet kaldet ”tosprogede”) kan ikke ordentlig svensk. De snakker et selvgjort lokalslang med blandede levn fra urdu, tyrkisk, arabisk eller hvad det nu måtte være.
For at fremskynde nedbrydningen af svensk og gennemtrumfe brugen af indvandrerslangen startede den 22-årige Zanyar Adami bladet Gringo med støtte fra bl.a. gratisavisen Metro, hvis chefredaktør
Sakari Pirkänen, var med på idéen. Gringo udkom som gratis tillæg til Metro.
Nu vil Svenska Akademien – Sveriges øverste sproglige myndighed (svarer omtrent til Danmarks sprognævn) optage slangordene i deres ordliste som korrekt svensk, skønt komplet uforståelige for de fleste svenskere
Da Gustaf 3 stiftede Akademiet 1786, var dets vigtigste opgave at arbejde for sprogets ”tydelighed, udtryksfuldhed og anseelse”. Akademiet har oplevet op- og nedture, men har næppe tidligere strejfet bunden i den grad som nu.
Der er rige muligheder forude. Sveriges indvandrere udgør 123 forskellige sprog!
Skaber import af simpel middelmådighed mon værdifuld kultur og velfærd?
