juli 19, 2006

"Jeres Børn er ikke jeres børn"

2006 er udråbt til et ”Multikulturelt år”

Vi har før haft sådanne ”år”, hvor den politisk korrekte ”expertise” satte sig på den høje hest for at overbevise den dumme befolkning. Tænk bare på ”Fredsåret 1986” med et utal af marxistiske fredsbevægelser: lærere for fred, cyklister for fred, kristne for fred, kvinder for fred, fagforeninger for fred etc. etc, fredskonferencer, -møder, -udstillinger, -marcher, festivaler etc. etc. Det meste under den kommunistisk-styrede paraplyorganisation ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed”.

Var det kommunismens dødskramper før murens fald?

Eller tænk på ”Det internationale Børneår” 1979.

Det gjaldt ikke børnene som sådan.

Det gjaldt for 68`erne at få drevet en kile ind mellem den ældre og yngre generation. Tanken var – gennem påvirkning af børnene uden forældrenes viden og indblanding – at ændre samfundet i marxistisk retning.

”Dansk Nationalkomité for Internationalt Børneår 1979” bestod næsten udelukkende af personer og organisationer på venstrefløjen og deres naive medløbere.

”Statens Børnekommission” hamrede løs med slagordet: ”Jeres børn er ikke jeres børn”. Pædagoger, psykologer, forfattere og socialarbejdere i alle kategorier bakkede op. Budskabet skulle ud i hver krog af landet. Kun de politisk-korrekte kunne få deres forslag igennem. Man vågede over, at ingen andre initiativer for børn kom med. Man fyldte ungerne med lokumsudtryk og sexsnak. Man lærte dem at det var acceptabelt at hugge varer i forretningerne, ødelægge biler, skulke fra skolen. BRIS opfordrede børn til at løbe hjemmefra. Undervisningen skulle lægges om, disciplinen skulle væk, og hash var ikke noget at bryde sig om.

Subkulturen invaderede børnehaverne, skolerne, universiteterne, museerne, teatrene, bibliotekerne – ja hele ”kultursektoren”. Alt blev befængt. Vi døjer med de marxist-begejstrede radikale 68´eres subkultur den dag i dag. De, der mente noget andet end det, man skulle mene, holdt klogeligt mund af hensyn til examen, stilling og karriere.

Men uden subkulturens nedbrydning af vort samfund og vor kultur, havde islam næppe fået den magt, de allerede har tilranet sig.