juli 14, 2006

Slutfasen?

Som nævnt i Anders Bruun-Laursens åbne brev til statsminister, som har cirkuleret i befolkningen og bl.a. andet været vist på bloggene Polemiken og Skattetryk, fejrede EU den 27. november 2005 ti-års-jubileum for ”Barcelonaprocessen”. Vi så et glimt af det i TV, fordi Anders Fogh Rasmussen deltog i det straks efter Venstres landsmøde. Men hvad Barcelonaprocessen gik ud på, fik seerne ikke at vide, kun det dagsaktuelle problem: om man kunne enes med de islamiske stater om at forkaste terrorhandlinger. Men det kunne man ikke!

Trods voksende modstand i befolkningerne mod EU og Frankrigs og Hollands rungende NEJ til EU-forfatningen, begyndte EU-politikerne en fornyet indsats for Barcelonaprocessen 2005, nu under navn af ”Anna Lindh Fonden for Dialog mellem kulturer” (Anna Lindh Foundation for the Dialogue between the Cultures).

Der skulle ikke længere snakkes. Nu skulle der handles hurtigt for at gennemtrumfe det, man havde fablet om, inden de vågnende EU-befolkninger rigtig forstod, hvad der foregik. Fondens program er et opkog af tidligere EU-aftaler med araberne: de europæiske befolkninger skulle ”genopdrages”, al undervisning, journalistik, kultur skal lægges om. Det gælder nu at nå frem til ”Eurabia”s fuldbyrdelse så hurtigt som muligt.

Man har derfor forstærket propagandavirksomheden i massemedierne. Så snart skolernes sommerferie slutter, begynder det helt store projekt ”Images of The Middle East” (Billeder fra Mellemøsten). Det er den tid på skoleåret, hvor eleverne har bedst tid, og vejret endnu er sommerligt.

Udenrigsministeriets officielle formål gennem underafdelingen CKU er dynget til i tilsløret ordskvalder om interkulturel forståelse, dialog, ispirere til nye former for samarbejde, civilsamfundstradition, FN´s værdisæt, kulturel mangfoldighed, global etik, Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling, respekt for menneskerttighederne, styrkelse af demokrati og ytringsfrihed…..

Vi har nu for længst forstået, at ”dialog” betyder ”muslimsk monolog”, at ”mangfoldighed” betyder islamisk kultur over alt andet, at ”menneskerettighederne” findes i to udgaver, at både EU og FN svigtede Danmark i opgøret om ytringsfrihed…

Vi har forlængst set islamisk kulturs høje stade…

I ethvert opgør om ideologi, det være sig socialisme, kommunisme, nazisme, fascisme, religiøse trosretninger etc. etc. gælder det først og fremmest om at få fat i børnene, jo tidligere jo bedre for at indoktrinere dem til den rette tro eller rette politik. Det gælder også her. Propagandatrommerne har lydt stærkere inden for det sidste år. Propagandaen vælter ud af radio og TV og den venstreorienterede og radikale presse. Børn og unge skal overbevises om islamisk kulturs overlegenhed som nr. 1 i verden.

Lader de sig overbevise, så vil islam modtage dem med glæde som dhimmier, der trygt kan fortsætte deres arbejde. Frugten af deres virksomhed vil da gå til islam.

Lader de sig ikke overbevise, så vil islam gribe til jihad. De har allerede kundgjort, at den endelige jihad, slutfasen, vil komme inden længe.