Mens man snakker om, hvad man skal kalde den uhyggelige islamiske ”kultur”foreteelse, ”æres”drab, bør vi nok lytte til de kvinder, som mod deres vilje tvinges af famuiliens mandlige medlemmer til at gifte sig, optræde som hættemåger, leve isolerede og under evig overvågen etc.
Den tyrkiskfødte tyske Serap Çileli blev tvangsgiftet som 15-årig i Tyrkiet. Efter 7 års ægteskab flygtede hun tilbage til Tyskland, hvor hun gemte sig for familiens hævn i et kvindehus. I bogen “Vi er jeres døtre - ikke jeres ære” beskriver hun sin skæbne. Hun kæmper nu imod tvangsægteskaber og for muslimske kvinders rettigheder. Hun har modtaget det tyske Bundesverdienstkreuz og en pris for civilkourage. Hun holder foredrag under politibeskyttelse og har ingen kontakt med sin familie.
Çileli er ked af Vestens tåbelige tolerance og uforstand: “Jeres tolerance vil dræbe os…” Den naive tolerance fra mange politiske “søndagssnakkere” skader os tyrkiske kvinder. Vi ville være sparet for mange lidelser, hvis man i højere grad afslørede vores hverdag.
Çilelis udsagn svarer helt til de oplevelser, som den tyrkiskfødte Sengül Güvercile i Danmark beskriver i sin bog ”Æresdrab”. Som fjortenårig forelskede hun sig i den tyrkiske dreng Hassan. Men uden forældrenes accept kunne de forvente hvad som helt. De slog Hassan ihjel for øjnene af hende. Vildt og hævntørstigt huggede faderen kniven i den døende krop over 40 gange, og moderen greb en økse…
De efterfølgende år tilbragte den chockerede og disillusionerede Sengül under dansk socialforsorg, hvilket ikke gjorde hendes verden lysere.
Måske har de kuede muhammedanske kvinder ret i, at vor ”tolerance” gør os medskyldige, men skylden ligger først og fremmest hos EU-politikerne i alle EU-lande.
De havde ikke læst på lektien, da de fik den skøre idé at ville omforme Europas lande til én stat og slå den sammen med de arabiske lande (jvf. Den arabisk-europeiske dialog, underskrevet 1978).
De troede blindt og dumt på muhammedanerne, beordrede menigmand til ”tolerance” og lagde låg på sandheden om islam.
