Demokratier bærer i sig selv kimen til egen destruktion. Demokratiets love bruges til at fremme et udemokratisk samfund.
Sharialovens familieret bruges allerede ved danske domstole!!! (F.ex. Kbh.s Byret)
En ca. 70 år gammel retsregel pålægger nemlig danske domstole i skilsmissesager at bruge den lovgivning, der gælder i det land, hvor manden boede, da parret blev gift. Tanken med denne retsregel var dengang stik modsat: man ville beskytte kvinden mod at komme under fremmed lovgivning, hvis manden flyttede til et andet land.
Med den voksende indvandring af muhammedanere og flere blandede ägteskaber kommer der også flere skilsmisser. Manden kan når som helst forstøde sin hustru ved tre gange at udtale, at han vil skilles fra hende. Skilsmisse i islam stiller kvinden meget dårligt. Børnene er mandens, og hustruen har heller ikke ret til noget af boet. Og i virkeligheden kan kvinden i et blandet ägteskab slet ikke blive skilt i henhold til islam, men er officielt stadig gift med den muslimske mand. Set med danske øjne er sådanne love uacceptable.
De strider også mod de menneskerettigheder, som blev vedtaget efter anden verdenskrig i 1948, men islam har lavet sine egne menneskerettigheder, United Islamic Declaration of Human Rights, UIDHR. De tager ikke sigte på at beskytte det enkelte individ, men familien som en enhed. De offentliggjordes ved UNESCo-mødet i Paris 1981.
Den amerikanske juraprofessor, Ann E. Mayer har analyseret disse islamiske menneskerettigheder* og konstaterer, at der er væsentlige forskelle mellem den arabiske og den engelske: den arabiske tekst er formuleret sådan, at de muhammedanske mænd forstår, at de ikke mister de privilegier, som mænd har i henhold til sharia. Mens den engelske tekst skal overbevise Vesten om, at de islamiske menneskerettigheder ligger meget tæt på de internationale konventioner.
Men de islamiske synspunkter sniger sig mere og mere ind i Amnesty International, FN og andre organisationer, der i stigende grad er udsat for pres fra islam og u-landene.
Der dømmes altså ind imellem efter sharialoven i Danmark. Derfor har man i Frederiksberg Byret og i Advokatrådet holdt kurser over emnet og gennemført seminar for dommere og retsassessorer. Taastrup kommune ansatte i 2003 en sharia-expert som rådgiver angående ægteskaber, tvangsægteskaber og skilsmisser.
*) bogen ”Islam and Human Rights – Tradition and politics” (Westwiev Press 1999).
Kilde: Artikel af Helle Merete Brix i Berl. Tid. 5.10.2002 og artikler af Ulrikke Moustgaard, JP marts 2003
