http://gatesofvienna.blogspot.com/2006/06/why-eu-needs-to-be-destroyedand-soon.html
af Baron Bodissey
Østrig
Oversat fra engelsk til dansk af pens. overlæge Anders Bruun-Laursen
Den kendte blogger Fjordman indleverer denne rapport via Gates of Vienna. Han har offentliggjort et andet essay beslægtet med dette i Brussels Journal: Is the Nation State Obsolete?
Jeg ved, at mange amerikanere og europæere har afskrevet Europa som mere eller mindre allerede tabt til islam. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke også somme tider tænkte således, men jeg ser opmuntrende tegn på et reelt skifte i den offentlige mening under overfladen. At dømme ud fra informationer som det ekstremt høje antal tyskere, der er fjendtlige mod islam, tror jeg stadig - eller håber jeg i det mindste - at Europa kan reddes. Men dette håb afhænger af den fuldstændige ødelæggelse af den Europæiske Union i bund og grund.
Europa vil dø. Så enkelt er det
I sin bog Eurabia: The Euro-Arab Axis påpeger Bat Ye’or med rette, at europæerne aldrig har stemt for denne sammenslutning med den islamiske verden med massiv muslimsk indvandring og kulturel mangfoldighed. Dette er nært knyttet til opkomsten af den Europæiske Union, som har flyttet magten fra folket og den demokratiske proces til studehandeler bag kulisserne indgået af korrupte Euro-Aabiske embedsmænd og bureaukrater. Adskillige iagttagere har bemærket, at der er alvorlig uoverensstemmelse mellem den europæiske elite og almindelige borgere. Dette er overvejende muliggjort af EU.
Jeg har hørt vendingen ”neo-feudalisme” brugt om EU. Der er bestemt visse elitegrupper i Europa, som aldrig rigtigt har accepteret tabet af magten til ”pøbelen” og tror, at alt, hvad der er galt i Europa skyldes ”populisme”, som andre kalder demokrati. Det er også disse folk, som skabte Euro-Arabien (officielt Euro-Mediterranien o.a.) og ”glemte” at rådspørge offentligheden om disse planer. EU skal ses i dette lys som en faktisk slow-motion afskaffelse af eropæisk demokrati - forklædt som noget andet. EUs virkelige styrke er at afgive national suverænitet til en ny herskerklasse af bureaukrater, et nyt aristokrati, og et tilbageslag til før-demokratisk tid.
Jeg er virkelig bekymret for et fuldstændigt sammenfald af vort demokratiske system. Det er allerede forlængst svækket af EU, FN osv, og nu har vi også direkte fysiske trusler fra muslimerne mod ytringsfriheden. Vi almindelige europæere styrer ikke længere vor egen skæbne. Sverige f.eks. er i virkeligheden ophørt med at være et demokratisk land in reality ceased being a democratic country, efter min mening. Vi må tilbageerobre demokratiet - ellers er det sket med Europa.
I et interview med Paul Belien of the Brussels Journal in February 2006, advarede tidligeredissident Vladimir Bukovksy om, at den Europiske Union er ved at blive en ny Sovjet-Union et EUSSR , som nogle kalder det. I en tale , han holdt i Bruxelles, Belgien, kaldte Bukovsky EU et ”uhyre”, som skal ødelægges , jo før , jo hellere, inden den bliver til en fuldt-udviklet totalitær stat.
”Jeg henviser til strukturerne, til visse ideologier, som tilsættes, til planerne, retningen, den uundgåelige expansion, udslettelsen af nationalstater, som var formålet med Sovjet-Unionen. De fleste forstår ikke dette. De ved det ikke, men vi gør, fordi vi blev opdraget i Sovjet-Unionen, hvor vi skulle studere sovietideologien i skole og på Universitet. Sovjet-Unionens endelige formål var at skabe en ny historisk identitet, Sovietfolket, over hele Verden.. Det samme gælder i dag EU . De prøver at skabe et nyt folk. De vil kalde disse folk europæere”, hvad det så betyder. Ifølge kommunistisk tænkning såvel som mange former for socialistisk tænkning antages nationalstaten at visne væk. Men i Rusland skete det modsatte.I stedet for at visne bort,blev Sovjetstaten en mægtig stat , men nationaliteterne blev udslettet. Men da tiden kom, hvor Soviet styrtede sammen, kom disse undertrykte følelser af national identitet tilbage i bedste velgående og ødelagde næsten landet. Det var så skræmmende.”
Bukovksy svarede benægtende på Belien’s spørgsmål, om ikke EUs medlemstater sluttede sig frivilligt til den Europæiske Union , og at integrationen således afspejler europæernes demokratiske vilje.”Nej, det gjorde de ikke!” Se på Danmark , som stemte mod Maastricht-traktaten to gange. Se på Irland (som stemte imod Nice Traktaten). Se på mange andre lande. De er under enormt pres. Det er næsten afpresning. Det er et trick for idioter. Folket skal stemme indtil folket stemmer på ønsket vis.Så skal de ophøre med at stemme. Hvorfor stoppe? Lad os fortsætte med at stemme. EU er, hvad amerikanerne plejer at kalde et ”hastværksægteskab”.
I 1992 havde Bukovksy hidtil uset adgang til Politburoets og andre hemmelige Soviet dokumenter. Ifølge ham viser nogle af disse dokumenter ”meget tydeligt” at ideen om at forvandle det Eropæiske Fællesmarked til en forbundsstat blev tilskyndet i aftaler mellem Europas venstrepartier og Moskva som et fællesprojekt , som Sovjet-lederen Mikhail Gorbachev i 1988-89 kaldte vort ”fælles europæiske hjem” . Naturligvis er det en mildere udgave af Sovjet-Unionen Jeg siger ikke, at det har et Gulag.”
”Tanken var meget enkel. Den opstod først i 1985-86, da de italienske kommunister besøgte Gorbachev, fulgt af de tyske social-democrater. De beklagede sig alle over, at forandringerne i Verden - særligt efter at (den britiske premierminister Margaret) Thatcher indførte privatiseringen og økonomisk liberalisering - truede med at udslette generationer af socialisters og social-demokraters præstationer (som de kaldte det) eller at omstøde dem helt. Derfor var den eneste måde at modstå den vilde kapitalismes stormløb ( som de kaldte det) at prøve at indføre de samme socialistiske mål i alle lande straks. Tidligere havde venstre-partierne og Sovjet-Unionen sat sig kraftigt imod den europæiske integration fordi de opfattede den som et middel til at blokere deres socialistiske mål. Fra 1985 og fremover kom Sovjet til en aftale med venstre-partierne om, at hvis de samarbejdede kunne de kapre hele det europæiske projekt og vende det på hovedet. I stedet for et åbent marked ville de forvandle det til en forbundsstat.
Under et møde i januar1989 mellem Gorbachev, den tidligere japanske premierminister Nakasone, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing, den amerikanske bankmand Rockefeller og den tidligere USA-udenrigsminister Henry Kissinger, antages d´Estaing at have erklæret at: ”Europa vil blive en forbundsstat og det må I indstille jer på. I må finde ud af med os og de europæiske ledere, hvordan I vil reagere på det, hvordan I vil tillade andre Østeuropæiske lande at komme til rette med det eller hvordan de skal blive del i det. I må forberede jer.Som Vladimir Bukovksy påpeger, var dette i 1989, på et tidspunkt, hvor Maastricht Traktaten ikke engang var udkastet. ”Hvordan Helvede kunne Giscard d’Estaing vide, hvad der skulle ske om 15 år? Og den ene overraskelse efter den anden : Hvordan blev han forfatter til den Europæiske Forfatning (2002-2003). Det lugter da af sammensværgelse, ikke?”
Jo.Det lugter virkelig af sammensværgelse. Dette var i 1980´erne, da de fleste medier stadig afviste snak om en politisk union til at knægte nationalstaterne som skrækkampagne. Valéry Giscard d’Estaing, tidligere fransk præsident og hovedforfatter til den forfærdelige EU-Forfatning the awful EU Constitution, en uigennemtrængelig murstensbog på hundreder af sider uden nogen af den amerikanske forfatnings kontrolmekanismer eller af balanceringer, hævdede, at forkastelsen af forfatningen ved de franske og hollandske afstemninger i 2005 ”var en fejl, som skal rettes.” ”Forfatningen skal gives en ny chance.” Han sagde, at det franske folk stemte nej p.g.a.”manglende dømmekraft”og ”uvidenhed” og stod fast på, at ”Teksten vil blive vedtaget til sidst”. ”Det var en fejl at bruge afstemningsprocessen, men når man laver en fejl, kan man rette den!” .Giscard d’Estaing antydede, at traktaten kunne forelægges de franske vælgere igen eller ratificeres af det franske parlament. ”Folk har ret til at skifte mening. Folket kunne indse, at de tog fejl they made a mistake,” sagde han om en mulig ny afstemning. Enhver, der stadig sætter spørgsmålstegn ved, om Euro-Arabien - den planlagte sammenslutning mellem Europa og den Arabisk-islamiske verden, som er beskrevet af Bat Ye’or- ”blot er en sammensværgelsesteori”, skulle læse disse erklæringer af Giscard d’Estaing. Hvorfor skulle vi blive overrasket, hvis ledende EU-embedsmænd laver studehandeler bag kulisserne, som påvirker hele kontinentets fremtid, men intet siger herom til offentligheden eller ligefrem lyver om deres dagsorden? Således har EU arbejdet i årtier , ja fra den første begyndelse.
Fra sin begyndelse har den europæiske integration været et fransk-ledet foretagende . Den kendsgerning, at den franske politiske elite stadig ønsker at opretholde deres ledelse over Europa blev til fulde demonstreret under Iraq krigen. President Chirac sagde berømmeligt i 2003, efter at Polen,Ungarn og den Tjekkiske Republik havde støttet USAs position: ”De gik glip af en god chance for at holde kæft og han tilføjede: ”Disse lande har ikke opført sig særligt velopdragent snarere dumdristigt med fare for at slutte sig for hurtigt til den amerikanske side.” Jean Monnet, en fransk økonom, som aldrig valgtes til et offentligt hverv, betragtes af mange som den europæiske integrations arkitekt. Monnet var en pragmatiker med gode forbindelser, som arbejdede bagkulisserne- hen imod den gradvise skabelse af europæisk enhed. Richard North, der offentliggjorde bloggen EU Referendum og var medforfatter til bogen The Great Deception: Can the European Union Survive? sammen med Christopher Booker, beskriver, hvordan Monnet i årevis , i det mindste fra 1920erne, havde drømt om at bygge en ”Europas Forenede Stater.” Skønt det, som Monnet virkelig havde i sinde var skabelsen af Europæisk identitet med alle en stats attributter, valgtes med overlæg en ”beroligende talemåde” med henblik at gøre det vanskeligt at udvande den ved blot at ændre den til et nyt organ for ligeberettigede regeringer. Den blev også affattet på denne måde, så at den ikke skulle skræmme nationale regeringer ved at understrege, at dens formål var at tilsidesætte deres suverænitet”. I deres analyse af EUs historie, hævder forfatterne, at EU ikke fødtes ud af 2. Verdenskrig, som mange synes at tro. Den var planlagt mindst en generation tidligere.
Schuman Dekarationen af 9 Maj 1950, som i regelen præsenteres som begyndelsen på bestræbelserne hen imod en Europæisk Union the beginning of the efforts towards a European Union og som mindes i ”Europe Day”, indeholder talemåder, som fastslår, at den er ”et første skridt mod en europæisk foederation”, og at ”dette forslag vil lede til virkeliggørelsen af den første konkrete stiftelse af en eropæisk foederation.Som kritikere af EU har noteret, undlades disse kritiske hensigter sædvanligvis, når der henvises til deklarationen, og de fleste kender ikke engang deres eksistens. En føderation er naturligvis en stat, og alligevel har forkæmperne for EC/EU integration i årtier svoret blindt på, at de ikke har kendskab til sådanne planer overhovedet. EEC/EC/EU har støt erhvervet stadig flere af en overnational føderations træk: flag, nationalsang, parlament, højesteret, møntfod, love.” EU grundlæggerne ”var omhyggelige med kun at vise deres borgere de godartede træk i deres projekt. Det var designet til at blive iværksat gradvist, som en løbende proces, så at ingen enkeltfase i projektet ville kunne vække tilstrækkelig modstand til at stoppe eller afspore det.” Booker og North kalder den Europæiske Union ”et slow-motion statskup:
historiens mest iøjnefaldende,” designet til gradvist og omhyggeligt at sætte den demokratiske proces ud af spillet og underkue Europas gamle nationalstater uden at sige det til offentligheden.
I 2005 opfordrede en hidtil uset deklaration fra lederne af alle britiske politiske grupper i Bruxelles premierminister Tony Blair til at sætte sig ind for en ende på den ”middelalderlige” praksis end the ”medieval” practice med, at europæisk lovgivning bliver afgjort bag lukkede døre. Kritikere hævder, at Ministerrådet, EUs øverste lovgivende organ,som afgør to tredjedele af alle Storbritanniens love (og størstedelen af alle vestlige landes love) ”er den eneste lovgivning uden for de kommunistiske diktaturer i Nord Korea og Cuba, som hemmeligt vedtager love.” Som en af underskriverne udtrykte det:: ”Vi har stadig denne middelalderlige måde at træffe beslutninger i EU”. Man skjuler sig bag andre medlemstater og giver dem skylden.Det øger folks fornemmelse af kynisme, men vi har behov for, at der tales rent ud af posen.” Ifølge den britiske konservative politiker Daniel Hannan, er det således, at EU blev designet. ”Dens stiftende fædre forstod fra første færd, at deres dristige plan om at sammensmelte Europas ældgamle folk til en enkelt politisk enhed aldrig ville få succes, hvis hver enkelt magtoverførsel skulle forelægges vælgerne til billigelse. Så de udtænkte snedigt en struktur, hvor den øverste magt var i hænderne på udnævnte funktionærer, som var ufølsomme for den offentlige mening..” ”Faktisk er EU’s struktur ikke så meget udemokratisk som anti-demokratisk.”
Vladimir Bukovksy advarer også om, at det ser ud, som om vi lever i en tid med hurtig, systematisk og meget konstant afvikling af demokratiet. ”Se på dette Legislative and Regulatoriske Reform Lovforslag”. Det gør ministre til lovgivere, som kan indføre nye love uden at bekymre sig om at sige det til parlament eller andre.” ”I dag er situationen virkelig dyster. De større politiske partier er hoppet fuldstændig på det nye EU projekt. Ingen af dem er rigtigt imod det. De er blevet meget korrupte. Hvem skal forsvare vor frihed?” Han har ikke megen tiltro til, at institutionerne, sådan som det valgte men stort set afmægtige Europæiske parlament, kan indskrænke denne udvikling. ”Det Europæiske Parlament vælges på basis af proportional repræsentation, hvilket ikke er sand representation. Og hvad stemmer det om? Fedtprocenten i yoghurt, og den slags ting. Det er latterligt.” ”Det er ikke nogen tilfældighed , at f.eks. det Europæiske Parlament, minder mig om Øverste Soviet. Det ligner Øverste Soviet, fordi det blev designet som den. Ligeledes, når man ser på Europa-kommissionen, så ligner den Politburoet”, som var det virkelige magtcenter i USSR, som ikke skulle stå til regnskab for nogen - og ikke valgtes af nogen overhovedet.
En anden tidligere USSR-borger ,Vilius Brazenas, har også bemærket nogle af disse ligheder mellem EU og Soviet institutioner. ”Da den tidligere Soviet diktator Mikhail Gorbachev besøgte Storbritannien i 2000, beskrev han træffende den Europæiske Union som ”den nye Europæiske Soviet.” Han sagde dette med tydelig anerkendelse , idet han ser EU som opfyldelsen af hans vision om et fælles ”Europæisk hjem”, der strækker sig ”fra Atlanterhavet til Ural”, som han beskrev det i sin bog fra fra 1987 Perestroika. Gorbachev er kommunist på livstid.” ”Det er meget betydningsfuldt, at en top-marxist-leninist som Mikhail Gorbachev kunne finde sådan åndsbeslægtethed med vestlige ledere om et ”fælles europæisk hjem” og så, 13 år senere anerkendende bemærke, at det fælles hjem rykkede stadig nærmere til den sovjetiske model.” ”Booker og North skriver, at den belgiske premierminister Paul-Henri Spaak, kendt i Europa som ”Mr. Socialist,” var ansvarlig for at overbevise sine medstiftende EU-fædre om, at ”den mest effektive måde at tilhylle deres prrojekts politiske formål, var at skjule det bag foregivende af, at det kun drejede sig om økonomisk samarbejde, der baseredes på at afvikle handelsbarrierer : et ”fælles marked”.
Imidlertid stikker det enorme og oppustede EU bureaukrati sine følehorn i regulering af mindste detalje af hvert tænkeligt emne i Europa , ikke blot fedtprocenten i yoghurt. Øldrikkere i Tyskland skummede om munden i sommeren 2005 over EUs planer om at få bajerske barpiger til at tildække sig. Hensigten med det foreslåede direktiv var at beskytte dem mod solens skadelige stråler. Men den såkaldte ”tan ban” blev fordømt som absurd af bryggerierne, politikere og barpigerne. Det blev til sidst trukket tilbage. I Sverige, indeholder det meste tøj, som sælges i butikkerne, lapper med vaskeinstrukser washing instructions. Men lapperne sås på EU-plan som en hindring for frihandel, idet det var skadeligt for udenlandsk tøj, som solgtes i Sverige uden at have lapperne. En afstemning bestilt af den Svenske Forbrugerstyrelse viste , at 8 ud af 10 svenskere læser vaskeinstruktionerne før de vasker nyt tøj, og 6 ud af 10 læser dem, før de køber nyt tøj.
Dette er eksempler på de mere latterlige eller morsomme aspekter i EU-maskineriet. Men der er også en mere dyster side af det:
Fremningen af en officiel ”Euro-arabisk føderal ideologi, som fremmer multikuturalismen, “Eurabian” federal ideology promoting Multiculturalism, og som fordømmer alle dem, der ønsker at bevare deres demokrati på nationalstatsniveau som ”xenophobe” og dem, der ønsker at begrænse indvandringen fra Den 3. Verden som ”racister.” En rapport fra EU’s racisme-vagthund sagde, at Europa måtte gøre mere for at bekæmpe racisme og ”Islamophobia.” Nye anti-diskriminationslove til at bekæmpe islamophobi skal vedtages , som de allerede er i Norge, hvor nordmændene skal bevise deres egen uskyld mount proof of their own innocence , hvis muslimske indvandrere anklager dem for diskrimination i nogen som helst form, inklusive diskriminerende tale. EU ønsker også at fremme et officielt leksikon an official lexicon , der bandlyser krænkende og kulturelt ufølsomme vendinger som ”Islamisk terrorisme.”
EUs udenrigspolitiske ordfører, Javier Solana, rejste til Mellemøsten og erklærede sammen med islamiske ledere efter dønningerne i begyndelsen af 2006, der forårsagedes af Muhammed-tegningerne, som blev offentliggjort i den danske avis Jyllands-Posten, at ” pressefrihed nødvendiggør ansvarlighed og diskretion og bør respektere alle religioners fundament og tro.” Solana sagde , at han havde diskuteret måder at sikre, at ”religiøse symboler kan beskyttes”. Sådanne skridt kunne føres ud i livet gennem forskellige mekanismer, ”og måske i den nye menneskerettighedskommission, som skabes i FN”, sagde han. Han førte samtaler med Sheik Mohammed Sayed Tantawi fra Al Azhar Universitetet, sunni-islams højeste lærestol, og med sekretæren for den Arabiske Liga, general Amr Moussa. På et møde med lederen af Organisation of the Islamic Conference (OIC), Ekmeleddin Ihsanoglu, sagde Solana at ”jeg udtrykte vore oprigtige beklagelse af, at religiøse følelser er blevet krænket religious feelings have been hurt”, idet han højt og helligt lovede at ”prøve på at opnå. at sikre, at folks hjerter og sind ikke atter krænkes.” Det hollandske dagblad De Telegraaf citerede den hollandske europaminister Atzo Nicolai for at karakterisere Solanas formildende tone som ”chokerende.” Kun få år tidligere sagde Solana, som dengang var NATOs generalsekretær, i en tale in a speech stated , at ”roden til konflikterne i Europa og derudover kan spores direkte til fravær af demokrati og åbenhed. Fraværet af den demokratiske debats trykventil kan føre til, at disse samfund eksploderer i vold.” Ironien i ,at han selv senere prøvede at reducere den demokratiske debat i Europa gennem fremme af islamisk censur og taleregler slog ham tilsyneladende ikke.
Journalist Nidra Poller, som kommenterede debatten forud for afstemningen om EU-forfatningen i Frankrig, bemærkede andre tilfælde af overlagt , underkastende holdning blandt EU ledere over for muslimske krav. ”The Euro-Mediterranske ”Dialogue” er et mesterstykke i foragtelig overgivelse. EU fungerer deri som et ildevarslende Euro-arabisk projekt, som kræver nedsmeltning af europæisk kultur og dens omstøbning i et monumentalt paradis af kulturrelativisme.. som nøje ligner den muslimske umma. Er dette ikke en mere præcis vision af det, som EU bereder for dens lærenemme borgere? Når undergravende eftergivenhed skjuler sig bag ”dialogens” slør , hvilke usigelige ambitioner kan der så ikke skjule sig bag det ædle ord ”forfatning”?
Intelligente folk har advaret mod denne udvikling i årevis. Den britiske filosof Roger Scruton, advarer i bøger som The West and the Rest: Globalization and the Terrorist Threat og England and the Need for Nations, om at: ”Vi i Europa står ved et vendepunkt i vor historie. Vore parlamenter og retssystemer vil stadig have territorial suverænitet. De svarer stadig til de historiske bosættelsesmønstre, som har sat franskmændene, tyskerne, spanierne, briterne og italienerne i stand til at sige ”vi” og at vide, hvem de mener dermed. Muligheden for at tilbageerobre den lovgivende magt og de udøvende procedurer , som dannede Europas nationalstater , er der stadig. Samtidig er den proces sat i gang , som vil ekspropriere resten af vore parlamenters og domstoles suverænitet, som vil tilintetgøre grænserne mellem vore retsområder, som vil opløse europas nationaliteter i en historisk meningsløs kollektivitet , som hverken vil være forenet af sprog eller af religion eller skikke eller ved arvet suverænitet og lov.” ”Sagen mod nationalstaten er ikke ført rigtigt og sagen for det overnationale alternativ er slet ikke ført. Jeg tror derfor , at vi står på kanten af afgørelser, som kan vise sig katastrofale. for Europa og for Verden, og at vi kun har få år til at gøre vor arv op og genovertage den.”
Den tjekkiske præsident, Czech President Vaclav Klaus, en beundrer af Ronald Reagan og Margaret Thatcher, har sagt, at EU-udvidelsen med 10 nye medlemstater , de fleste tidligere kommunistlande i Central- og Østeuropa , ”øgede EU’s demokratiske deficit.” Han advarede om, at ” EU med øget hastighed er fortsat med at udvide antallet af sider i sin lovgivning , der nu behandler næsten ethvert aspekt i menneskers liv og virksomhed. ” Klaus understregede også, at nationalstaten er en uerstattelig garant for demokratiet (modsat alle slags ”Reichs” , imperier og sammenklumpninger af stater).”
Ifølge Vladimir Bukovksy, ”er det sandsynligste resultat, at der vil komme et økonomisk sammenbrud i Europa som i tidens fylde forudsigeligt vil ske med nuværende vækst i skatter og udgifter. Den manglende evne til at skabe et konkurrencemilieu, overregulation af økonomien , bureaukratiseringen, dette vil lede til økonomisk sammenbrud.” ”Jeg tvivler ikke på det. Der vil komme et sammenbrud af EU , som meget ligner Soviet-Unionens. Men glem ikke, at når disse ting bryder sammen , efterlader de en sådan ødelæggelse, at det tager en generation at komme sig. Tænk blot, hvad der vil ske, hvis det kommer til en økonomisk krise. De gensidige beskyldninger mellem nationerne vil blive enorme.Det kunne komme til slagsmål. Se på det umådelige antal indvandrere fra den 3. Verden, som nu lever i Europa. Dette fremmedes af EU. Hvad vil der ske med dem , hvis der kommer et økonomisk sammenbrud? Vi vil sandsynligvis - lige som i i Sovjet-Unionen til sidst -få så megen etnisk strid, at vi bliver forfærdede.” ”Jeg tror , at den Europæiske Union, lige som Soviet-Unionen, ikke kan demokratiseres. Gorbachev prøvede at demokratisere den, og den sprang i luften. Den slags strukturer kan ikke demokratiseres.”
Richard North skriver, at ”Hvis mod alle odds forfatningen nyder fremme , ville det være ligesom holde låget nede på en trykkoger og plombere sikkerhedsventilen. Afslutningen kan tage lidt længere , men den vil blive eksplosiv, når den kommer.” I bogen , som han forfattede sammen med Christopher Booker, konkluderer forfatterne :
”Kort og godt: Bag overnationalismens høje idealer, som fremkalder et billede af kommissærer, der sidder som Platons Vogtere og styrer Europas anliggender på et eller andet ophøjet plan langt over nationalstaternes smålige selvoptagethed og rivaliseringer, var projektet, som Monnet havde sat i gang , et mægtigt brøstfældigt uhyre af selvbedrag, som delvist er ved at kvæles i sit eget bureaukrati, dels er et korrupt svindelnummer, som sørger for endeløse muligheder for enkeltpersoner og kollektiver for at narre og udnytte deres medmennesker ; dels en mægtig maskine til at fremme de nationale interesser for de lande , som vidste, hvordan man skulle ”malke koen”, blandt hvilke irerne og spanierne har klaret sig bedre end de fleste , men af hvilke Frankrig var mesteren uden sidestykke. Det eneste,som projektet frem for alt aldrig kunne blive, fordi det per definition aldrig havde været hensigten, var blot det allerfjerneste demokratisk .” De mener, dette er grunden til, at EU er dømt til undergang, og at den vil efterlade en forfærdelig ødelæggelse terrible devastation , et ørkenland, som det vil tage mange år for Europas folk at komme ud af.”
Jeg forstår bekymringerne for, at ødelæggelsen af EU kan forårsage ”ustabilitet” i Europa. For det vil den. Men vi vil sandsynligvis til sidst alligevel komme ud i nogen ”ustabilitet” i betragtning af antallet af muslimer her, som Euro-Araberne har hjulpet ind. Desuden, hvis ”stabilitet” betyder en støt kurs mod Euro-Arabien”, vil jeg til enhver tid foretrække nogen ustabilitet. Jeg kan ikke se, at vi har noget valg. Sandheden er, at Europa har fået sig selv ud i en slem knibe igen og vil få nogle smertefulde og voldsomme år og årtier for sig - uanset hvad vi nu gør. Valget står mellem nogen smerte, hvor Europa sejrer og smerte, hvor Europa simpelthen ophører med at eksistere som vestlig, kulturel enhed.
Nogle håber måske , at vi kunne ”reformere” EU , beholde dens ”positive” aspekter og ”ikke smide barnet ud med badevandet”. Jeg er uenig! . Jeg var også engang naiv og troede , der var positive aspekter ved EU. Det er der ikke - eller ikke nær nok til at beholde noget som helst deraf.
EU er kun badevand - ingen baby.
Hvilket er grunden til, at Bukovksy siger, ”jo snarere vi afslutter EU, des bedre. Jo før den bryder sammen , des mindre skade vil den have gjort os og mod andre lande .Men vi må skynde os, fordi eurokraterne skynder sig rigtigt meget. Det vil blive svært at nedkæmpe dem. I dag er det stadig enkelt . Hvis 1 million mennesker marcherer mod Bruxelles i dag , vil disse fyre skynde sig til Bahamas.”
Skabelsen af Euro-Arabien er det største forræderi i den vestlige civilisations historie i 2000 år, siden Brutus´ og Judas´ dage. I Dante Alighieris ”Den Guddommelige Komedie” , blev Brutus og Judas Iskariot anbragt i Helvedes barskeste afdeling, sågar under Muhammad.Hvis Dante levede i dag , ville han sikkert gøre nogen plads for Valery Giscard d´Estaing og hans Euro-Arabiske kammesjukker på det varme sted. EU-eliten ser sig som Julius Caesar og Octavian (kejser Augustus o.a.) men slutter af med at blive Brutus. De ønsker at genskabe det Romerske Imperium på begge sider af Middelhavet, bundet sammen af en eller anden vag hentydning til en ”fælles græsk arv”. I stedet skaber de sammenbrud af en civilisation over store dele af Vesteuropa , idet barbarerne overrender kontinentet. EU ønsker at genskabe det Romerske Imperium og slutter af med at genskabe Roms 2. fald.
Euro-Arabien kan kun afspores ved at ødelægge den organisation, som
skabte den fra begyndelsen af : Den Europæiske Union
Baron Bodissey
| 6/05/2006 07:05:00 PM
