I Artikel 16, punkt 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne hedder det:
Familien er Samfundets naturlige og fundamentale Enhedsgruppe og har krav på Samfundets og Statens Beskyttlese.
Kommunisterne ønskede imidlertid kollektiv statslig børneopdragelse under uddannede pædagoger og vilde derfor give børn visse rettigheder i familien ved at indskrænke forældremyndigheden: Punkt 41 i de kommunistiske langtidsmål lyder:
"Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes "negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse".
Vort danske socialdemokrati støttede denne kommunistiske tankegang i et forslag til et nyt partiprogram 1969, udtænkt af psykolog Eggert Petersen. Efter dette skulde børn have samme rettigheder som de voksne i familien med hensyn til at bestemme, selv at vælge sex og anden (politisk, religiøs eller hvad som helst) gruppe i stedet for familien... I praxis støttedes dette delvist og stadigt mere af myndighederne, og man arbejdede videre i denne retning, bl.a. gennem World Federation of Mental Health og den kommuniststyrede fagforening BUPL (Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund). Nye love kom til, som gik i samme retning med stadig mindre indflydelse for forældre. Forældre er sjældent organiserede og sjældent orienterede. Institutionerne overtager deres børn, idet de selv snæversynet ser det som en fordel, at de ved at sætte Lillepeter i institution kan tjene penge og købe ting, de eller ikke vilde have råd til.
Mer vil have mer. Bag den kommunisttyrede børneopdragelse lå ønsket om, at børnene som voksne vilde gennemdrive den internationale verdensrevolution, de var indoktrineret med.
Programmet hertil synes ikke mindst at bestå i at skabe totalforvirring, et slags ragnarok, hvor selv de mest fundamentale følelser, regler og traditioner nedbrydes. Nu er en familie ikke længere at forstå som et forældrepar med børn. Næh, nu er vi - efter halvtreds år - kommet meget længere, nu kan en familie have syv-og-tredive personsammensætninger, som rimeligvis også skal behandles forskelligt i den sociale sektor f.ex. angående økonomisk bidrag og psykisk støtte. Hvad du og jeg skal mene om dette, fremgår af TV-programmer og boganmeldelser. I det svenske røde TV viste man programmmet: "Familien i forandring".
Dets grundholdning kom kun tydeligt frem i få sekunder, hvor en skuespiller viste sin yderste foragt for kernefamilien ved at kaste kroppen bagud og rulle med øjnene mod Vorherres himmel. Så var det sagt.
I bogen om "den forbandede kærlighed", kan du læse om "regnbuefamilier". Regnbuens farveskala er siden 68`ernes omvæltningstid blevet brugt som symbol for multikulturens kaotiske magt fra alverdens sexholdninger og -handlinger til alt andet.
"En regnbuefamilie er en familie med én eller flere homoseksuelle forældre, hvor de biologiske forældre ikke er gift eller er kærester", forklares det. "Regnbuefamilier er de rigtige familier": Næsten alle konstellationer lader sig gøre.
På www.regnbuefamilier.dk kan du læse om de rigtige familier.
Og velkommen også til regnbuebarn.dk!
Siden henvender sig til alle, der ønsker at få børn uden at leve i den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn.
Børn & Unge om Regnbuebarn.dk:
21/03/2011 - Står du og mangler en mor eller en far, hjælper regnbuebarn.dk dig. Her finder folk sammen for at få børn – ikke (for at få) et forhold. Af Emil Flöche ...
