Da man gik fra katolicismens over til Lutherdommen ændredes en del af de gamle indgroede ritualer i kirken, bl.a. barnedåben. De store døbefonte står som vidner om, hvordan datidens spædbørn blev dyppet i det kolde vand. De skreg sig vel varme bagefter eller kæmpede sig igennem en hård forkølelse. De stærkeste overlevede. I det katolske ritual foretog præsten først en uddrivelse af den onde ånd, som gemte sig i barnet, inden det ved dåben blev kristnet. Dette ritual fortsatte i vor lutherske kirke og gav anledning til efterfølgende lille historie fra virkeligheden. Jeg beklager, at jeg ikke længere kan gøre rede for kilden. Den var på tysk, så den kan evt. stamme fra Skt. Petri tyske Kirken i København, men der er mange muligheder.
En af fadderne ved en barnedåb i Danmark (vistnok en officer) holdt barnet, da præsten med megen patos begyndte djævleuddrivningen: "Far her ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum." Efter at have slået korsets tegn og bedt to bønner, kom det nu kraftigere: "Jeg besværger dig, du urene ånd, i navn Faders og Søns og den Helligånd, at du udfarer og vi..... I det øjeblik mærkede officeren noget lunkent på sine hænder.
"Das half gewaltig Herr Pastor! Der Teufel ist herausgefahren!"
Men man gjorde ikke grin med kirken. Officeren blev forvist til Norge for blasfemi.
Ritualet ved djævleuddrivelsen blev først afskaffet i 1783
