Si`r De du? Si`r du De?
Der var engang, hvor man sagde De til andre voksne mennesker, man ikke kendte eller vilde vise respekt eller som var ældre, men denne sædvane blev nedprioriteret omkring det famøse årstal 1968. Vi havde på det tidspunkt to slags "du", eet mellem kammerater, gode venner og familie og et andet på landet, der var langt bredere i brug. Det var dette sidstnævnte landlige hyggelige "Du" der trængte sig ind på tiltaleordet "De".
Eller var det ikke?
Var det ikke i virkeligheden et tredje "du", der kom til? Fuldt bevidst. Politisk. Med noget anonymt over sig, hvor svaret på spørgsmålet "Hvad hedder du ?" bare besvaredes med et fornavn: Peter. Jens. Lise. Ole. etc, som den spørgende ikke blev klogere af. Det brugtes i rigt mål mundtligt og på tryk på pjecer og plakater om mere eller mindre kendte grupperinger. Jeg tog det til mig engang og har prøvet det af ved brug. Det virker.
Gertrud
Gertrud