Nordisk Kultur

Uriasposten har i sit revir haft besøg af en gøg, og her i Småland har jeg også hørt en.

Derfor denne lille snak om gøgen i vor nordiske kultur:
I Sverige mente man tidligere, at gøgen kunde spå om fremtiden og den dag i dag kan svenskerne aflire det traditionelle ordsprog om fra hvilket verdenshjørne gøgens kukken kommer:
Södergök är dödergök,
västergök är bästergök,
östergök är tröstergök
och norrgök är sorggök.

Dog findes første linje også i en anden version:
"Sörgök är smörgök" (d.v.s. giver godt fedt landbrug...)

Linnès elev, doktor Johan Otto Hagström, skrev 1749 fra sin rejse i Jämtland:
Hvis nogen kommertil at stå under det træ, hvor gøgen sidder og kukker, så kan gøgen spå, hvorlænge man skal gå ugift. Med hvert kuk angiver gøgen eet år. Den spørges med et rim, nogenlunde som det her:

Gøg. Gøg,
sid på kvist
sig mig vist
hvor mange år ?

Kukker gøgen kun een gang, bliver spørgeren gift inden året er gået.

Gøgen er symbol på uansvarlighed.