Klip fra artikel i Berlingeren
http://www.b.dk/globalt/is-pumper-sine-krigere-fulde-af-social-propaganda-og-hitler-stoffet?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20151128&ns_linkname=berlingske_weekend
modtaget via Ole G., som også står for fremhævelserne i texten.
Steven Luckert, leder af det amerikanske Holocaust Memorial i Washington, forklarer, at det, Islamisk Stat er dygtige til på de sociale medier, er at vende det gode og det onde om. Og gøre dem, som de fleste opfatter som ofrene, til onde mennesker, som man retfærdigvis og nødvendigvis må straffe og skaffe af vejen.
"Tag for eksempel den berømte film-sekvens fra Palmyra i Syrien, hvor tilfangetagne syriske soldater i lange rækker bliver ført ind i det berygtede Tadmor-fængsel i den historiske by, som har en selvstændig mytologisk betydning hos Islamisk Stat. Tadmor-fængslet var dér, hvor sunni-muslimske oprørere blev fængslet af den syriske præsident Bashar al-Assads specialstyrker og tortureret og henrettet. Og Islamisk Stat er sunni-muslimsk, og Assads specialstyrker var oftest alawitter – en anden muslimsk retning. I videoen blev fangerne afklædt, inden de brutalt blev skudt ned med musik i baggrunden og med en stemme, der hylder hævnen over »de alawitter, der har kostet så meget sunni-blod«. Ofrene er dermed ikke de henrettede, men bødlerne, for »vores fædre og mødre har lidt under Assad«, som det lyder i forskellige videoer."
Kort kommentar indskudt her fra Spydpigen: Et lignende ræssonnement vil kunde bruges i de fleste lande, når man ser tilbage på landenes historie med indædte krige. Selv imellem de nordiske lande vil sådan propaganda nok kunde lykkes, man behøver blot at tænke på de rædselsfulde brutale straffe som svenskerne brugte imod gøngerne, og som vi undgår at tale om for venskabs skyld. Velvidende, at nutidens svenskere og danskere ikke bærer nogen skyld for fortidens gerninger.
Tilbage til Berlingerens artikel:
"Længere inde i Islamisk Stats medieværksted oplever man et professionelt opbygget propagandaapparat både med traditionelle medier og et stort antal folk, der arbejder med de sociale medier. Den amerikanske avis, The Washington Post har i deres søndagsudgave en gennemgang netop af Islamisk Stats sirligt opbyggede mediekoncerner, hvor redaktørerne, journalisterne og fotograferne lever som konger i Islamisk Stat med superboliger, superlønninger og forhold, hvor de stort set kan gøre, som de vil. Til gengæld rykker de ud, når det kræves. Til at forevige kampene mod kurderne og mod andre styrker. Til henrettelser og til at optage scener, hvor folk tortureres og gøres klar til at få halsen skåret over.
»Som regel er det hele så iscenesat, at det hele tages om flere gange, og hvor f.eks. bødlen er nødt til at indtale den indøvede tekst flere gange for at få den rigtige betoning med,« siger en af Islamisk Stats tidligere kamerafolk til den amerikanske avis.
En af kamerafolkene, Abu Hajer al-Maghribi, siger, at han fik bestillingen til en opgave på et stykke papir med IS’s flag og med nogle koordinater. Før en af opgaverne fik han bare at vide, at han skulle køre to timer sydvest for Islamisk Stats hovedkvarter i Raqqa, hvor han mødte ti andre kamerafolk. Han skulle filme 160 syriske soldaters sidste timer – soldater, der var taget til fange i 2014.
»Jeg holdt mit Canon-kamera, mens krigerne strippede soldaterne for alt tøj undtagen underbukserne. Derefter filmede jeg, at de blev ført ud i ørkenen og skudt ned, mens de knælede i sandet«, fortæller kameramanden.
Det blev sendt verden rundt både gennem de traditionelle kanaler som TV og på de sociale medier og blev delt og delt og sendt på en række TV-stationer. Med de nye videoer, der netop er blevet offentliggjort på de sociale medier, sættes der helt nye standarder i Islamisk Stats propaganda, blandt andet en avanceret klipning af materialet og med adskillige lag af symboler og hentydninger til netop volden som en nødvendighed for at overvinde Vesten og Rusland. Alt sammen som et led i at få nye folk især fra Vesten til at melde sig. Og det virker.
Der er to forskellige budskaber, Islamisk Stat ønsker at sende. Det ene er at vise det effektive kalifat under opbygning godt idyliseret med solskinsbilleder og lykkelige mennesker, der lever i Paradis på Jorden. Det andet billede viser det apokalyptiske scenarie på vejen til kalifatet, som tiltrækker de eventyrlystne unge fra Vesten og spreder angst og frygt blandt de fleste andre. Afhuggede hoveder, der bæres rundt af børn for at vise, hvad fjenderne af islam fortjener. Og de berømte henrettelsesscener, der er udspekulerede i klipningen og ikke mindst i den grusomme slutscene, hvor folk i bure enten brændes levende eller sænkes ned i vand for at lide druknedøden. Og der er forskel på videoerne. Hos al-Qaeda var det oftest terrorbevægelsens ledere, der trådte frem, mens det hos Islamisk Stat er ofrene og tilhængerne, der vises."
