Blandt Sveriges enorme mængde sukkersød propaganda kan man også være heldig at finde noget seriøst, som efterstræber sand virkelighed.. Således så jeg 10.12.2015 Janne Josefssons program "Uppdrag granskning" (Opgave granskning) som denne gang handlede om, hvordan myndighederne håndterer vore tiders samfundsproblem: kriminalitet. Specielt drejer det sig om at sikre tryghed i storbyernes gader og forhindre, at unge kommer ud i kriminalitet.
Med dette formål driver man programmet "Lugna gatan", ("fredelig gade" som sorterer under den socialøkonomiske virksomhed "Fryshuset" (en ngo ???), der hævder, at de - som et komplement til anden socialhjælp og politi - har haft stor succes med at bryde en 'ond cirkel' og hjælpe mange unge videre i Sveriges storbyer.
Fryshuset har i år fået 8 millioner kroner af Stockholm By, blandt ander for at ansætte tidligere kriminelle indvandrere som såkaldte "tryghedsværter", som har andre unges fortrolighed. Opgaven er tosidet: de skal hindre at pubertetsbørn og andre umodne unge kommer ud i kriminalitet, f.ex. ved narkohandel, og de skal selv genindpasses i et normalt liv.
Men nu røbede "Uppdrag granskning", at "Frysehuset" ikke kontrollerer deres tryghedsværter tilstrækkeligt, idet de undgår at hente oplysninger hos kriminalforsorgen om eventuelle forbrydelser og domme, men nøjes med et skøn om deres holdning til kriminalitet. Der nævntes så grov kriminalitet som voldtægt og røveri. De skal have en ny chance, hedder det, være et forbillede og skabe tryghed.
TV'et afslørede nu, at disse tryghedsværter tvært imod tryghed kunde skabe angst hos andre med deres trusler og vold, og at systemet snarere fører til kriminalitet end til tryghed.
- - - - - - - - - -
Er hele dette sødsuppe system en overraskelse? Er det ikke en ret naturlig følge af udviklingen gennem de sidste halvtreds år. I Danmark har kriminologer og andre jurister i årtier prædiket, at det bedste var ikke at opdage kriminaliteten (og således heller ikke bestraffe den).
