Vi bare grinede!
Ugeblads-Aller's
redaktør havde engang en chockerende oplevelse. Vi citerer her historien fra redaktør Beer:
"Han
kom op på Allers redaktion og vilde sælge en tegning. En
charmerende ungarer, der talte lystigt svensk. Han var flygtet fra
sit land, da han ikke kunde holde UFRIHEDEN ud."
Og han berettede:
Vi
ungarere grinede engang af kommunisterne, som vilde forsøge at tage
magten. De var jo så få, så løjerlige, de råbte bare op, men vi
opdagede ikke i tide, hvor farlige de var.
De
begyndte med skolerne. I vores sædvanlige lærerforening tog en
lille klike venstreorienterede tèten, organiserede eleverne til
opposition og oprør mod lærere og lærebøger og gjorde alt for at
sabotere undervisningen.
På
vort socialinstitut lykkedes det en klike røde helt at dominere
rektor, og højskolen blev det næste mål for spredning af
kommunistisk propaganda. De, som vægrede sig ved at danse efter de
rødes pibe, blev sparket bort.
På
vor kunstfagskole lykkedes det en klike venstreorienterede unge
gennem en serie kup at få et fast greb om det meste. Man skræmte
lærerskaren gennem terror. Elever, der var utilfredse og
"borgerlige", blev frosset ud på nogle uger, og den
kommunistiske infiltration var gennemført 100%.
Journalisthøjskolen
udsattes for en intensiv bearbejdning. Det gjaldt om at vinde de
unge. De blev oplært til at spotte alt, hvad der hed normer og gode
sæder, De opdroges til revolutionære, som skulde rive ned og
ødelægge samfundet.
Og
siden var man moden til et samlet angreb mod radioen, som en
venstreorienteret såkaldt kulturelite fik sat sig så godt på, at
de i næsten hvert program fik udspredt deres negativisme.
Hele
tiden sad størstedelen af folket helt passivt og anede ingen fare.
De syntes, de unge var ganske morsomme og kultursnobberne
uforståelige. - INDTIL det en dag sagde BANG i bygningen, og de
røde sad ved magten efter et vel organiseret magtkup.
DEN,
som da forsøgte at opponere, blev omgående kastet i fængsel.
Vi,
som lyttede til hans beretning, så på hinanden! Gjorde han nar af
os? Vi, som har haft Seco med dets helrøde styrelse, vi, som har et
socialinstitut, som ledes af de røde, en kunstfagskole, der helt
igennem er venstreorin\enteret, journalisthøjskoler fyldt af
revolutionære, og radio og TV, som altid er på pletten med at
berette om demonstranter og samfundsopløsere så bredt og udførligt
som muligt.
Ungareren
anede vore tanker, rejste sig, sagde farvel - og tillod sig at sige: "DET HER GÆLDER UNGARN. Noget lignende gælder Grækenland, men med
modsat fortegn!"
Og
vi sad der - præcis ligeså stille som alle andre hyggelige
medborgere i dette land, - Som bare lader det gå og gå, til det en
dag kan gå for langt. Og demokrati'et soves bort.
Allan
Beer
Fra
AKTION nr. 6-7.1979.
