- mandag den 14. september 2015
Styrer vi selv, eller bliver vi styret af Kansler Merkel?
I sidste uge gjorde den tyske forbundskansler Angela Merkel noget skelsættende: Hun åbnede de tyske grænser sydfra. Hun satte de aftalte spilleregler om registrering af flygtninge ud af kraft og erklærede frejdigt, at Tyskland ikke ville sende flygtninge og migranter tilbage over grænsen.
Dermed satte hun gang i mange af de mennesker, der naturligt ser en drøm i at komme til Europa – specielt Nordeuropa. Både folk med flygtningebaggrund, men også migranter, der søger bedre materielle vilkår. I Danmark fik vi hurtigt konsekvenserne at mærke. Et kaos opstod i Rødby og ved den dansk-tyske grænse, hvor en menneskevandring i perioder tvang myndighederne til at spærre motorvejene af for biler. Ingen syntes at vide, hvad der skulle ske!
På godt en uge er mindst 5000 mennesker nu kommet til Danmark. Vel at mærke uden at nogen kender det præcise antal, eller ved, hvor de i grunden kommer fra. Mange har brugt Danmark som transitland for at komme videre til Sverige, Norge og Finland, mens godt 800 indtil nu har søgt asyl i Danmark.
Det er tydeligt, at der ikke er kontrol. At man ikke ved, hvem der kommer til landet. Sådan har det jo været i stigende grad siden 2001, hvor Danmark tiltrådte Schengen-samarbejdet og fjernede grænsekontrollen. Forudsætningen for dette var, at der var kontrol ved de ”ydre grænser”. Kansler Merkels pludselige beslutning om at give fri adgang til Tyskland gjorde i virkeligheden, at denne forudsætning ikke længere var til stede. Grundlaget for Danmarks tiltrædelse af Schengen var væk.
Dette betyder også, at man i ly af den tragiske flygtningesituation i verden nu kan få folk til Europa, som vil vores værdier til livs. Om terrororganisationen IS, som har ødelagt store dele af Syrien og Irak, sender potentielle terrorister til Europa, hvor de kan holde sig skjult i menneskemængden, vides ikke med sikkerhed. Men risikoen er overordentlig stor.
I går fik så selv Tyskland nok og genetablerede kontrol ved grænsen til Østrig. Østrig selv har udkommanderet hæren til at patruljere ved grænsen til Ungarn. Og i Ungarn har man erklæret, at alle, som krydser grænsen til Ungarn illegalt efter den 15. september, vil blive arresteret.
Her kan man vist tale om at blive ”overhalet af virkeligheden”. I hvert fald for Tysklands vedkommende. Hvad er det for en slingrekurs? Den ene dag åbner man grænserne uden blik for konsekvenserne. For den næste at opdage disse konsekvenser for så at kræve grundig kontrol. Det ene øjeblik lader man som om, at der er plads til alle i Europa – både reelle flygtninge og migranter – for den næste dag at måtte erkende virkeligheden.
Det er meget muligt, at Tysklands genetablering af kontrol ved grænsen til Østrig skal tolkes som et vink med en vognstang til EU-landenes ministre, som i dag holder krisemøde i Bruxelles. Her skal de blandt andet forhandle om fordelingen af 160.000, der allerede er i Europa. Men forsøget på at lade som om, at blot man fordeler de 160.000, så har vi løst udfordringen, er jo desværre en vildledning. Når først man ved, at vejen til Europa er åben, vil mange flere naturligt forsøge. Så er de 160.000 mange flere – ingen ved hvor mange. Men hvorfor skulle personer, der lever under dårlige kår i Afrika og Mellemøsten ikke gøre forsøget? Endnu en gang vil de europæiske lande blive overhalet af virkeligheden.
I sidste uge konstaterede jeg på dette sted, at Schengen-samarbejdet er brudt sammen og at vi derfor burde træffe de nødvendige forholdsregler og indføre tilstrækkelig kontrol ved vores grænser. Det er der ikke ændret noget ved. Og med de andre landes genindførelse af kontrol har modstanderne (som jo desværre tæller samtlige andre partier end DF!) mistet det juridiske argument; at vi ikke må indføre det på grund af Schengen-reglerne. For hvorfor kan de andre så indenfor Schengen-reglerne? Er det bare fordi, Tyskland er stort og mægtigt og gør, hvad der passer dem? Er det Kansler Merkel, der i virkeligheden afgør, om vi i Danmark må have kontrol ved vores grænser?
Schengen-samarbejdet var i bedste fald en smuk drøm for nogle. Men det var og er kun en drøm. Virkeligheden viser, at åbne grænser er opskriften på kaotiske forhold, hvor man ikke har kontrol med, hvem der opholder sig i ens land. Derfor håber jeg, at landene nu indser, at håndteringen af de kæmpe udfordringer, der er, skal ske på en fundamental anderledes måde:
1. At vi skal have kontrol med, hvem der kommer til.
2. At flygtninge skal hjælpes og have beskyttelse midlertidigt, til de kan vende tilbage til nærområdet eller hjemlandet.
3. At vi skal yde en langt større og bedre hjælp til de mange flygtninge, der er i nærområderne.
På denne måde kan vi hjælpe langt flere i nød – og samtidig uden at undergrave det samfund, som generationer før os har opbygget og gjort til et af verdens bedste lande at leve i.
Jeg nærer ingen forhåbninger om, at dagens møde tilvejebringer skyggen af denne løsning. Men måske det alligevel går op for flere og flere, at dette er vejen frem. I første omgang vil det være rart, hvis regeringen ikke blot følger i Kansler Merkels fodspor, men også tør markere en klar dansk røst om, hvordan vi ser tingene løst.
Ellers vil flere stille spørgsmålet: ”Styrer vi selv eller bliver vi styret af Kansler Merkel?”
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl.
| 
