Styrkeprøve i morgen 14. september

http://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-tak-til-oesteuropaeerne?ref=newsletter&refid=18319&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk#comments

Messerschmidt: Tak til østeuropæerne
9. september 2015 kl. 7:00 | 2 kommentarerShare on facebookShare on twitterShare on linkedinShare on emailMore Sharing Services

DEBAT: Hvis EU indfører kvoter for asylansøgere, kan vi se frem til flere millioner af flygtninge ved Europas grænser. Heldigvis har Slovakiet, Ungarn, Polen og Tjekkiet erklæret, at de ikke har i sinde at underlægge sig EU-kvoter, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det lyder besnærende, men resultatet bliver katastrofalt.

Hvis EU følger Tysklands invitation til hundredtusinder af asylindvandrere op med en beslutning om at ville fordele dem i kvoter blandt EU-landene, taler vi snart om millioner.

I forvejen er bunden ved at falde ud af Europa, som nu reelt har skabt sin første sikre folkevandrings-korridor fra Tyrkiets kyst direkte til München, Wien, København og Stockholm. Syriske asylsøgere er nu en privilegeret klasse blandt verdens migranter, for de og deres pårørende i Jordans, Tyrkiets og Libanons lejre er nu reelt garanteret en fremtid i Europa, i første omgang i Tyskland, som har givet Dublin-reglerne dødsstødet.

FAKTA

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk

Stærkt pres fra Tyskland og Frankrig
Tyskland og Frankrig forøver nu et stærkt pres på de øvrige medlemslande for at få indført kvoter for asylansøgere, og det kommer til en styrkeprøve 14. september på det ekstraordinære Ministerrådsmøde i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen vil have medlemslandene til at absorbere yderligere 120.000 flygtninge, hovedsageligt fra Syrien.

Men pakistanere, afghanere, tjetjenere, romaer, ghanesere og gambianere og andre afrikanere vil blive opmuntret af åbningen og følger med - og de skal jo også have behandlet deres ansøgninger på behørig vis.

Sidste år udgjorde åbenlyst uberettigede asylsøgere omkring 40 procent af Tysklands asylansøgere. Skal de alle nu fordeles på de 28 EU-lande? Før mødet 14. september lokker EU-Kommissionen med, at ensartede EU-regler skal gøre det nemmere at afvise de såkaldte økonomiske migranter; de skal have deres sag behandlet i EU-modtagelsescentre i Grækenland og Italien og på én eller anden måde hjemsendes.

Ansøgere nægter at rejse efter afslag
Men er det realistisk, når først de har nået Europa?

Ifølge Eurostat fik omkring 55 procent af asylansøgerne lovligt ophold i EU sidste år. Men af de 45 procent, som fik nej, var det kun 39 procent, som forlod EU. Mange nægter ganske enkelt at rejse, andre går under jorden.

Nu har hollænderne fået nok og vil lukke 30 herberger, hvor afviste asylansøgere i årevis har fået kost og logi. Men får hollænderne lov til den slags, når EU for alvor begynder at håndhæve en fælles politik for asyl og indvandring?

EU-Domstolens overherredømme
Forleden kom det frem, at EU-Kommissionen har truet 18 medlemslande med EU-Domstolen, fordi de på forskellig måde skulle have forbrudt sig mod EU’s fælles asylsystem; som regel ved at have krænket asylansøgernes rettigheder.

Danmark er dog ikke blandt de 18 EU-lande. Ikke fordi vi – igen – er klassens duks, men af den formelle grund, at Danmark er beskyttet imod den slags trusler af den forholdsregel, som den danske befolkning har aftvunget det øvrige EU: vores retsforbehold.

Hvis Danmark 14. september går med til noget, der bare ligner en kvotemæssig fordeling af asylindvandrere til Europa, dirigeret fra Bruxelles, vil vi blive underlagt EU-Domstolens overherredømme.

Tak til østeuropæerne
Det vil være en glidebane, hvor EU’s forsømmelighed i at beskytte sine ydre grænser kommer til at gå ud over os alle. Men det kommer heldigvis heller ikke til at ske, for selv om man kunne frygte, at vores regering blev blødgjort af det tysk-franske pres, så har Slovakiet, Ungarn, Polen og Tjekkiet erklæret, at de ikke har i sinde at underlægge sig EU-kvoter.

Ungarn har pådraget sig EU-toppen, EU-politikerne og de EU-betalte NGO’ers vrede ved at formaste sig til at bevogte sin - og dermed EU’s - grænse, og Polen har ærligt peget på de kulturelle aspekter ved en grænseløs indvandring fra islamiske lande og Afrika.

Hvem kunne have forudset, dengang i 2004, hvor EU blev udvidet med de tidligere østbloklande, at det 11 år efter skulle være dem, der fastholdt, at Europa trods alt er Europa, og at der må være en grænse?