Pernille har "trampad i klaveret" som svenskerne siger, for hun kendte ikke nok til - vor tids journalistvirksomhed! En væsentlig del af den er af den type, som Mads Fuglede nævner i kommentar på Uriasposten. Han lader godt nok som om, det er en ny type, som vi først NU har fået til landet fra USA. Nej, den har været her længe, i hvert fald siden 1968, så det er et tilfælde, at Pernille B. ikke har mødt den før.
Man afskaffede den håndværkeragtige journalistoplæring ved de enkelte blade og oprettede en journalisthøjskole, så alt blev mere ensrettet, og man i dag satirisk taler om "journalisternes venstreparti". På højskolen skrev elever og lærer en håndbog i, hvordan man skulde ødelægge de borgerlige medier indefra ved at infiltrere redaktionen.Primitiv journalistik nyder overraskelsesangreb på et eller andet ny udnævnt folketingsmedlem og piske ham rundt i arenaen. Der er andre julelege af samme slags. Man bør altid kræve, at få forelagt journalistens produkt til godkendelse inden det slippes ud. Man kan også komme ud for at deltage i et møde, hvor en anden deltager synes at have en aftale med journalisten om at bryde ind og snakke i munden på vedkommende, så dennes indlæg bagefter må klippes bort.
Til gengæld er jeg helt stensikker på, at Pernille ved noget om børn og forældre og institutioner, og det er sandelig på høje tid, at dette - i høj grad forsømte emne - får plads i folketinget. I mange årtier har familielivet været angrebet. Forældre er tit alt for optaget af deres eget og selvom de er glade for deres børn, ser de det ofte som en lettelse at have børnene på institution - fra vuggestue til børnehave og forskole, hvor andre (uden om forældrene) bestemmer over barnet og dets opdragelse, udvikling og livssyn.
Staten har langsomt gennem regler og love overtaget børnene som om vi er på vej til oprettelse af et diktatur. Venstrefløjen er som ingen andre optaget af holdningsopdragelse.
Barselsorloven burde være på ti år!
