Kommunismen synes ikke at have gjort fremskridt, hverken i den varme eller den kolde krig.
Men de lykkes ganske godt med en anden, ikke mindre farlig taktik. En taktik, som almindelige mennesker faktisk har meget svært ved at forstå og opdage i tide. Marxister arbejder stille ligesom krigerne inden i den trojanske hest eller som 5.-kolonne folk. I betragtning af, at mange ynder spionromaner, burde folk kende denne strategi, som i høj grad handler om løgn, forstillelse, at narre, indbilde, bedrage, etc. Strategien er særdeles veludviklet både hos Marx og Muhammed.
Det meste af det, der kaldes "politisk korrekt" og bifaldes af magthaverne, har rod i marxismen. Det gælder ikke mindst den øjeblikkelige trend (læs: gender-gakgak), som med hjælp fra EU spredes i Europa. Gennem årelang forherligelse af naturens fejlgreb og metamorfoser samtidigt med nedvurdering af gamle værdier er vi havnet i en absurd verden af plat kønsløshed med dyrkelse af det abnorme i stedet for af det smukke og det gode.
Hvad er formålet? Marxisternes evige drøm om at nedgøre og udslette vor samfundskonstruktion ved at angribe den. Allerbedst og -lettest fra grunden af. Det som er grundstenen i alle jordens menneskesamfund: familien, - om du vil: børnelegen "Far, mor og børn". Det er ikke leg og pjank. Det er alvor. Sort på hvidt står det skrevet, at familien skal ændres. Det er mit indtryk, at politikere og mange andre bruger deres fantasi alt for sjældent til at prøve at forestille sig, hvad nye ord eller ordmanipuleringer kunde komme til at betyde.
I den planlagte og igangværende metamorfose er det menneskelige kommunikationsmiddel, sproget, naturligvis en meget vigtig ingrediens, og når man af naturlige grunde ikke har ord for noget, fordi elementet endnu ikke er opfundet eller kun findes uden for vor begrebsverden, så må vi lave et ord for det. Sådanne ord er f.ex. bil, fly, nano, gender etc. I vore tekniske tider går det forrygende hurtigt med navngivning. I Sverige har man længe propaganderet for et stedord for menneske af ukendt køn, eller som hverken er Hun eller Han, - eller også begge dele. Altså "hen" til afløsning af den hidtil gældende brug: "han eller hun" eller som i andre sprog: maskulinum for ukendt køn. Man opfordrede eller pålagde pædagogerne at indøve ordet i ungerne i svenske vuggestuer og børnehaver.
Sverriges sprognævn har nu accepteret det nye ord "hen", som dermed kommer ind i "Svenska Akademiens ordlista över svenska språket". Dèr optages ord, som bruges tilstrækkeligt ofte i tale eller på tryk, hvilket i praxis betyder, at et massemedie har en vis mulighed for at gennemtvinge en sådan optagelse (jvf. tidligere omtale af bladet "Gringo").
Nu bruger svenskerne ikke længerer at tiltale folk i tredie person, som man endnu kunde høre det i 1940'erne, og som man i Danmark gjorde det på Holbergs tid, hvor man f.ex. kunde spørge en dreng: "Hvor bor han?" (og han vilde svare: jeg bor...). For hvilket spektakel vilde ordet "hen" ellers ikke kunde blive skyldig til, hvis man til en såkaldt "trans-person" spurgte vedkommende "hvad mener hen"? Kunde det ikke opfattes som en krænkelse af personen? Vi lever jo i en tid, hvor man dyrker og udnytter alle mulige "krænkelser"!
Kilde: Dansk Text-TV 11. april 2015: meddelelse om svensk accept af ordet "hen"
En kort kommentar fra Geoffrey Cain:
Ja, politisk korrekthedenss styrke ligger i at forvanske sproget. Eller misbruge det. De færreste ved, at "humanismen" helt fra grækernes tid har betydet dannelse (og ikke humanitet), og ordet "race" er tabu. Men er så uundværlgt et begreb, at det er blevet smuglet ind under betegnelsen "etnisk-" (der bruges om det genetiske, mens "kulturel" bruges om kulturtraditioner). Det gør folk forvirret - og bange for at spørge. Ordet "imperialismen" bruges kun om vestens imperialisme (aldrig om osmannernes eller muslimernes) og "slaveriet" bliver udelukkende omtalt som et vestligt fænomen.
