En overmåde horribel historie om at være "lige for loven"
Yahya Hassan behandles som et statsoverhoved; Lars Hedegaard må klare sig selv
En ældre sag (21. december 2014, red.) fra Trykkefrihed, som jeg poster i sin helhed her, da Trykkefrihed er nede i øjeblikket:
I oktober 2013 udgav digteren Yahya Hassan sin debutbog, der blandt andet er stærkt kritisk overfor islam. Knap en måned senere blev Yahya Hassan overfaldet på Københavns Hovedbanegård af den terrordømte Isaac Meyer (født Abdul Basit Abu-Lifa i juni 1989). Hassan blev overfaldet bagfra med knytnæveslag, mens Abu-Lifa råbte, at Hassan var "vantro og skulle dø". Abu-Lifa blev senere idømt fem måneders ubetinget fængsel for overfaldet.
Efter overfaldet blev Yahya Hassan udstyret med vagter fra PET. Af et interview med Yahya Hassan i magasinet Euroman fremgår det, at PET i dag fungerer som en slags udvidet chaufførservice for digteren. I Stephanie Surrugues interview er det beskrevet, hvordan PET kører Yahya Hassan hele vejen fra København til Vestre Landsret i Aarhus, hvor Yahya Hassan skal give møde i forbindelse med en retssag, hvor han er anklaget for flere forhold. Efter domsafsigelsen (der lyder på fire måneders betinget fængsel til digteren) kører efterretningstjenesten Yahya Hassan til Københavns Lufthavn og flyver med Hassan til Helsinki, hvor han skal promovere sin bog.
I februar 2013 blev Trykkefrihedsselskabets daværende formand Lars Hedegaard forsøgt myrdet ved et attentat i sit hjem på Pelargonievej på Frederiksberg. Efter en omfattende efterforskning, der på et tidspunkt involverede op mod 30 politifolk, blev den formodede attentatmand anholdt i Tyrkiet i april i år. Der var tale om en 26-årig dansk statsborger med libanesisk eller syrisk baggrund ved navn Basil Hassan. 10. oktober 2014 oplyste Politiets Efterretningstjeneste imidlertid, at Basil Hassan var blevet sat på fri fod af de tyrkiske myndigheder som led i en fangeudveksling med Islamisk Stat i september.
Selvom Lars Hedegaard ikke bare er blevet overfaldet, men forsøgt likvideret, og den formodede gerningsmand ydermere er på fri fod, nyder Hedegaard langt fra de samme privilegier som Yahya Hassan.
"Jeg må enten få nogen til at køre mig eller betale nogen for at køre mig, når jeg skal noget. Jeg kan ikke bare tage S-toget eller en almindelig taxa, hvor jeg risikerer, at en chauffør med muslimsk baggrund skaffer mig problemer på halsen. Det er egentlig det største problem," fortæller Lars Hedegaard til Trykkefrihed og uddyber:
"Jeg spurgte på et tidspunkt PET om, de ville køre mig i lufthavnen. Det var de ikke interesserede i. Jeg er jo hverken digter eller muslim, men en helt almindelig dansker. Så i øjeblikket betaler jeg og andre skat, så Yahya Hassan kan nyde den fordel, jeg ikke har."
Det er dyrt at blive skudt
Lars Hedegaard, der efter en årrække som formand for Trykkefrihedsselskabet nu har helliget sig arbejdet med onlineavisen Dispatch International, tror ikke, at det er PET, der har besluttet at prioritere Yahya Hassan højest.
"Jeg tror, at beslutningen kommer fra justitsministeriet. Yahya Hassan har indflydelsesrige venner, mens jeg opfattes som et problem," forklarer Lars Hedegaard.
Da Lars Hedegaards adresse blev offentligt kendt i kølvandet på attentatet i 2013, flyttede han til en bolig, der levede op til en række sikkerhedsmæssige krav. Huslejen, der lå på 14.000 kroner om måneden, måtte Lars Hedegaard selv afholde. For folkepensionisten Hedegaard var det umuligt i længden.
"De penge, jeg havde, har jeg brugt. Derfor har jeg været nødt til at flytte igen. Det er sgu dyrt at blive skudt," konstaterer Lars Hedegaard tørt.
Da Lars Hedegaards formodede attentatmand blev anholdt i foråret, var Hedegaard ikke optimistisk i forhold til, at manden rent faktisk ville blive retsforfulgt.
"Jeg sagde allerede dengang, at jeg ikke troede på, at han ville blive udleveret til Danmark," fortæller Lars Hedegaard, der i kølvandet på udtalelsen blev ringet op af PET, der bad ham om ikke at udtale sig yderligere, så tjenestens - ifølge PET-medarbejderen - gode samarbejde med tyrkerne ikke blev sat på prøve.
"Det er ærgerligt, at sagen ikke bliver oprullet i en dansk retssal. Der er angiveligt indgået en aftale mellem Islamisk Stat og Tyrkiet om, at gerningsmanden aldrig sætter sine ben i Europa igen. Derfor får vi aldrig at vide, hvem, der sendte Basil Hassan i byen med ordre om at dræbe mig. I forbindelse med anholdelsen fortalte politiet mig desuden, at sagen indeholdt en stor overraskelse. Hvad politiet sigtede til, ved jeg ikke, og nu bliver der aldrig kastet lys over det opsigtsvækkende i sagen," siger Lars Hedegaard.
Sagen mod Lars Hedegaards formodede attentatmand Basil Hassan er omgærdet af et navneforbud, som blandt andet mandens danske forsvarer Thorkild Høyer har gjort en stor indsats for at få effektueret ved at true flere medier med politianmeldelse, hvis de overtrådte navneforbuddet Noget, der står i skærende kontrast til Høyers ageren i den netop afsluttede sag mod terroristen Said Mansour, hvor Høyer fungerede som forsvarer. Her gjorde Thorkild Høyer et endog meget stort nummer ud af at forsvare ytringsfriheden.
Lars Hedegaard undrer sig også over navneforbuddet.
"Hvorfor er mit navn så ikke også hemmeligt? Basil Hassan har været nævnt ved navn i flere tyrkiske medier, og jeg har skrevet navnet i en artikel i Dispatch International. Hvis Basil Hassan er uskyldig, har han haft alle muligheder for at komme til Danmark og rense sig. At han tager til Syrien, da han bliver løsladt af de tyrkiske myndigheder, er et bevis på, at han er skyldig," mener Lars Hedegaard.
Lars Hedegaard bor i dag på en hemmelig adresse et sted i Danmark.
