Urgammel opskrift om ødelæggelse af andres samfund

Indoktrinering

Nedenstående artikel stod i socialdemokratiets avis, "Aktuelt", den 28. oktober 1974, altså på en tid, hvor bølgerne gik meget højt på baggrund af 68'ernes revolution og socialdemokratiets forslag til en ny partipolitik 1969. Den er skrevet af dr.scient.soc. Erik Høegh*, der var tilknyttet avisens skribentpanel.

Artiklen handler ikke mindst om fortolkningen af ordet "indoktrinering", der især forekom i forbindelse med indoktrinering af børn, hvilket  generelt opfattedes som tvivlsom belæring af børn uden forældrenes viden og tilsagn, sådan som f.ex. Torben Weinreich og Søren Vinterberg ivrede for. Tolkning og udlægning af ordbegreber spiller en uhyre rolle i "den anden form for krig" (= psykologisk krigsførelse), hvor det undertiden lykkes at give et ord et nyt indhold, som tilmed kan være tvært imod dets tidligere udlægning. Sådanne spil med ord er interessant, men kan give misforståelser, som stille kan flytte hegnspæle i politik.

Her er Høeghs artikel:

”Dette for at slå fast, hvad politisk indoktrinering er. For mange hundrede år siden beskrev inderen Arthacastra følgende om politisk indoktrinering og politisk infiltration:

”Provokatørerne skal i samfundet opdage og benytte alle mulige kilder til jalousi, had, uvilje og misundelse samt ødelægge frøene til fremskridt. Provokatørerne skal bagvaske familien, ødelægge samlivsreglerne, håne det ophøjede, nedværdige den ædle. Samfundets evne til at træffe beslutninger skal ødelægges ved at påstå det modsatte ved ethver forslags fremlæggelse. I ly af natten skal provokatørerne ødelægge og mishandle ejendom, dyr og mennesker samt forgifte drikkevandet."

Denne gamle opskrift på at ødelægge samfund og frihed kender mange socialdemokrater, mange fagforeningsfolk og mange universitetsfolk til i dagens Danmark.

Indoktrineringen, der bruger vore frie institutioner til det formål at undergrave vort samfunds demokrati, og vor levevis, er ældgammel, og lige naivt påstår mange af vore ledere, der med urette bærer de gyldne kæder, at indoktrinering i den her beskrevne ældgamle form ikke finder sted i vort samfund.

Bevisbart har indoktrinering fundet sted i den højere uddannelse i Danmark.

Principperne er følgende:

Fase 1: Man foretager f.eks. indbrud på undervisningsstedet for at finde beviser mod de socialdemokratiske og borgerlige lærere, så disses anseelse kan ødelægges.

Fase 2: Man afventer en politisk urosituation, hvor man kan fremsætte løgnagtige påstande om de socialdemokratiske og borgerlige lærere med krav om at få medbestemmelse og indflydelse på undervisningssituationen.

Fase 3: Man meddeler, at undervisnngsstedet og arbejdspladsen skal bruges som basis for revolution og undergravning af vort samfund, fordi dette er råddent.

Fase 4: Undervisningsstedets styrelsesregler laves om, fordi det offentlige afvejer, hvad der kan betale sig, for at få ro for enhver pris.

Fase 5: Undervisningsstedets rektor, som har den dertil hørende politiske overbevisning, udnævner, udenom reglerne, idet han påberåber sig nødretten, lærere med den rette holdning. Blandt disse lærere er der naturligvis mindst én, som har medvirket i det kriminelle arbejde i fase 1 og 2.

Fase 6: Nu har de revolutionære magten på undervisningsstedet, hjulpet af politikerne og embedsmændene, der burde vide bedre.

Fase 7: De revolutionære bestemmer nu, hvem der skal have eksamen, og hvem der skal være lærer.

Fase 8: Ensretningen og fordummelsen kan nu begynde. Revolutionens første fase er lykkedes.

Dette forløb kendes fra Københavns Universitet. Det bedst dokumenterede tilfælde viser, at så at sige alle medlemmer i organerne, der har indflydelse på og kan bestemme et helt fag og videnskabsområde, har medvirket ved de ulovlige og kriminelle handlinger i fase 1 og fase 2, der er beskrevet ovenfor.

Hverken socialdemokraterne, fagbevægelsen eller andre er tjent med, at indoktrinering af ovennævnte karakter finder sted. Med mindre socialdemokratiet og fagbevægelsen ønsker at begå selvmord. For revolutionens hovedfjender er kapitalisterne, hvem så det er, Socialdemokratiet, LO, den frie forskning og det danske demokrati.

I den debat som undervisningsminister Tove Nielsen har rejst om indoktrinering, har de fleste talt om noget andet. Enten benægter man, at der forekommer indoktrinering, eller også siger man, at alt er indoktrinering, så det hele bliver meningsløst.

Naturligvis er det ikke indoktrinering, at lærerne fortæller om deres politiske overbevisning eller prøver at overbevise eleverne herom. Naturligvis er det ikke indoktrinering at skulle lære 83 salmer uden ad. Naturligvis er det ikke indoktrinering at lære eleverne Karl Marx's, det kommunistiske manifest eller A. Hitlers politiske program.

Dette er den skinbarlige dagligdag, som kendetegner demokratiet. Indoktrinering er overtagelse af institutionerne for at bruge disse til bekæmpelse af demokratiet i den enfoldige revolutions navn. Bekæmpelse af indoktrinering er enhver borgers ret og pligt i et demokrati.”


*)  Erik Høgh (1929 - 2004) var jurist og sociolog og blev den første doktor i sociologi. Han fik stor betydning for Sociologisk Instituts første udvikling. Erik Høgh blev stærkt angrebet af marxistisk orienterede studenter i slutningen af 1960'erne og i 1970' erne, fordi han var modstander af, at sociologi skulle være marxistisk baseret.

Faget blev nedlagt i 1984 og de daværende hovedsageligt marxistiske ansatte forskere og lærere blev afskediget. Faget er siden genetableret med ansættelse af nye forskere og lærere ansat af et til formålet internationalt sammensat bedømmelsesudvalg.


Spydpigens kommentar:
Medens Høegh naturligvis havde et indgående kendskab til universitetets forhold, forekommer han mig at være ret ukyndig med hvad der foregik ude i den brede befolkning.....  På dette tidspunkt havde de aktive marxister nemlig allerede for længe siden gennem infiltration fået fast fodfæste i både små og store nøglestillinger i stat og myndigheder....