Lidt dansk kultur i Helsingør

Jeg beklager, at Spydpigen har ligget stille så længe, så jeg er kommet helt bagefter.
Tordenvejret den 12. juni - må Allah sikkert have sendt - for det slog jo hårdt ned blandt os "vantro" i det mørke Småland, og det tager nogen tid at komme igennem de mange e-mails, som har hobet sig op i de to uger, det tog Telia at få tingene på plads igen. Ca. 300 e-mails, hvoraf nogle skal besvares....

Men nu tager jeg fat igen. Ligesom tidligere bringer jeg lidt dansk kultur ind imellem for at råde bod på den dårlige undervisning i vore skoler. Dèr har de mere travlt med at indoktrinere holdninger i vore børnebørn, så de kan tilpasses andre historier....

De næste par gange kommer der lidt tekst og billeder om Helsingør:

"Mit Haab staar til Havet"

Sådan står der på mindesmærket for Erik af Pommern på torvet i Helsingør. Da dronning Margrethe mistede sin søn, Oluf, adopterde hun sin søster Ingeborgs barnebarn og lod ham i Kalmar udråbe til kongsemne i tro på en holdbar Kalmarunion de skandinaviske lande imellem. Han fik 15 års regeringsindsigt under Margrethes styre, inden han selv kom til.

Han så klart, hvad Øresund var og kunde blive: farvandet som åbner for skibsfarten til Østersøen, hvor Hansestæderne havde handlet sig rige. København, Helsingør, Helsingborg, Landskrone, Malmø og sildeeventyret pa Dragør og i Skanør.....

Sundet kunde måske minde om Rhinen, hvor borg efter borg aftvang skibene afgifter.

Efter at Erik af Pommern havde fået Roskildebiskoppen til at overgive sig borgen i Købmændenes Havn og havde gjort den til sin residens, tog han fat på Helsingør. Flynderborg blev afløst af Krogen helt ude på pynten, hvorfra man kunde beherske indsejlingen og påtvinge skibene en betaling. Kanonernes skydeevne rakte ganske vist ikke til Skånekysten, men at få ret vind i sejlene for at komme ind i Sundet, var heller ikke ligetil. Man måtte ofte vente. Erik af Pommern stiftede Sundtolden som efter de først vanskeligheder blev en fast og voksende pengekilde fra 1429, som man nød godt af de næste 400 år, men - også kostede krige!

På mindesmærket ses også byens våben: datidens fyrskib med ild i en jernkurv på toppen af
masten.

Erik af Pommern forstod, hvad der skulde til for at byerne langs Øresunds kyster kunde vokse og trives. Dengang var det den katolske kirke som stod for kultur, lærdom, sundhed og sygdom etc igennem klosterne, så kongen stiftede klostre, og det bedst bevarede er Karmelitterklosteret i Helsingør.


Mere om det næste gang.