Jeg
har fra Hans Christophersen modtaget dette link angående
sex-undervisningen i Schweiz:
Den indeholder en artikel, som her er oversat og lidt forkortet, eftersom
I allerede er orienterede
Klik på linket og undersøg!
Et
folkeinitiativ i Schweiz vil forbyde sexualundervisning. Det er en
forældreopgave. Forvirring rejser rygter om en sexæske med en
træpenis og en plysvagina. Skader det børnene eller gør det nytte?
Folkeinitiativet
"Værn mod sexualisering i børnehaven og grundskolen" vil
først tillade den obligatoriske sexuakundervisning fra
12-årsalderen, men det schweiziske Forbundsråd er imod deres
argumentation. Set fra deres side hindrer dette folkeinitiativ, at
den offentlige uddannelsesopgave bliver opfyldt. Det grundliggende
ansvar påhviler forældrene.
Mona
Vetsch diskuterer i SRF's "Dienstagclubben"
(tirsdagsclubben) med repræsentanter fra begge lejre. Her er de seks
deltagere:
Sebastian
Frehner, Nationalrat
SVP/BS, Co-Präsident SchutzinitiativeDagmar
Pauli, Kinder-
und Jugendpsychiaterin «Kinder- und Jugendpsychiatrischer Dienst des
Kantons Zürich»Helene
Koch, Mitglied
Komitee Schutzinitiative, FamilienfrauJürg
Brühlmann, Leiter
Pädagogische Arbeitsstelle Schweizerischer LehrerverbandRegula
Lehmann, dipl.
Familienhelferin, Eltern-Coach, Buchautorin Pamela
Lepri, Familienfrau,
Kindergärtnerin und Sexualpädagogin
Henvisning:
Artikel
til denne udsendelse fra "Puls"
Sexualopdragelse:
Alle vil det samme - bare anderledes
Spydpigens kommentar til sidste - her i rødt - fremhåvede ord:
Hvis
hensigten var så fin og ren, hvorfor lagde man det så ikke åbent
frem fra begyndelsen, men kom listende med det?
Alle
forældre, der måtte være uden erfaring om, hvordan sådan
sex-undervisning uden videre - har kunnet/og stadig kan - foregå i pæne
anstændige og hæderlige skoler, vil naturligvis tro, at man nu her
vil give børnene et smukt og nyttigt indblik i livets mysterium. Men
det kan udmærket være af samme rå art, som fik drengen Hans
Christian Andersen til at løbe af lære fra snedkerværkstedet samme
dag, han begyndte. Jeg husker og bekræftes i mine arkiver fra
Danmark (1971-85), hvordan vort rødligt inficerede statsapparatet ønskede at indgive lærere,
forældre og børn bestemte holdninger til livet
ganske stille. Det fulgtes op af grove, frastødende facts i
sexundervisningsmaterialet, f.ex. i pornohefter, som - tro det eller ej - er
blevet brugt sine steder! Hvad der var rigelig mulighed for, når
det skulde omfatte alle mulige og umulige sexformer, og undervisere
hørte til den gruppe mennesker, der ikke har hæmninger og ikke
forstår, at deres frihed til at ytre sig, rammer børnenes frihed
til at fravælge det snuskede og uacceptable.
Een
form for sex har indtil nu ikke været forklaret for børn, og er
muligvis den egentlige anledning til EU's og WHO's sexundervisning:
Lissabontraktaten åbnede for muligheden til lovliggørelse af
pædofili i EU, noget som muslimer gerne dyrker ("helt ned til
babyalderen" ifølge Irans Ayatollah Komeini), og de vil
naturligvis have deres "kultur" med til Europa uden at
skulle straffes!
Et
ikke mindre vigtigt
problem i denne sag
er forældremyndigheden, som normalt bestemmer, hvilket livssyn eller
om man vil, hvilken holdning, tro eller religion, barnet opdrages i.
Men her skal
forældre ikke have
nogen
ret til egen
mening om tingene. Man vil ignorere forældremyndigheden og
tvangsundervise børnene. Det betyder med klarere ord:
statsopdragelse -
sådan som vi kender det i diktaturer. Vi er nået dertil gennem vor
overvældende brug af vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger,
hvor vi - stort set uden kontrol - har overladt opdragelsen til
fremmede pædagoger.
Den
påtænkte påtvungne sexundervisning er således
et skridt hen imod
afskaffelse af forældremyndigheden
til fremme for et
diktatorisk styre.
