maj 29, 2014

Lidt dansk Kultur

Så er jeg hjemme igen og siger så mange tak til den venlige sjæl, som i mit fravær har sørget for
indlæg og oplysninger her på min blog.


Det er forfærdelig trist at se og høre, hvor lidt danskerne kender til og værdsætter dansk kultur og dansk levevis. Det er som om vort land og dets kultur ikke interesserer danskerne, som om det er dem noget uvedkommende, som de uden videre lader andre, os fremmede nedbryde og udslette for at give plads for en anden langt mere primitiv "kultur" - end ikke dette ord værdigt.

Jeg tror jeg igen begynder en serie indlæg om "lidt dansk kultur", sådan som jeg tidligere har gjort her på min blog "Spydpigen". Og lad mig begynde med her at videresende et indlæg fra Snaphanen om,
hvordan  Bernhard Olsen brændte for at bevare grundværdier i vor danske kultur ved at stifte Frilandsmuseet.


Gertrud Galster

Frilandsmuseet blev oprettet i 1897, og startede beskedent med ganske få bygninger i et hjørne af Kongens Have i København.

Allerede i 1901 føltes pladsen for trang, og Frilandsmuseets stifter, Bernhard Olsen, købte et stykke jord på 12 tdr. land omkring den gamle Fuglevad Vindmølle i Sorgenfri

Bernhard Olsen var hele sit liv optaget af folkelig formidling og folkelig og national historie. Han var uddannet teatermaler og besad desuden et stort organisations- og iværksættertalent.

Efter nogle år i den danske teaterverden var han i en årrække direktør for Tivoli i København. Han udviklede og forfinede havens forlystelser og det brede, folkelige program, som Tivoli stadig er kendt for.

I 1885 blev han medstifter af Dansk Folkemuseum. Museet gav sig selv til opgave at indsamle og redde dansk folke- og bondekultur, inden det var for sent.

Folkemuseets udstillinger hvilede blandt andet på principperne fra Panoptikon, Danmarks første voksmuseum. Her havde Bernhard Olsen leget med scenerier og panoramaer fra den københavnske og danske hverdag.

Folkemuseet indsamlede og formidlede den danske folklore og bondehistorie videre til et bredt, almindeligt publikum ved hjælp af smukke opstillinger og scenarier med indrettede stuer.

Frilandsmuseet var en naturlig udbygning af Folkemuseets virksomhed. Ved at flytte og indrette rigtige landbobygninger kunne folk komme endnu tættere på historien - man kunne besøge historien og gå rundt i den, og de gamle ting kunne ses i rigtige og naturlige omgivelser.

For Bernhard Olsen var bygningerne også i sig selv vigtige vidnesbyrd om den danske kultur- og folkehistorie. Bygningerne var kilder til dansk eller regional egenart, og kilder til Danmarks tekniske og civiliserede udvikling.

http://natmus.dk/frilandsmuseet/frilandsmuseets-historie/









Den pragtfulde gård fra Ostenfeld var den første som blev genopført på det areal Bernhard Olsen købte omkring Fuglevad Vindmølle. Her boede mennesker og dyr under samme tag, og man havde endnu ingen skorsten, men lod røgen fra køkkenarnen drive hen under taget og ud af lyrehullet i gavlen.
Murstenene i Gavlen  er lagt i mønster, så man havde en smuk indgang.