indlæg og oplysninger her på min blog.
Det er forfærdelig trist at se og
høre, hvor lidt danskerne kender til og værdsætter dansk kultur og
dansk levevis. Det er som om vort land og dets kultur ikke interesserer
danskerne, som om det er dem noget uvedkommende, som de uden videre
lader andre, os fremmede nedbryde og udslette for at give plads for en
anden langt mere primitiv "kultur" - end ikke dette ord værdigt.
Jeg tror jeg igen begynder en serie
indlæg om "lidt dansk kultur", sådan som jeg tidligere
har gjort her på min blog "Spydpigen". Og lad mig begynde
med her at videresende et indlæg fra Snaphanen om,
hvordan Bernhard Olsen brændte for at bevare grundværdier i vor danske kultur ved at stifte Frilandsmuseet.
Gertrud Galster
Den pragtfulde gård fra Ostenfeld var den første som blev genopført på det areal Bernhard Olsen købte omkring Fuglevad Vindmølle. Her boede mennesker og dyr under samme tag, og man havde endnu ingen skorsten, men lod røgen fra køkkenarnen drive hen under taget og ud af lyrehullet i gavlen.
Murstenene i Gavlen er lagt i mønster, så man havde en smuk indgang.
Frilandsmuseet blev oprettet i 1897, og
startede beskedent med ganske få bygninger i et hjørne af Kongens
Have i København.
Allerede i 1901 føltes pladsen for
trang, og Frilandsmuseets stifter, Bernhard Olsen, købte et stykke
jord på 12 tdr. land omkring den gamle Fuglevad Vindmølle i
Sorgenfri
Bernhard Olsen var hele sit liv optaget
af folkelig formidling og folkelig og national historie. Han var
uddannet teatermaler og besad desuden et stort organisations- og
iværksættertalent.
Efter nogle år i den danske
teaterverden var han i en årrække direktør for Tivoli i København.
Han udviklede og forfinede havens forlystelser og det brede,
folkelige program, som Tivoli stadig er kendt for.
I 1885 blev han medstifter af Dansk
Folkemuseum. Museet gav sig selv til opgave at indsamle og redde
dansk folke- og bondekultur, inden det var for sent.
Folkemuseets udstillinger hvilede
blandt andet på principperne fra Panoptikon, Danmarks første
voksmuseum. Her havde Bernhard Olsen leget med scenerier og
panoramaer fra den københavnske og danske hverdag.
Folkemuseet indsamlede og formidlede
den danske folklore og bondehistorie videre til et bredt, almindeligt
publikum ved hjælp af smukke opstillinger og scenarier med
indrettede stuer.
Frilandsmuseet var en naturlig
udbygning af Folkemuseets virksomhed. Ved at flytte og indrette
rigtige landbobygninger kunne folk komme endnu tættere på historien
- man kunne besøge historien og gå rundt i den, og de gamle ting
kunne ses i rigtige og naturlige omgivelser.
For Bernhard Olsen var bygningerne også
i sig selv vigtige vidnesbyrd om den danske kultur- og folkehistorie.
Bygningerne var kilder til dansk eller regional egenart, og kilder
til Danmarks tekniske og civiliserede udvikling.
http://natmus.dk/frilandsmuseet/frilandsmuseets-historie/
Den pragtfulde gård fra Ostenfeld var den første som blev genopført på det areal Bernhard Olsen købte omkring Fuglevad Vindmølle. Her boede mennesker og dyr under samme tag, og man havde endnu ingen skorsten, men lod røgen fra køkkenarnen drive hen under taget og ud af lyrehullet i gavlen.
Murstenene i Gavlen er lagt i mønster, så man havde en smuk indgang.