EU regler forsinker Svømmehallen
En simpel byggeopgave, som en svømmehal i Dragør, skal en kommune udbyde i et såkaldt EU-udbud.Det koster virkelig meget i gold administration.Det kræver et absurd arbejde for at leve op til EUs regler, som skal tage hensyn til alle de problemer, som 27 andre landes traditioner for byggeri rejser. Det sker, da alle Europas virksomheder skal kunne byde ind på byggeriet. Selv et lille familiefirma på Kreta, skal direkte kunne byde ind på byggeriet efter udbudsmaterialet.Det var ikke regelsæt, som vi har stemt om. Men det er, hvad vi har fået gennem årene.
Lige for ligger afstemningen om Patentdomstolen.Jurister advarer mod Patentdomstolens enerådige magtDen europæiske patentdomstols afgørelser kan ikke ankes til eksterne retsinstanser. Det bekymrer juraeksperter, der kalder den ’noget af et forsøg’. Ministeren afviser kritikken.
Dommerne kan hurtigt ende som små konger, der sender politiet ud for at ransage virksomheder i strid med gældende regler. Sådan lyder vurderingen fra flere juraeksperter af den fælleseuropæiske patentdomstol, danskerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen den 25. maj.
Vi får »et system, der kan lave sine egne retningslinjer, uden at andre domstole kan gøre noget ved det,« siger Clement Salung Petersen, lektor i immaterialret ved Københavns Universitet. Problemet er, at Patentdomstolen er en såkaldt specialiseret domstol, hvis afgørelser ikke kan ankes til en anden ekstern retsindstans. Det kunne være EU-Domstolen eller Højesteret.
I USA har en lignende patentdomstol i flere tilfælde udviklet sin egen retspraksis, som den amerikanske højesteret siden har måtte rulle tilbage. Det er godt nok et forsøg i det helt store testmiljø, at tilmelde sig Patentdomstolen. I sådan »et vakuum« fungerer specialiserede domstole ikke godt, siger Jens Schovsbo. »Der skal være et system omkring dem, som kan rette dem til.«
Patentdomstolen er specialiseret derved, at dommere alene skal beskæftige sig med patenter. I modsætning til almindelige domstole som Højesteret, hvor dommerne sidder med mange forskellige sager. Det kan udvikle et ’tunnelsyn’, hvor dommerne lever sig for meget ind i området og glemmer generelle hensyn, mener flere eksperter
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser kritikken, fordi »både eksperter, medier og virksomheder« vil holde øje med Patentdomstolen.
»Og at domstolen derfor ikke kommer til at leve i et vakuum«. Det svar kalder medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt for et udtryk for, hvor »chokerende lidt ja-partierne forstår af Patentdomstolens konstruktion«.
Allerede i 2001 advarede Domstolenes Strukturkommission og Retsplejerådet mod såkaldte specialiserede domstole som f.eks. Patentdomstolen. Dommerne risikerer »at miste følingen med generelle (...) juridiske principper,« skrev Retsplejerådet.
For det er en stor ting, når man beslutter at give en del af vores domstolssystem til nogle andre.
Hvis Danmark vælger at sige nej den 25. maj står vi ikke tilbage uden noget.Virksomheder kan herefter selv vælge: Skal de vælge det fælles patentsystem, eller det kendte danske system ?Sikkerheden for det enkelte patent er den samme.
Hvis vi om et par år ser, at EUs Patentdomstol udvikler sig til et gode alt i betragtning, så kan vi tilslutte os efterfølgende.Ingen skade er sket.Men hvis vi tilslutter os nu, vil vi blive underlagt fælles regler for al fremtid. Erfaringen fra alle områder viser, at sådanne regler udvikler sig udi det absurde uden kontrol, som f.ex. Svømmehalsprojektet i Dragør, Børnepenge til Rumænien, SU til 27 landes studerende og mange andre områder.
Det sikre er, at lytte til Morten Messerschmidt, og stemme nej til Patentsdomstolen.Han kommer iøvrigt til Dragør den 7. maj på Wiedergården. Alle er velkomne.
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør
En simpel byggeopgave, som en svømmehal i Dragør, skal en kommune udbyde i et såkaldt EU-udbud.Det koster virkelig meget i gold administration.Det kræver et absurd arbejde for at leve op til EUs regler, som skal tage hensyn til alle de problemer, som 27 andre landes traditioner for byggeri rejser. Det sker, da alle Europas virksomheder skal kunne byde ind på byggeriet. Selv et lille familiefirma på Kreta, skal direkte kunne byde ind på byggeriet efter udbudsmaterialet.Det var ikke regelsæt, som vi har stemt om. Men det er, hvad vi har fået gennem årene.
Lige for ligger afstemningen om Patentdomstolen.Jurister advarer mod Patentdomstolens enerådige magtDen europæiske patentdomstols afgørelser kan ikke ankes til eksterne retsinstanser. Det bekymrer juraeksperter, der kalder den ’noget af et forsøg’. Ministeren afviser kritikken.
Dommerne kan hurtigt ende som små konger, der sender politiet ud for at ransage virksomheder i strid med gældende regler. Sådan lyder vurderingen fra flere juraeksperter af den fælleseuropæiske patentdomstol, danskerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen den 25. maj.
Vi får »et system, der kan lave sine egne retningslinjer, uden at andre domstole kan gøre noget ved det,« siger Clement Salung Petersen, lektor i immaterialret ved Københavns Universitet. Problemet er, at Patentdomstolen er en såkaldt specialiseret domstol, hvis afgørelser ikke kan ankes til en anden ekstern retsindstans. Det kunne være EU-Domstolen eller Højesteret.
I USA har en lignende patentdomstol i flere tilfælde udviklet sin egen retspraksis, som den amerikanske højesteret siden har måtte rulle tilbage. Det er godt nok et forsøg i det helt store testmiljø, at tilmelde sig Patentdomstolen. I sådan »et vakuum« fungerer specialiserede domstole ikke godt, siger Jens Schovsbo. »Der skal være et system omkring dem, som kan rette dem til.«
Patentdomstolen er specialiseret derved, at dommere alene skal beskæftige sig med patenter. I modsætning til almindelige domstole som Højesteret, hvor dommerne sidder med mange forskellige sager. Det kan udvikle et ’tunnelsyn’, hvor dommerne lever sig for meget ind i området og glemmer generelle hensyn, mener flere eksperter
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser kritikken, fordi »både eksperter, medier og virksomheder« vil holde øje med Patentdomstolen.
»Og at domstolen derfor ikke kommer til at leve i et vakuum«. Det svar kalder medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt for et udtryk for, hvor »chokerende lidt ja-partierne forstår af Patentdomstolens konstruktion«.
Allerede i 2001 advarede Domstolenes Strukturkommission og Retsplejerådet mod såkaldte specialiserede domstole som f.eks. Patentdomstolen. Dommerne risikerer »at miste følingen med generelle (...) juridiske principper,« skrev Retsplejerådet.
For det er en stor ting, når man beslutter at give en del af vores domstolssystem til nogle andre.
Hvis Danmark vælger at sige nej den 25. maj står vi ikke tilbage uden noget.Virksomheder kan herefter selv vælge: Skal de vælge det fælles patentsystem, eller det kendte danske system ?Sikkerheden for det enkelte patent er den samme.
Hvis vi om et par år ser, at EUs Patentdomstol udvikler sig til et gode alt i betragtning, så kan vi tilslutte os efterfølgende.Ingen skade er sket.Men hvis vi tilslutter os nu, vil vi blive underlagt fælles regler for al fremtid. Erfaringen fra alle områder viser, at sådanne regler udvikler sig udi det absurde uden kontrol, som f.ex. Svømmehalsprojektet i Dragør, Børnepenge til Rumænien, SU til 27 landes studerende og mange andre områder.
Det sikre er, at lytte til Morten Messerschmidt, og stemme nej til Patentsdomstolen.Han kommer iøvrigt til Dragør den 7. maj på Wiedergården. Alle er velkomne.
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør
