Med forbløffelse så jeg for nogle dage siden denne aktuelle udsendelse. Lennart hilste på en dame med rødmalede læber og højhælede sko, men hendes stemme var så dyb som en brumbjørns. Vi lærte på den måde, at en mand også kan se ud som en kvinde. Eller at et menneske, der ser ud som en kvinde ikke behøver at være det.
I
drømme træffer Lennart nu mange dyr. Når den rosafarvede gris
hævder at være en missekat, ler de andre dyr, dels over farven og
dels fordi en kat ikke har krølle på halen. Lennart udbryder: I er
nogle slemme nogen!" og han råber til katten: "du er en
tosset kattegris." Så klatrer kattegrisen op til et bur med en
fugl. Fuglen er mor til kattegrisen og bliver lukket ud af buret af
kattegrisen.
Lennart
fortæller nu alle dyrene, at grisen kan klattre og altså er en kat.
Grisen slår det hen: De må da tro, hvad de vil, vi ved jo, at jeg
er en kat." Den lægger sit hoved i Lennarts skød og snurrer
behageligt.
Min
treårige søn forstod ingenting.Røde læber og dyb stemme, katte og
grise, krøllehale eller ej? Hvad nu? Skal jeg forklare ham, hvad vi
skal lære af dette? At en kvinde ikke behøver at være en kvinde.
At en mand ikke altid er en mand og en gris ikke en gris? At vi selv
afgør eller ændrer vor identitet og at de andre uden fordomme skal
anerkende det.
Kilde: Politically Incorrect 26, april 2014.