Jeg har måttet holde mig til de vigtigste hændelser og lade de mange detailler og beviser ligge. Og nogen eksakt indbyrdes kronologi har ikke været mulig, da mange ting foregik i det halvskjulte og samtidigt.
Emnet burde udforskes grundigere og mere videnskabeligt af nogen dygtig historiker med en lignende kapacitet som professor emeritus Bent Jensen.
Emnet burde udforskes grundigere og mere videnskabeligt af nogen dygtig historiker med en lignende kapacitet som professor emeritus Bent Jensen.
Kommunistisk projekt
Efter Anden Verdenskrig ønskede
"nogen" en NY Verden. "Bilderbergs"
hemmeligholdte møder opstod 1954 med den tanke:
at Verdens rigeste finansmænd skulde
styre den kommende ny verdens
befolkninger. Bilderberg-deltagerne lovede at fortie
alt.
Det lød som en fanfare fra USA's
Mental Hygiejne (opr. stiftet 1909): "Vi skal skabe et nyt
menneskesind og en ny jord i løbet af eet slægtsled".
Rockefeller var positiv.
Frankfurterskolen fremførte samme
ideologi.
1945-47 oprettedes World Federation of Mental Health ud fra Psykiater Brock Chisholm vision: "Eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger, er moralitet, - forestillingen om ret og vrang." -"Vi må af med vores forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem!" WFMH brugte bl.a. Tavistock-metoden til hjernevask. Første formand for WFMH var Tavistocks stifter, John Rawlings Rees.
Landsforeningen for Mentalhygiejne i Danmark (= M) kendes fra 1948. Chisholms ideologi spredes under Den kolde Krigs propaganda og kommer ind overalt i samfundet. Psykologistudiet vinder terræn. Psykolog Eggert Petersen blev direktør for M. og opretter Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut (M.F.) til hjælp for politikere. M. blev et fagligt kartel for psykiatere, psykologer og socialrådgivere. Socialminister Eva Gredal blev kontakten til magtens tinde. Bestyrelsen udgjorde en "lukket" forening inden i foreningen: "Mentalhygiejnisk Forening for børne- og Ungdomsforsorg." M. åbnede "narkomanbehandling" med statsstøtte.
1968
kom
Studenteroprøret
med
åndelige
rødder
i Frankfurterskolen.
I
Danmark blev det til:
marxistisk
revolution
med sexfrigørelse,
kønsroller
,
narko etc.
Propagandaen tog
til.
1969: en aktivistafdeling oprettedes inden for M.: BRIS, Børns Rettighede i Samfundet. Den lagde an på børn og familiesplittelse og brugte uparlamentariske metoder, men fik statsstøtte og øgenavnet "BørneRov I Samfundet", eftersom de lokkede børn hjemmefra. De holdt 100% med barnet imod forældre, skole og enhver myndighed, hvad enten det var godt for barnet eller ej. Nogen (BRIS ?) opfordrede staten til at oprette en småbørnskommission for at "hjælpe" forældre og sikre børn en god opvækst. Mentalhygiejniker Eva Gredal* oprettede den i al stilhed under ledelse af mentalhygiejniker psykolog Lise Østergaard. Hermed var børnene allerede godt på vej til at opnå statsopdragelse.
1969: Kommunismen var allered trængt ind i Socialdemokratiets top, da Eggert Petersens nye program for partiet, "Trivselsprogrammet", ordnede samfundet fra vugge til grav i psykiater Chisholms ånd. Forældremyndigheden skulde begrænses (fjernes), børn gøres økonomisk uafhængige af forældre (men af staten) og selv bestemme, hvor de vilde bo etc. Lærere m.fl. skulde på holdningskurser.
Tolkning af lovregler som hvilede på socialrådgiveres, pædagogers, psykologers skøn og Barnets tarv udsattes stadig oftere for politiserende tolkning, og mentalhygiejnikere ansattes i statslig eller kommunalt regi. De mest vågne i den sovende borgerfløj protesterede så småt mod det kommunistisk inficerede statsapparat.
Schweiz lod 1969-73 udarbejde en grundig forklaring til befolkning om, hvad "den anden form for krig" (psykologisk krig) var for en størrelse, og hvordan man forsvarer sig imod den og fjenden. Bogen husomdeltes. (Senere oversat til dansk (af Konservativt Folkeparti (?)).
1972: Lærer Peder Hoves bog "Der hænger han" påpegede kommunistiske kræfter i myndighederne og politisk misbrug af børnene.
1972-76: Oprør mod M.s ideologi førte til afsløringer af M., til sidst hos Rigsrevisionen og dermed opløsning af M. (Men foreningens indre "lukkede" kreds, "- for børne- og ungdomsforsorg" fortsatte). Da BRIS mistede økonomisk støtte fra staten, opløstes den. Men dens støtteforening "Børns Vilkår" fortsatte.
BRIS arrangerede engang en udstilling i Projekthuset om "Vold mod børn" med tøjbørste, tæppebanker, tøjbøjle o.l. som forældre angiveligt "tævede" deres børn med. Børn havde i følge BRIS overhovedet ingen rettigheder, men var prisgivet forældrenes hals og håndret! (sic!). BRIS-fan'en, journalist Frode Muldkjær arrangerede 1976 et "tribunal" i Ballerup imod forældres "revselsesret" og skrev bogen "Med børn skal land bygges". Mens den lidet selvkritiske journalist Erik Nørgaard i TV-programmet "Bytinget" den 23/9 76 forgæves søgte at nedgøre præsten fra Seem, Søren Krarup, der holdt på, at et dask i halen undertiden kunde være nødvendigt. Det mente publikum i programmet også - med 81%. Der lød højrøstet forargelse fra den røde venstrefløj over noget så ondt.
I Danmark fik vi Bistandslov 1973 og Folkeskolelov 1975. Den kommunistisk opdragne undervisningsminister Ritt Bjerregaard arrangerede propagandakursus imod skeptiske forældre for at overbevise dem om hendes ny skolelovs fordele og hindre kritik.
Alt imens fortsatte den røde fløj de evindelige angreb på forældremyndigheden.
Statens Småbørnskommission, der som ovenfor nævnt blev oprettet af Eva Gredal i 1975 bestod af en hovedafdeling og 4 underafdelinger på ialt over 70 udvalgte. Dermed var kampen mod forældremyndigheden kommet op på et overordnet politisk niveau: nu i statslig regi. Kommissionen lagde ud med debatheftet "Småbørn i Danmark" og opfordrede forældre til at melde sig til studiehold. Det gjorde man så, for "selvfølgelig vil forældre det bedste for deres børn, - - - hvis de ellers kan få lov til det uden indblanding af nævenyttige experter - - -" som Marianne Breed skrev i tidsskriftet AKTION 7/77. I artiklen "Hvad vil
FN havde - ved julefrokosten (?) - i december 1976 vedtaget, at 1979 skulde være et internationalt Børneår. og alle deltagere i kampen imod kernefamilien så hen til det. Den røde fløj havde allerede i en snes år haft stor indflydelse på børn, først og fremmest gennem børnepædagogernes kommunistiske fagforening BUPL og marxistbegejstrede unge lærere i folkeskolen. Nu gik kampen for og imod kernefamilien og forældremyndigheden fra nationalt statsregi videre til EU-området og internationale forbindelser under FN.
I
1976 sad socialdemokratiet på regeringsmagten med Anker Jørgensen
som statsminister. Socialrådgiver Eva Gredal var socialminister, og
ligesom flere andre højtplacerede politikere meget
påvirket af tidens kommunistiske og mentalhygiejniske tanker. Hun
holdt hånden over det narkofyldte Christiania som et statsligt
uforklarligt
"experiment".
Det
bidrog givetvis til det
enorme
økonomiske rod i socialministeriet, som man åbenbart opgav
at komme til bunds i ved
Gredals afgang 1979.
Det
af FN udråbte Børneår 1979 vilde
givetvis
have
været en
herlig opgave for hende, men hun nåede kun
indledningen.
Vælgerne var blevet dødtrætte
af hende. Hun fik - som andre gamle eller udstødte
politikere - en retrætepost i EU (som
populært
kaldtes
"EU's elefantkirkegård").
(Et kort kik på hvad der foregik i udlandet:
1978 indgik EU en aftale med de arabiske lande i Mellemøsten, hvor de - mod sikring af olie til industrien - åbnede Europas grænser for invasionen og lovede at fremme arabisk (= islamisk) kultur (herunder sharia etc. efter Koranens forskrifter). Det indebar kulturmæssigt en enorm kolbøtte. Islamisk Familieliv var totalt anderledes, og der fandtes f.ex. ikke noget forbud mod pædofili i islam. Men med Lissabon traktaten 2007 åbnede EU-landene for en lovliggørelse af pædofili og imødkom dermed den islamiske "kultur".
Gredal fik stiftet sin Nationalkomitè for Børneåret i 1978, men afløstes siden af socialminister Erling Jensen. De første 100 tilmeldte organisationer var alt andet end repræsentative for et parlamentarisk folkestyre. De røde partier og grupper var på plads, mens borgerlige partier og initiativer glimrede med deres fravær. Kun partiet Venstre havde meldt sig med kulturminister Birgitte Oxdam, men det havde nok sine grunde, nemlig: den under hende lydende "Arbejdsgrupppe for Børn og Kultur", som hun overlods sagerne til. Den styredes af Søren Vinterberg, notorisk kendt som en af de værste røde samfundsundergravere i landet, som gjorde sit til at udbrede politiske og sjofle børnebøger bl.a. gennem Borgens Forlag.
Børneårets arbejdsudvalg bestod af 9 unavngivne personer, og sekretariatet af 3 navngivne. Sekretariatets leder var den kommunistpåvirkede cand. scient.polit. Jørn Boye Nielsen*, som dermed blev den praktiske leder af Børneåret, herunder bladet "Børneårs-Nyt", mens han gjorde sit bedste for at ignorere borgerlige grupper som Krarups Forældrenes Børnekommission, ALS (Aktive Lyttere og Seere), Artikel 16-udvalget (for kernefamilien), Forældreforeningen for narkoramte børn, Fultonskipperen, 20. Novembernævnet, DUE (de uafhængige skoleelever, Liv (imod fri abort), L.I.B.E.R. (børnebogs-udstilling), Børn- Forældre-Frihed og flere andre.
Ved den endelige evaluering ved Børneårets slut hed det derfor fra skuffede deltagere:
Børneårs-Nyt - Børneårssnydt!
Kampen om kernefamilien, forældremyndigheden, børnenes opdragelse og uddannelse etc. fortsatte naturligvis som hidtil i takt med skiftende regeringer. Under borgerlig regering mere ubemærket, ved marxistisk regering brusende fremad.
De er nået langt. Nu angriber de selve naturens grundlag, selve livets mening, kald det skapelsen.... kønnene, forplantningen og kærligheden
Er vi så snart nået til kommunisternes slutmål?
EU er gået i forbund med World Health Organisation om at gennemtvinge en statslig tvangsindlæring i børnehaverne (- altså med tilsidesættelse af forældremyndigheden) af småbørn fra ca. 3-4-årsalderen om alle former for sex fra det normale til sodomi, pædofili, blodskam etc.
Ved en konference i EU i Bryssel fornylig lød der krav om nedsættelse af børns alder for accept af pædofili til - - - 4 - - fire år (sic!). Når lille Lise på fire løber på en flinker mand med et stykke chocolade i den ene hånd, mens den anden stryger over hendes hår, så skal hun - som en voksen kvinde - kunde skønne og vælge.....
Siger hun JA, er børnelokkeren ingen forbryder.
Noter:
*) ”De
45 kommunistiske langtidsmål”
fremkom i USA´s Kongresrapport af 10. januar 1963. De blev taget fra
bogen ”Den nøgne kommunist” af W. Cleon Skousen, som begyndte
sine indgående studier af kommunisterne inden sine 16 års tjeneste
i ”The federal Bureau of Investigation”. Disse mål blev samlet
fra rapporterne efter Kongreshøringerne og ved hjælp af
tilgængelige bøger af ex-kommunister.
De
første 16 langtidsmål, samt nr. 34 og 35 samt de sidste tre (nr.
43-45) drejer sig mere specifikt om USA´s politik, indenrigs som
udenrigs. Dem lader jeg ligge i denne omgang, da teksten ellers
bliver for lang her på bloggen.
Men
de andre 24 angår os alle.
Som det ses af nedenstående er det i høj grad disse langtidsmål,
som vore politikere og vi selv bygger på uden at ane, hvem der har
udtænkt dem og dikteret dem og at man med disse skal ødelægge vore
demokratiske samfund.
17:
Skaf kontrol over skolerne. Brug dem som indføringssted for
socialisme og fortløbende kommunistisk propaganda. Nedbryd
studieplanerne. Skaf kontrol over lærernes organisationer. Put det
kommunistiske partis linje ind i lærebøgerne.
18:
Opnå kontrol med alle studenteraviser.
19:
Brug studenteruroligheder til at fremkalde offentlige protester med
programmer eller organisationer, som er under kommunistisk angreb.
20:
Infiltrér pressen. Få kontrol over boganmeldelser, udgivelser og
bestyrelsesposter.
21:
Få kontrol med nøglestillinger i radio, TV og filmproduktion.
22.
Fortsæt med at misbillige amerikansk kultur ved at nedbryde alle
former for kunstneriske udtryk. (En amerikansk kommunistgruppe blev
bedt om at ”fjerne alle gode skulpturer fra parker og bygninger og
erstatte dem med formløse, hæslige og meningsløse former”).
23:Kontrollér
kunstkritikere og ledere af kunstmuseer. ”Vor plan er at skabe
modbydelig, frastødende og betydningsløs kunst”.
24:
Afskaf alle love vedrørende pornografi ved at erklære dem for
”censur” og et brud på ytringsfriheden og pressefrihed.
25:
Nedbryd kulturelle normer om moral ved at ophjælpe pornografi og
utugtighed i bøger, blade, film, radio og TV.
26:Omtal
homosexualitet, degeneration og sexuel omgang i flæng som ”normale,
naturlige og sunde”.
27.
Infiltrér kirkerne og erstat religion – efter at den først er
blevet afsløret – med ”social” religion. Nedvirdeér kirken og
ophjælp behovet for intellektuel modning, som ikke behøver en
”religiøs krykke” til støtte.
28:
Afskaf bøn og enhver form for religiøst udtryk i skolerne på grund
af, at det skader princippet om ”adskillelse af kirke og stat”.
29:
Nedvurdér den amerikanske grundlov ved at kalde den utilstrækkelig,
gammeldags, ude af trit med moderne behov, en hindring for samarbejde
mellem nationerne på verdensbasis.
30:
Nedvurdér det amerikanske samfunds fædre. Præsentér dem som
selviske aristokrater, som ikke varetager den almindelige mands
interessser.
31:
Forklejn alle former for amerikansk kultur og tag modet fra
undervisningen i amerikansk historie, da det kun var en mindre del af
”det store billede”.
Hav
mere interesse for den russiske historie efter den kommunistiske
overtagelse.
32:
Hjælp enhver socialistisk bevægelse til at få centraliseret
kontrol over enhver del af kulturen, uddannelsen, bistandskontorer,
velfærdsprogrammer, sindssygehospitaler o.s.v.
33:
Fjern alle love eller handlinger, som hindrer det kommunistiske
apparats operationer.
(nr
34 og 35 om mere specifikke amerikanske forhold er udeladt her).
36:
Infiltrér og få kontrol over flere fagforeninger.
37:
Infiltrér og få kontrol over storindustrien.
38:
Overflyt noget af retten til indgriben fra politiet til
socialkontorerne.
Behandle
alle opførselsproblemer som psykiatriske sygdomme, som ingen andre
end psykiatere kan forstå og behandle.
39:
Dominér den psykiatriske profession og brug sindssygelove til at
opnå tvangskontrol med dem, der sætter sig op imod de
kommunuistiske mål.
40:
Nedvurdér familien som begreb. Fremelsk kønslig omgang i flæng og
gør det let at blive skilt.
41:
Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative”
indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos
børn for at undertrykke forældrenes indflydelse.
42:
Skab det indtryk, at vold og oprør er lovlige aspekter i den
amerikanske tradition, - at studenter og interesse-grupper skal rejse
sig og anvende ”forenede kræfter” på at løse økonomiske,
politiske eller sociale problemer.
Kilde:
Tidsskriftet AKTION nr 7/1978 (som citerer alle 45 langtidsmål).
*) Klip fra Eggert
Petersens socialdemokratiske "Trivselsprogram" 1969 om
familiens indretning:
"Forældremyndighedens
begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne
(f.eks. med hensyn til voldsanvendelse), sikring af børnenes
økonomiske uafhængighed af forældrene gennem uddannelsesløn,
nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15 år og
etableringen af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som
gruppe i stedet for familiegruppen - for så vidt de synes, de der
trives dåligt."
*) Eva Gredal var et vigtigt medlem af "Landsforeningen for Mentalhygiejne", der fulgte psykiater Brock Chisholm ideologi. Hun var en årrække med i bestyrelsen og dermed i den interne "lukkede" forening, og en tid redaktør af deres blad. Det var i hendes tid, at M. nedkom med BRIS og Trekroner Aktiv, og på M.s vegne beklædte hun posten i studenterrådgivningens bestyrelse og arbejdede dèr nær sammen med psykologerne Eggert Petersen og Lise Østergaard. Som socialminister bar hun ansvar for ulovlighederne i Christiania og børneværnet, i narkomanbehandlingen og i sagen om Vietnambørnene. Hendes finansdispositioner gav meget vrøvl i Folketinget. Hun søgte at klare frisag med brev til Kære Per fra kære Eva i en penibel sag med millionbeløb til Kofoeds Skole. (Eva Gredal og skolens forstander, J. Lange Jacobsen gik på Soocialrådgiverskolen sammen). Det helt store økonomiske roderi præsenterede hun med hensyn til M.'s "narko-centre" og Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut ved direktør Eggert Petersen. (Hendes mand er en anden - her uvedkommende - ynkelig historie!).
*)
Jørn Boye Nielsen, knyttet til de kommunistisk styrede
"Samarbejdskomitèen for Fred og Sikkerhed" og "Nej
til Atomvåben", bl.a. med den opgave at tage sig af information
i skolerne (ifølge bladet "København" nr. 57, november
1980).
Var ansat på den Internationale Højskole i Helsingør og drev
aftenskolekursus om FN og "globale
kriser".
I bestyrelsen for det marxistiske ngo-foretagende "FN-Forbundet"
(som ikke havde noget med FN at gøre). Leder af Børneåret 1979,
hvorved ikke-socialistiske initiativer blev fortiet, om muligt helt
forhindret.
*)
FOLA: Landsforeningen
af forældre til børn i daginstitutioner.
