Den korte avis skriver om Abdul Wahid
Pedersens "tandløse oplæg om islam".
Det er en kunst at kunne charmere, og
ingen behøver det mere end islam for at lure folk og få dem med på
vognen og tilslutte sig den mest rå og brutale ideologi i verden. Er
de først fanget ind og har liret trosbekendelse af, så sidder de i
nettet og kommer ikke ud igen - ikke levende, for der er dødsdom for
retraite.
Det gælder naturligvis også for Abdul
Wahid selv, så han er nødt til at fortsætte sin missioneren. Sødt
og - jeg citerer: "tandløst", - men hans joviale ansigt
viser to kraftige fortænder som hos gnavere.
Han valgte professionen i sin ungdom.
Også der missionerede han og lokkede ubefæstede sjæle ind i
narkotågerne. Også dèr måtte han fortsætte, hvor han var
begyndt, for også dèr var der straf for retraite. Pusherne - de
mindre narkohandlere - ligger under for de større "Dødens
købmænd". Arbejdet er det samme: lok nye folk til !
