Uffe Gravers Pedersen fremlægger klart og tydeligt diagnosen på den syge folkeskole: Flere timer hjælper kun, hvis man strammer disciplinen.
Det har været fremført flere gange inden for skolen sidste fyrretyve års ørkenvandring, hvor der kun er blevet stadig længere afstand mellem oaserne.
De direkte involverede i missæren, forældre og lærere kan ikke undgå at se, hvor skoen trykker.
Den forgudede ræverøde psykolog Jesper Jensen fik disciplinen afskaffet i 70'erne ved at male fanden på væggen om "den sorte skole" - med kæft, trit og retning og et spanskrør i skabet til brug, hvis alt andet glippede.
Jesper Skolemand og hans meningsfæller sigtede ikke på kunskaber, men på holdninger og revolution.
På salamivis blev alle huskekager for god orden afskaffet: først spanskrør og lussinger (skønt guderne skal vide, at en lussing på rette tid og sted kan føles langt bedre end at blive indført i en skolepsykologs papirer!!!) - videre: ekstra lektie hjemme, ekstra lektie ved oversidning, sendt uden for døren, sendt hjem, ingen frikvarter, udelukket fra undervisning en tid.....o.l.
Enhver
ved at ingenting fungerer UDEN en vis orden, hverken i skolen, på
arbejdspladsen, i trafikken, på fodboldsplænen eller hjemme - hvor
som helst! Det behøver man ikke at have gået i skole for at fatte.
Indøvelse af
disciplin begynder ikke i skolen. Den hører med
til almindelig opdragelse
og
ligger således faktisk langt før skolealderen.
Indlæringen påhviler altså ikke mindst forældre og
daginstitutionspersonalet (eftersom forældre er på arbejde og kun i
begrænset tid sammen med deres børn.).
Bliver
disciplin genindført i skolen, kan man spare dyrekøbt
undervisningstid – bort set fra sproglig hjælp til børn fra
ikke-indoeuropeiske sprogområder.
Jesusbarnet kommer med sin mor til pogeskolen, hvor læreren med ris og ferle byder ham
velkommen til at deltage med tre andre disciple.
