"I den samme egn var der hyrder, som lå på marken og holdt nattevagt over deres hjord."
På kalkmaleriet vi ser hvordan. Den ene hyrde underholder med sækkepibe. De fleste af os forbinder nok udelukkende sækkepiben med Skotland, men den var tidligere almen udbredt i Europa. Man kan muligvis endnu være heldig og
se den i Italien ved særlige lejligheder som jul
eller påske.
Hyrden til venstre har stunthoser på. Da denne beklædningsgenstand er forsvundet, er der kanske læsere, som ikke kender den. En stunthose er en fodløs strømpe, der forneden ender i en kileformet lap, som dækker vristen og fastholdes med en strop under foden eller om en af tæerne. Samme hyrde holder på en stav, der ligner en golfkølle. Er det en hyrdestav? altså den som
fortsatte som bispestav i kirken? Og som vi ser
på Sorø byvåben? Eller er det et horn til at tude
i for at samle hjorden?