I det første kendte danske flag fra Erik af Pommerns tid ses jomfru Maria sammen med - - ikke med Josef, men med Sankt Jacob, der står med sit symbol i hånden, muslingeskallen, som man hjembragte fra Skt, Jacopo di Compostella i Nordvest-hjørnet af Spanien som et tegn på gennemført pilgrimsfærd.
Dette flag blev erobret af Hanseaterne ved et søslag i Øresund 1427 og hængt op i Mariakirken i Lybæk som triumf. Dèr blev det ødelagt under Anden Verdenskrig, da Mariakirken blev ramt af en bombe.
På Frederiksborgmuseet hænger der en kopi af flaget.
Her er en skulptur af Jomfru Maria med barnet. Den sidder på hjørnet af borgmester og møntmester, Jørgen Kochs meget flotte gård i Malmø. Borgmesteren var en fremtrædende skikkelse under religionsuroligheder under Grevens Fejde, men han forstod at sno sig.
Det runde vindue er fra Halmstads Skt. Nikolaj Kirke
Man svøbte børn ved fødslen og fortsatte med denne indpakning i flere måneder. Det arme barn kunde således ikke røre sig og komme galt af sted eller sparke af sig og blive forkølet. Svøbelsesbørn havde gerne armene ned langs kroppen under svøbet, så kun hovedet var synligt, men hvad syntes mon børnene om det? Bundet på hænder og fødder. Vi ser jo hvor gerne babyer morer sig med at svinge med arme og ben. Der var nogen, der engang fortalte mig, at svøbning fortsatte længst i diktaturlande. Er det mon sandt?
Jeg mødte en nybleven mor fra Bosnien for små ti år siden. Hun vilde svøbe sit barn, men hendes mand
fik hende fra det som værende en gammeldags behandling. Jeg husker, at et forældrepar fra Jugoslavien i toget ved indrejse i Danmark mistede deres to svøbte børn på grund af den ulideligt høje temperatur i vognen.
I kunsten lader man gerne svøbelsesbarnet strække armene ud så det ligner et kristent kors som på dette
moderne kirkevindue i den kønne gamle Mariakirke i Helsingborg.
