december 10, 2012

Lærerne - rene kagemænd!



En vanvittig historie fra Sverige!

Opsporet af Aftonbladet og viderebragt af den svenske blog «Avpixlad».

Først en lille forklaring: det svenske ord pepparkakor  betyder brune kager.

Den brune kagedejg bruges ikke mindst til at bygge flotte huse af, der smykkes med sukker i forskellige farver til teglsten, vinduer, dører etc.  Ofte laver man konkurrencer og uddeler priser til de flotteste huse. Man laver også – lige som i Danmark – peberkager (altså brune kager) som traditionelle figurer, julegrise, julebukke, kagemænd og kagekoner....
- - - - - -

Da den 10-årige Mio vilde være kagemand  i skolens Lucia-optog på Kanalskolan i Örebro, blev han afvist. Og børnene måtte heller ikke synge «Vi kommer, vi kommer fra peberkageland».Og man vilde heller ikke byde på peberkager!
Da Mio kom hjem og forarget fortalte det til sin mor, ringede mor Jenny Simic oprørt til læreren for at høre, om det virkelig kunde være sandt. Og jo, det var det – for ikke at risikere, at nogen «tog det ilde op»! En Lucia, to julenisser og resten enten traditionelle stjernedrenge eller Luciaterner – men ingen peberkagemænd!

Man markerer forskellene i stedet for lighederne! pointerede mor Jenny, og udvider kløfterne! Jeg sagde, at så kommer min søn ikke med. Han skal ikke støtte noget KuKlux Klan-optog – for det er, hvad det er, når de kommer i deres hvide tophatte og hvide kjortler.
Det er jo børn, vi taler om. Hvis de alle vil være Lucier eller julenisser eller hvad som helst, så lad dem dog det. Og peberkager? Må vi ikke spise peberkager?

Skal man tage sådan noget væk fra traditionerne? Så kan man lige så godt vende det på hovedet og spørge: Hvorfor skal det væk? Er de brune ikke ligesom os? Må de brune ikke være med?

Da hun med en SMS spurgte læreren, om forbudet stadig stod ved magt, fik hun det svar, at det stadig var gældende, men nu hed det, at det skyldtes nogle skoleelevers allergi – en «efterkonstruktion» mistænkte mor Jenny.
Så burde eleverne heller ikke komme i skole i brunt tøj!

Efter at medierne nu har haft fat i sagen, backer skolen og kommer med følgende tåbelige undskyldning : Personalet havde ikke opfattet, at der var nogen som vilde være peberkagemand. Men skulde der nu alligevel være nogen, som vilde være det, så er det i orden, sagde Margaretha Zetterlund, børneomsorgs- og uddannelseschef i Laxå Kommune.