http://politiken.dk/kultur/Man bør ALTID tjekke hvem, som siger hvad, kun derved kan man bedømme indholdet af det sagte. Den svenske forfatter Guillou er kommunist, ikke salonkommunist, men rigtig aktiv kommunist, som altså brændende arbejder for sagen - som han selv siger:
Jeg er ikke kunstforfatter. Jeg skriver for at påvirke verden.
Som aktivist har han i svensk presse været omtalt for at have haft samrøre med KGB i årevis for spioneri imod sit eget land, og som man derfor ikke kan have tiltro til. Som tidligere omtalt her på bloggen angående rigsantikvar Olaf Olsen var Sovjetunionen meget ivrig for forbindelser med kunstnere og videnskabsfolk under Den Kolde Krig.
Guillous litterære skriverier indebærer naturligvis også (mere eller mindre kamoufleret) propaganda for marxismen.
Hvorfor skal vi overhovedet tage os af en sådan propagandist’s kommunistiske udtalelser, der overhovedet kun er bragt videre på grund af hans politiske meningsfæller i den danske presse?
