Schweiz har helt anderledes end Danmark taget vare på eget land. Fra statens side ønskede man, at befolkningen skulde vide reel besked med, hvad fremtiden evt. kunde indebære. Derfor fik omkring fyrre veluddannede militære og civile personer den opgave sammen med nogle organisationer at skrive en sådan redegørelse. Alt opgivet åbent med navns nævnelse. Officielt lagde Albert Bachman og Georges Grosjean navn til redegørelsen, som under navn af “Die zweite Form des Krieges” indgik i den lille bog "Zivilverteidigung” 1973 og vistnok blev husomdelt i Schweiz (?).
I Danmark forsøgte oberst-løjtnan Erling J. Harder at få staten til at følge Schweiz’s exempel og oversætte og udgive den schweiziske redegørelse om “Den anden Form for Krig”, ligesom han også prøvede at vække det konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet. Da ingen politikere syntes interesserede, blev det udgivet af “Selskabet til Værn for dansk Folkestyre” uden angivelse af årstal, men vistnok omkring 1973.
For at give danskerne rigtig forståelse af dette emne, er den danske udgave forsynet med et forord, lidt forhistorie om Danmarks hidtidige politik, kampen om skolen, marxistiske basisgrupper, vort militære forsvar og en efterskrift.
I forordet står der:
“Det var Lenin, der formulerede definitionen på begrebet: “Når efter Claudewitz krigen kun er en fortsættelse af politikken med andre midler, er også freden kun en fortsættelse af kampen med andre midler”
I en anden grundig redegørelse for begrebet “Psykologisk krigsførelse” af samme oberstløjtnant Erling J. Harder nævnes 1920 som året for ovenstående udtalele af Lenin.
Som et post sciptum skal jeg nævne, at det lille antimarxistiske tidsskrift “AKTION” i et særnummer offentliggjorde indholdet af den schweiziske “Den anden Form for Krig”, idet man i den udgave bestræbte sig på side efter side at nævne exempler hentet fra DANSKE FORHOLD, eftersom den psykologiske krig naturligvis ikke behøver at angribe de samme ting i forskellige lande. Det er derimod samme startegi i udførelsen.
