juli 20, 2012

"- åben over for muslimer"



“Vi kender vel alle til H.C. Andersen, men H.Cs syn på Islam/Muslimer er ikke så kendt, (Nej, det er det ikke!)  H.C.Andersen var meget åben over for muslimer. En ofte overset side af H.C. Andersen - mere aktuel i dag end nogensinde.”

Gud vide, om ikke H.C.Andersen vilde være blevet meget irriteret på ellermåske snarere meget ked af Johan De Mylius' snak i Ekstrabladet?

Digteren gik i en lang bue uden om alt, der lugtede af politik. Og det gjorde han nok ret i, for politik er ofte en snusket historie. Han blandede sig uden om, skønt han levede i en tidsalder, hvor der var gevaltige omvæltninger,ikke bare ude i den store verden, men sandelig også i Danmark med langvarig krise efter statsbankerotten og to alvorlige krige, der gjorde det lille land endnu mindre end før.

Andersen var åben. Ja, for oplevelser, iagttagelser, nye spændendeopfindelser. Han glædede sig over alt det skønne i verden, men græd over grimme og uanstændige ting.For ham var Gud uendelig god og derfor nægtede han stædigt og logisk før sin abitur, at der skulde kunne være et helvede. Han lod sig heller ikke påvirke af Baudelaires og andre kunstneres begejstring for de forkvaklendeeuforiserende stoffer i datidens Paris.

«H.C.Andersen var meget åben over for muslimer», skriver De Mylius. Den sætning kan misforstås, og det er meningen! Den hører hjemme i den venstreforvredne “forsker”verden og skal få os til at tro, at Andersen satte pris på islam.

Jeg havde selv fat i Andersens rejsebeskrivelse for et par måneder siden, dajeg netop gerne vilde vide, hvad han mente om islam. Men han mente ingenting.Hverken i linjerne eller imellem dem. Efter nogle yderst strabadserende  rejsedage glædede han sig til at se festen for Muhammeds fødselsdag i Konstantinopel - med al den østerlandske herlighed og mystik, som tænkes  kunde. når man havde set “Aladdin” på teatret.

Andersen er overalt en videlysten, nysgerrig og åben turist - ivrig for at se og opleve, suge alverdens poesi til sig – og skrive. Vi er i dag så forvænte med rejser og turisme, at vi næppe kan forestille os, hvordan det var at rejse dengang. Det var forbeholdt ganske få intellektuelle. I dag kommer vi i flokkevis, forjagede og overfladiske.

Vi opfører os vel normalt venligt og åbent over for andre mennnesker, og således også over for muslimer på torvet og i bazaren, men det er ikke ensbetydende med at vi accepterer deres ideologi og ulykkelige livssyn.














Her er et kloaklåg med billede af H.C.Andersen. Med sig har han "Den standhaftige Tinsoldat"
og nedenunder soldaten ses den grimme vandrotte, der vilde se hans pas.


Hvor ligger det? På Rådhuspladsen, et lille stykke fra H.C.Andersen-statuen! Har du det med i forskningen,
De Mylius?