
Det var hende, der lagde grunden til forlaget “Tiderne skifter” i 1973. som udgav en del af de mange bøger, hun skrev, ofte sammen med andre rødstrømper som Tine Schmedes, Toni Liversage, Susi Frastein m.fl.

Rødstrømpebøger som “Hun”, “Derfor Kvindekamp”, “Den nøgne Sandhed”, “Kvinder i Kamp”, “Modermærker” vældede ud fra “Tiderne skifter” sammen med tidsskriftet “HUG!” på Suzanne Giese og hendes mand, Claus Clausens bopæl på Frederiksberg Allè 8. Senere fik forlaget adresse hos et par beboere i Strandgaden 46 på Christianshavn.
I 1975 stillede Suzanne Giese op som kandidat til Frederiksbergs byrådfor Venstresocialisterne - ligesom Tine Bryld.
Suzanne Giese gik som andre marxismer ind for den Kolde Krigs Sovjetstyrede fredskampagne, som kørte for fuldt gear det sidste tiår, inden muren faldt. Man fandt hendes navn under Arne Herløv Petersens fredsappel (JP. 6.11.1981).
Suzannes mand, Claus Clausen, var forlagsredaktør for Rhodos. Han startede sin karriere med “Europas største Narkomarked” i bogen “Frøstrup - Sommeren 1970”, som blev trykt i Projekthus (“Huset”) i Magstræde/Rådhusstræde. Samtidigt udgav han sammen med Thorvald Berthelsen “Pariserkommunen 1871” i anledning af 100-årsdagen. Senere fulgte antologien “Marxisme - Psykoanalyse”, Rhodos 1974 og en del skriverier om de “svækkede” mænd og deres kønsdrift i “Tiderne skifter” og “HUG!” samt digte fra “Undervandstidende” m.m.
Da han udgav “Baader-Meinhof - Skrifter” kom han med i TV-programmet “Verden rundt” (omtalt af Flemming Chr. Nielsen i JP 26.10.1977).
Næste gang et par ord om tidsskriftet “HUG!”