Et seminar om korstogene i ”Islamkritisk netværk” lørdag den 13. september begyndte med den aldrende, men tydelig nok, meget kyndige professor emeritus i kirkehistorie, Jakob Balling, men slutningen var en ynk af diamentral modsætning!
For ”Islamkritisk netværk” er demokratisk indstillet og lader derfor Loke komme til orde i sin
For ”Islamkritisk netværk” er demokratisk indstillet og lader derfor Loke komme til orde i sin
forsamling.
Professor Uffe Østergaard må have haft på fornemmelsen, at han kunne komme i modvind, for han betroede os i sin indledning, at han var vokset op under socialdemokratisk og god radikal påvirkning – som om denne oplysning skulle hjælpe os til overbærenhed med ham (?).
Professor Uffe Østergaard må have haft på fornemmelsen, at han kunne komme i modvind, for han betroede os i sin indledning, at han var vokset op under socialdemokratisk og god radikal påvirkning – som om denne oplysning skulle hjælpe os til overbærenhed med ham (?).
Hans forklaring var overflødig. Han syntes at have stået stille i sin radikale tankegang i årevis, mens kloden var snurret videre. Gamle floskler, som er blevet sorteret ud, kom på bordet igen: hvis ikke vi tog imod mere indvandring, så ville der ikke være nogen til at passe os på vore gamle dage...
Jamen, så er det bare sådan, så må vi tage det med. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at belaste kommende generationer med mere indvandring for vor egen generations behageligheds skyld. 68´erne, der bebrejdede deres forældre deres ”materialisme” blev langt mere materialistiske og egoistiske end dem. De jamrer i politisk bekymring for fremtidens manglende hjælp til – undskyld det plebejiske ordvalg – at blive tørret i rumpen, skønt netop denne generation i naivitet (?), dumhed (?), ligegyldighed (?), selvoptagethed (?) har ødelagt Europa ved at tillade den kolossale indvandring af mere eller mindre uarbejdsvillige mennesker, som ikke vil indpasses i samfundet, men som kræver bistand.
Lad nu det være. Professoren har jo lov at have sine holdninger.
Langt, langt værre er det, at han som idéhistoriker ville bilde os ind os, at indvandringen var nærmest tilfældig eller kun skyldtes, at vi selv ville have den. Der var ikke noget center eller lignende, som havde sendt de indvandrende folk af sted. Det var ikke planlagt!
Var det virkelig analfabet Muhammed ude fra de ørkenlignende landområder i langt-bort-istan, som ganske af sig selv havde fået den idé at rejse til et land, som han ikke kendte...?
Vidste professor Uffe Østergaard virkelig ingenting om traktaten, den ”arabiske-europæiske dialog”, og EU´s gyldne løfter for at få olje til rimelig pris til deres industri? Står der ikke sort på hvidt i nævnte traktat, at EU vil tage imod al den overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme arabisk kultur i Europa mod olie til rimelig pris?
Det er jo yderst pinligt, at professoren ikke kender til dokumentet – for det er jo 30 år gammel! Eller ville han bevidst føre os bag lyset? Det er da ikke mindre pinligt!
Det er en skandale, at en professor viser en sådan afslørende mangel på kundskab. Han er jo ikke et professorat værdig!
Jamen selvfølgelig var det ikke uvidenhed! Selvfølgelig var det manipulering med publikum!
Uffe Østergård er nemlig Monnet-professor! Og Monnetprofessorerne er udnævnt af politiske grunde af selveste ”overstaten” EU. Man kan kun få et Monnet-professorat, hvis man går ind for EU. Der findes rigeligt med Monnet-professorater i Europas lande, som gennem deres stilling kan påvirke den studerende ungdom. Østergaard skriver selv i en artikel, at ”EU er et politisk projekt”. Og dette projekt går han altså ind for!
Disse professorater er opkaldt efter – nok den vigtigste mand bag hele EU-projektet – Jean Monnet.
Bernhard Connolly skrev i sin bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”)
1995:
"Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa så der skabtes et kraftfelt, hvori en union ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontrovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt ikke kunne føres tilbage igen. Det sikredes ved traktat-doktrinen acquis communautaire: al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov, idet de samtidigt tages ud af medlemslandenes nationale love."
